;
pka

Pension

Pensionsbranchen skjuler eksorbitant høje bonusser til kapitalfonde

Ved opgørelsen af pensionsselskabernes vigtige nøgletal, årlige omkostninger i procent, kan pensionskasser og selskaber sprede de høje bonusser til kapitalfondsforvaltere ud over en længere periode, så de store udsving skjules for kunder og mæglere. Eksperter er kritiske.

Mæglere og kunder kan ikke være sikre på, at nøgletallet årlige omkostninger i procent (ÅOP) i pensionsbranchen afspejler de faktiske omkostninger for året. Nogle år udbetales der nemlig så store bonusser til kapitalfondsforvaltere, at hele omkostningsstrukturen for kunderne skævvrides.

Som beskrevet i InsideBusiness blev det så voldsomt i første halvår i år, at ATP hensatte 1,85 mia. kr. til kapitalfondenes partnere og profiler i såkaldte performance fee, og investeringsomkostningerne per kunde steg fra 144 kr. i første halvår 2020 til 698 kr. i 2021.

Det er dog langtfra alle de øvrige pensionshuse med store kapitalfondsinvesteringer, som er lige så transparente med udbetaling af bonusser som pensionsgiganten.

En rundspørge til PKA, PensionDanmark, PFA og Industriens Pension viste således, at kun PensionDanmark oplyste et egentligt tal – 460 mio. kr. – for første halvår 2021, mens Industriens Pension og PFA bekræftede, at man også havde kraftigt forhøjede kapitalfondsbonusser uden at sætte et tal på. Til sammenligning ville PKA blot oplyse, at investeringsomkostninger på hele porteføljen svarende til et femårsgennemsnit med et dog faldende omkostningsniveau på 273 mio. kr.

Og det forklarer meget godt, at pensionsbranchen har mulighed for at sprede de ofte kraftigt varierende investeringsomkostninger ud over en længere periode, så omkostningsnøgletallet ÅOP i nogle år langtfra afspejler de egentlige omkostninger for kunden.

Pensionsbranchen erkender problemet

I brancheorganisationen Forsikring & Pension erkender vicedirektør Jan V. Hansen, at man altså ikke bruger faktiske tal for beregning af ÅOP, selv om formålet med F&P’s omkostningshenstilling er, at kunderne får et retvisende billede af alle investeringsomkostninger – også de indirekte omkostninger i fonde med videre:

”Der er en udfordring med omkostninger, der svinger meget per konstruktion, f.eks. performance fees, som i sagens natur varierer med afkastet. I år med høje afkast kan omkostningerne på den måde være store – og omvendt i år med lave afkast. Disse udsving kan sløre niveauet for de reelle omkostninger, hvorfor et gennemsnit (standardberegnede satser) over en længere periode kan være det bedste udgangspunkt for at vurdere omkostningerne ved en langsigtet investering, som en pensionsopsparing jo er. Dette er også en relevant betragtning ved valg mellem forskellige pensionsselskaber, hvor de aktuelle omkostninger kan sløre de underliggende og langsigtede niveauer for omkostninger.”

Set for udefrakommende er det endog uhyre vanskeligt at få overblik over, hvor meget visse pensionsselskaber betaler til kapitalfondene, da der for eksempel heller ikke i F&P’s omkostningshenstilling er en enkel tommelfingerregel for, at omkostningerne skal fordeles over et bestemt antal år som et simpelt gennemsnit.

InsideBusiness erfarer da også, at det har været genstand for diskussioner i branchen, hvordan man skal opgøre de ofte milliardstore performance fees til kapitalfondsforvaltere, som indimellem går via skattely – og som i nogle succesfulde fonde er nok til at gøre partnere og ledende profiler til mangemillionærer. Det har vi efterhånden talrige danske eksempler på hos Nordic Capital, Axcel, EQT med flere. Et tema, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har sat fokus på hos ATP.

Ifølge Jan V. Hansen er det dog et lige så stort problem for pensionsbranchens omkostningsberegninger, at det kan være ganske svært at grave præcise årlige omkostninger ud af de globale forvaltere.

”En mindst lige så stor udfordring ved de faktiske omkostninger i fonde med videre, er risikoen for systematisk underrapportering af omkostninger. Tallene kan ikke altid fremskaffes fra alle udenlandske forvaltere, fordi de danske pensionsselskabers høje informationsniveau til kunderne om omkostninger er enestående og derfor endnu ikke en fuldt accepteret standard. Og selv om de kan fremskaffes, sker det med forsinkelse, det vil sige, at kunderne får ÅOP/ÅOK-tallene sent på året. Systematisk undervurderede og sene tal er ikke god forbrugerinformation.”

Ekspert: Det giver problemer for mæglere

Hos den erfarne pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR giver de udjævnede udsving i investeringsomkostninger faktisk problemer fra et mæglerperspektiv.

”Det er klart, at man som mægler helst vil undgå et selskab, som har haft eksorbitant høje investeringsomkostninger af den ene eller den anden årsag i en periode, for så slæber man jo omkostningerne videre i den næste periode – og det er jo ærgerligt at blive kunde der så.”

Derfor opfordrer Jørgen Svendsen til, at der rapporteres både faktiske omkostninger per år og en udjævnet ÅOP for pensionsbranchen.

”Man må sige, at selv om ÅOP har været med til at skabe en øget gennemsigtighed, så er det ikke altid et godt tal. Jeg vil hellere have et opdelt tal. Det vil være bedre med et tal med de faste fees og oplysninger om de her udsving. Det kan nemlig være enormt dyrt at komme ind og ud af diverse investeringer, og de kunder, som gerne vil skifte selskab, risikerer at ende i et hul, hvor man får høje omkostninger uden et stort afkast,” siger Jørgen Svendsen.

Bonusser kan få kapitalfonde til at sætte alt på rød

Hos FPension er pensionsekspert Søren Andersen ligeledes opmærksom på det paradoksale i, at afkast og omkostninger ved investering i kapitalfonde langtfra følges ad. En fond løber typisk over fem-syv år, og afkastet i perioden varierer og er nogle gange negativt, mens der først udbetales bonus til forvaltere, når de over en periode har klaret sig godt og leveret mere end 8 pct. i årligt afkast i flere år i træk:

”Det er jo ikke sådan, at der afregnes performance fee til fondene efter et enkelt år, de operer jo med en high water mark-ordning, som gør, at man altså ikke får en bonus i godt et år, hvis fonden har klaret sig skidt de foregående to år. Man skal indhente den dårlige performance først. Så kapitalfondsinvestering er ikke alene en dyr investeringsform, det er også enormt svært at gennemskue,” siger Søren Andersen.

Søren Andersen peger også på, at der kan opstå problemer med overdreven risikotagning i fonde, som har klaret sig dårligt i de første år.

”Der er jo det indbyggede problem, at forvalterne i en fond med dårlig performance har en motivation for at øge risikoen, da de ikke står til at få bonus, så kan de lige så godt sætte alt på rødt.”

Læs mere

Fagbevægelsen har et svært dilemma med investering i kapitalfonde, opd.

Sass Larsen går ind i sag om kapitalfondsbonusser, men leverer fondene på pensionsafkast?

Politikere retter sigtet mod høje kapitalfondsbonusser

Opgør om høje bonusser til kapitalfonde rammer pensionshus

ATP forgylder kapitalfondsprofiler. Danskere får milliardregning

ATP-direktør ser gyldne år for private equity og sætter fuldt blus på dansk milliardsats

Rådgivere kæmper om prestigefyldt M&A-mandat

Sky kapitalfond øjner kæmpe frasalg

Kapitalfonde sætter tidligere Mærsk-selskab til salg

Her er sommerens store M&A-handler

M&A-koryfæ er fortid i revisionsgigant

Markant tilbagegang i storbanks prestigeafdeling

Kapitalfond jagter lånemarked, som bankerne udelukkes fra

Sådan er afkastet i de danske kapitalfonde