;
pensioner web

Inside story

Pensionsbranchen står splittet om fremtidige garantier

Der er stor uenighed på tværs af de kommercielle pensionsselskaber om muligheden for igen at tilbyde pensionskunderne en garanti, der giver stabile pensionsudbetalinger i tiden hen mod pensionen. For dyrt, advarer ekspert.

De tunge danske pensionsdirektører står ved hver sin skyttegrav, når det gælder et af branchens penible problemer. Hvordan sikrer man et stabilt indtægtsgrundlag for fremtidens pensionister i et markedsrenteunivers, hvor opsparingens størrelse og udbetalinger i sagens natur svinger i værdi. Det er der stor uenighed om. Det viser en rundspørge til en række pensionstopchefer, som InsideBusiness har gennemført.

Det kan nemlig blive en privatøkonomisk usikker tilværelse for hundredtusinder af danske pensionsopsparere. Det skyldes, at de med de markedsrenteprodukter, som er ved at overtage hele pensionsmarkedet, står over for en virkelighed, hvor kundernes pensionsopsparing og udbetalinger kan svinge betydeligt år for år.

Problemstillingen kan løses, hvis man genopfinder en form for garanterede ordninger, hvor pensionsselskaber lægger en bund under afkastet til kunderne i form af en slags afkastgaranti. Det er i hvert fald meldingen fra flere aktører. Men spørgsmålet udløser skarp uenighed mellem de toneangivende pensionsselskaber, idet PFA og PensionDanmark er modstandere af nye garanterede produkter, mens Velliv og AP Pension er tilhængere. Danicas afgående direktør, Per Klitgaard, har også ytret sig positivt.

Hos Velliv er administrerende direktør Steen Michael Erichsen gået foran branchen og har faktisk allerede et produkt på hylderne til de kunder, der ikke ønsker en risiko eller er helt tæt på pensionsalderen:

”Hos Velliv ser vi et behov for et garanteret opsparingsprodukt. Det er også noget, som kunderne efterspørger. Derfor har vi udviklet et moderne garantiprodukt, vi kalder HøjrentePension. Ca. 15 pct. af vores nye kunder vælger HøjrentePension.”

Ifølge Steen Michael Erichsen er der stadig flere af Vellivs kunder, der søger fra markedsrenteprodukterne over til det garanterede produkt, når de nærmer sig pensionstidspunktet. Det skyldes bl.a., at man så er sikret mod store udsving på aktiemarkedet.

”Det garanterede produkt er kendetegnet ved at levere et stabilt afkast gennem de økonomiske cykler. Et afgørende element er, at kontorenten sikrer, at købekraften udvikler sig positivt over tid. Det giver tryghed for især dem, hvor pensionen er under udbetaling.”

PFA er uenig

Det var Danicas afgående direktør, Per Klitgaard, der i mediet Finanswatch for første gang nævnte, at det kan blive nødvendigt med nye garantiprodukter på pensionssiden, når nu gennemsnitsrenteprodukterne så hastigt er på vej ud. Han får opbakning af AP Pensions direktør, Bo Normann Rasmussen:

”Jeg tror helt klart, at der kommer produkter med garantier. Spørger jeg mine forældre, vil de sige, at de gerne vil have en garanti for, hvad de får udbetalt, også selv om det måske koster 1 pct. om året.”

Ifølge AP Pensions direktør, Bo Normann Rasmussen, behøver det ikke at være de livslange garantier, der indtil for få år siden var dominerende på pensionsmarkedet. Det kan sagtens være op til fem år, der måske dækker en periode i begyndelsen af pensionen, så kan man skrue op for risikoen senere.

Bo Normann Rasmussen erkender, at det er blevet sværere at garantere kunderne et afkast under det nye markedsrenteregime.

”Der kan laves en model, hvor man lægger en bund under pensionen, og kunderne derved undgår store udsving i udbetalingerne. Det kan løses ved, at der lægges forskellige typer af garantier under kundens formue. Det kan være baseret på nogle prognoser med forskellige udfaldsrum.”

Men i PFA er direktør Allan Polack slet ikke enig i, at garanterede pensionsprodukter er en god idé.

”Det er en smule naivt. For selv om garanterede pensioner er et fint produkt, så giver det bare ikke mening under Solvency II-regimet. For du kan ikke lave en ordentlig investeringsstrategi til dækning af garantier uden at blive hårdt ramt på kapitalsiden.”

Og det betyder igen, at man er nødt til at trække rigtig mange gebyrer op af lommerne på kunder, der vælger en garanteret ordning:

”Skal du have en stor kapitalbinding, så skal du også have et stort fee. Og det skal være endnu større, hvis du er stor og børsnoteret, for du skal stadig dække cost of capital.”

De lave renter er problemet

Problemet er ifølge Polack, at det med de lave renter er blevet umuligt at opbygge en ordentlig portefølje med ultra lavrisiko aktiver som f.eks. statsobligationer, der vægter nul i kapitalstrukturen.

”Det produkt, der lægges op til, vil koste solvenskapital, selv om det er lavrisiko. Det gør i sig selv, at det produkt ikke længere kan flyve,” siger Allan Polack, som også påpeger, at det er umuligt i dag at allokere reserver på tværs af selskaber. Hvis du skal tilbyde en garanti, så skal du opbygge det med en frisk garanti uden reserver.

Også PensionDanmarks topchef, Torben Möger Pedersen, er skeptisk over for forslaget.

“Det løb er kørt. Den centrale grund til, at alle er gået over til markedsrente, er at få den fleksibilitet i investeringspolitikken, som er nødvendig for at give kunderne et fornuftigt afkast i en tid, hvor obligationsrenterne er ekstremt lave. I et garantisystem er der ikke mulighed for at tage ret meget risiko. Så efterlader du kunderne med en garanti, men en garanti for at få et meget lavt afkast.”

Torben Möger Rasmussen erkender dog, at man med fordel kan justere produkterne, så kunderne får en mere stabil udbetaling hen mod pensionsalderen.

“Vi skal forfine markedsrenteprodukterne, så de bliver endnu bedre, uden at vi giver køb på investeringer i aktiver, der giver et højere afkast end obligationer, og som ikke har den volatilitet, som man ser på aktiemarkederne. Branchen er jo kreativ, og er efterspørgslen der, så skal produkterne nok dukke op. Men egentlige garantiprodukter, det siger vi nej til,” lyder det fra Torben Möger Pedersen.

Fodrer hunden med egen hale

Der er da også en åbenlys risiko, at pensionsgarantier i det nuværende lavrentemiljø bliver alt for dyre.

”Det er svært at se, at generelle garantier skal have nogen mening. For det vil være for dyrt i et marked som nu med så lave renter. Der er jo også omkostninger ved det. Det svarer lidt til, at man fodrer hunden med sin egen hale,” forklarer partner Gert A. Nielsen fra BedstPension.

Han er dog enig i, at der er brug for en form for udjævning af pensionsudbetalingerne i markedsrenteuniverset. Det skyldes, at man risikerer store udsving på aktiemarkedet på 10-15 pct. fra år til år.

”Ved indførelse af markedsrente har man glemt, at rigtig mange pensionister har det svært med 10-15 pct. i ændret pensionsudbetaling. Og er der finanskrise, kan man risikere, at udbetalingerne for nogle pensionister falder med mere end 20 pct. på en balanceret ordning, og det er ikke alle, der kan kapere det.”

Ifølge Gert A. Nielsen er det ikke overraskende, at Velliv og AP Pension er tilhængere af garantiprodukter, for begge aktører har stadigvæk gammeldags garanterede produkter på hylderne. Bagsiden ved dem er, at pensionsselskabet er nødt til at investere konservativt, og derfor får man i sagens natur et lavt afkast.

 

LÆS MERE

PFA-topchef efterlyser ny stor pensionsreform

Pensionskasser dumper på dårlige dækninger

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid 

Hvad bliver næste opkøb i pensionsbranchen?

EQT skaber gigantisk ny fond

Her er landets dyreste og billigste pensionsselskaber