php_portraet_1 peter hermann

Inside story

Pensionsbranchens hovedpine bliver værre

Pensionsselskabernes udskældte syge- og ulykkesforsikringer kommer til at generere endnu større underskud end i dag. Sådan lyder advarslen fra en af de pensionstopchefer, der hidtil har haft godt styr på den problemstilling. Eksperter er enige, og Forsikring & Pensions vicedirektør beder nu Finanstilsynet om at gribe ind

Det bliver endnu sværere for pensionsselskaberne at få deres forretning til at hænge sammen på grund af de store underskud på forsikringsordninger mod tab af erhvervsevne. Det er konklusionen fra Topdanmark Liv, der ellers har været en af landets dukse, når det gælder de udskældte forsikringsordninger. Historisk set har Topdanmark Liv, der har en markedsandel på ca. 10 pct. af pensionsmarkedet, nemlig været i stand til at levere overskud på forsikringsdelen af forretningen. Men den går ikke længere.

”Vi kommer også til at få underskud på syge- og ulykkesforsikringer i det næste regnskab. Det er drevet af faktorer i markedet, som lægger så meget pres på forretningsmodellen, at det er uundgåeligt,” siger Peter Hermann, topchef for Topdanmark-koncernen.

Der er flere elementer, der presser forretningsmodellen, men for Topdanmark Liv spiller konkurrencesituationen en afgørende rolle.  Der er konstant pres for lavere priser og bedre forsikringsdækninger på en markedsplads, hvor både pensionsselskaber og mæglere kappes om kunderne:

”Der er et konstant konkurrencepres på området for disse forsikringsordninger. Når eksisterende ordninger kommer i udbud, gør pensionsselskaberne meget for at få kunden, der ofte kan forhandle bedre vilkår hjem. Den spiller, der har ordningen, gør også, hvad denne kan for at holde på kunden. Det er med til at presse priserne ned og gør det svært at få forretning i det,” siger Peter Hermann.

Hertil kommer de øvrige faktorer, der også lægger pres på pensionsbranchens problembarn, herunder øget stress hos arbejdstagerne. Stress tager lang tid at behandle, så medarbejderen kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og det på trods af at vi p.t. har et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft. Det er også med til at øge hensættelserne på forsikringsordningerne, at stress rammer yngre mennesker, som i yderste konsekvens risikerer mange år på forsørgelse.

”I Topdanmark har vi været rigtig gode til at hjælpe folk tilbage på arbejde med vores forskellige forebyggende og skadesbegrænsende programmer, og det har været med til at sikre os overskud på forsikringsordningerne, men med den nuværende udvikling i konkurrencen og mængden af skader, så kommer det ikke til at kunne fortsætte – og jeg er også bekymret for, hvad der sker, når konjunkturerne vender, og der bliver færre jobs at sende stressramte ud til. Det vil gøre det sværere at få dem i arbejde igen.”

Ifølge Peter Hermann kommer situationen til at svække Topdanmarks forsikringsnøgletal combined ratio, der ellers er et måleparameter for skadesforsikringsbranchen, hvor Topdanmark har ligget i infight med Tryg og Alm. Brand. Men sammenligningen er ikke helt en til en, fordi det voksende underskud på SUL, der kommer fra pensionsselskabet Topdanmark Liv, indgår i skadeforsikringsselskabets combined ratio.

Underskuddet bliver endnu større i 2020

Udviklingen bekræftes af de seneste regnskaber fra pensionsbranchen. For eksempel gik PFA i minus for første halvår efter at have haft et underskud på 1,1 milliard kroner på syge- og ulykkesforsikringer. Problemet er, at det kun ser ud til at vokse for resten af året og for 2020, mener den erfarne pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR.

”Det går kun én vej, det bliver værre i de kommende år. Vi ser nu, at bankerne indleder store sparerunder, og det er med til at lægge pres på hele systemet, der bliver øget arbejdspres, stress og frygt for fyringer. Går vi ind i en økonomisk nedtur med stigende arbejdsløshed, så vil det accelerere yderligere.”

Ifølge Jørgen Svendsen er der en indbygget markedsmekanisme, som udfordrer systemet. Det skyldes, at det er blevet almindelig praksis, at man i de store virksomhedsordninger forhandler med medarbejderne om at få for eksempel 80 procent af indtægterne dækket ved tab af erhvervsevne. Nogle vælger så at købe mere eller mindre dækning, hvilket afspejles i den enkeltes betalinger for forsikringsordningen. Førhen var det almindeligt, at man startede for eksempel ved 40 procent dækning, og så kunne medarbejderne købe mere.

”Det betyder, at pensionsselskaberne hænger på en langt større udgift, når en medarbejder mister sin erhvervsevne. Læg hertil, at det offentlige har skruet ned for deres dækninger – og at de øgede skader, vi ser nu, typisk skyldes stressrelaterede psykiske skader, som rammer yngre medarbejdere, der risikerer at skulle være på forsørgelse i mange år fremover. Det er en rigtig giftig cocktail.”

Billedet genkendes til dels af direktør Søren Husted fra mægler- og rådgivningsgiganten Aon, der også ser øgede skader.

”Vi ser en stigende skadesfrekvens hos virksomhederne, men disse skader har en relativt kort varighed. Det skyldes oftest, at der er tale om stress og andre mentale udfordringer, som pensions- og sundhedsleverandørerne hurtigt sætter et beredskab op omkring i forhold til at hjælpe medarbejderen tilbage på arbejde. Udfordringen med disse skadestyper er, at der over tid er en tendens til tilbagefald, hvis ikke medarbejderen får taget fat i livsstilændringer på arbejdspladsen og i privaten.”

Søren Husted genkender også de faktorer, der presser markedet, som for eksempel bedre vilkår i ordningerne og et øget konkurrencepres på attraktive kunder eller prestige kunder. Men der er også elementer, der peger den modsatte vej.

”Vi ser, at mange pensionsselskaber er ude at hæve priserne for eksisterende kunder. Så branchen forsøger at tilpasse forholdet mellem skader og forsikringspræmier, og der arbejdes med løsninger, der får folk hurtigere tilbage i arbejde. Branchens problem synes også at være, at man skyder med spredehagl og hæver priserne generelt for kunderne, og dermed også for kunder, der ikke burde have prisstigninger, og det afføder at disse virksomheder søger alternativer i markedet via deres rådgiver eller selv afsøger markedet,” siger Søren Husted.

Forsikring & Pension beder tilsynet om hjælp

Allerede nu tales der i branchen om, at den eneste vej videre er en form for lovgivning på området, hvor Finanstilsynet for eksempel forbyder, at der sælges syge- og ulykkesforsikringsordninger med underskud i aftaleperioden, ligesom der stilles krav om ens hensættelsesprincipper blandt selskaberne. Det vil være med til at løse problemet for især PFA og AP Pension, der har store underskud på SUL.

Det er endda gået så vidt, at brancheorganisationen Forsikring & Pension har bedt myndighederne om strammere kontrol i et høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport, som InsideBusiness har fremlagt.

Nu tager Forsikring & Pensions vicedirektør Jan V. Hansen bladet fra munden og kalder konkurrencesituationen i pensionsbranchen for usund:

”F&P anerkender, at konkurrencen på firmapensionsmarkedet er så omfattende, at der er systematiske underskud på risikodækningerne. Det kan give anledning til krydssubsidiering, det vil sige, at andre forretningsområder og personer kan risikere at finansiere dette underskud. Det er ikke en sund måde at konkurrere på.”

Brancheorganisationen ser to løsninger på problemet, som ikke kræver ny lovgivning eller flere beføjelser til myndighederne: At Finanstilsynet bruger de beføjelser, de har som følge af rimelighedskravet i FIL §20 til at stoppe eventuel krydssubsidiering, og via et brancheinitiativ om åbenhed om omkostninger ved pensionsordninger under udbetaling, fordi netop disse ordninger kan være med til at finansiere underskuddet på risikodækningerne. Konkret ønsker F&P at udvide sammenligningstjenesten ’Fakta om pension’ med omkostninger på pensioner under udbetaling.

Finanstilsynet: Vi skruer op for kontrollen

I Finanstilsynet lægger vicedirektør Carsten Brogaard op til en strengere kontrol, som man mener, der er dækning for i de nuværende regelsæt.

”Det fremgår af reguleringen, at syge- og ulykkesvirksomheden skal forvaltes særskilt fra livsforsikringsvirksomheden og ikke må belaste selskabernes livsforsikringsvirksomhed. Ud fra en betragtning om holdbare forretningsmodeller finder Finanstilsynet, at der ikke bør ske systematisk betaling fra egenkapitalen til syge- og ulykkesvirksomheden. Vi vil derfor fortsat have fokus på dette emne i det løbende tilsyn og i risikovurderingerne af de enkelte selskaber,” lyder det fra Carsten Brogaard.

Ekspert: Lovgivning er nødvendig

Heller ikke eksperterne er enige om, hvorvidt der skal lovgives på området eller ej. Aktuar og pensionsekspert Søren Andersen fra FPension mener, at den eneste vej til at løse problemet med de store underskud på SUL i pensionsbranchen er heftigere lovgivning. For branchen kan ikke løse det selv via for eksempel stigende priser og dårligere vilkår i pensionsordningerne:

”Vi ser nu, at de her psykiske sygdomme bliver værre og værre, og der er meget store hensættelser på dem, men vi ser samtidig, at priserne falder yderligere i udbudsperioden på grund af konkurrencen. Det er skruen uden ende, og jeg kan ikke se for mig, at det kan løses uden myndighedernes indgriben, der forbyder underskud på ordningerne,” siger Søren Andersen, som grundlæggende finder det problematisk, at de store underskud på SUL skaber uheldig omfordeling mellem kunderne og gør det svært at gennemskue, ​hvad man i virkeligheden bør betale for de enkelte dele af en pensionsordning.

”Det er ikke til gavn for nogen, det skaber omfordeling, og det er uigennemskueligt, at kunderne ikke betaler den rigtige pris for de enkelte dele af pensionsordningen.”

Men Søren Husted fra Aon peger på, at det kan være til skade for konkurrencen, hvis en eventuel lovgivning alene er et indgreb mod den nuværende praksis for prisfastsættelse af SUL-produkter.

”Det vil efterlade kunderne tilbage som tabere i dette spil, da selskaberne herved kan bruge lovgivningen som undskyldning for prisstigninger på forsikringerne uden samtidig at tilpasse prisen på eksempelvis deres investeringsprodukter, som i dag giver overskuddet, og som medvirker til at dække SUL-underskuddet.

Skal man løse omfordelingsproblemet, så skal man se på en egentlig unbundlingmodel, hvor opsparing og forsikring eksisterer hver for sig, da det vil tvinge selskaberne til at tage den rigtige pris for de forskellige produkter og dermed skabe øget transparens for kunderne.”

I disse dage venter pensionsbranchen spændt på, at den endelige rapport om konkurrencen bliver offentliggjort fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. InsideBusiness har dog beskrevet store dele af rapportens indhold ud fra det udkast til rapporten, som blev sendt i høring.

 

Læs også

PFA-direktør vil kuppe sig til formandspost

Her er F&P’s nye strategi

Kan F&P matche Finans Danmark? 

Magtfuld organisation trues af opsplitning. Opdateret

Pensionsbranchen vil fjerne mæglernes lukrative bijob

Mæglerkonflikt bryder ud i lys lue

Pensionsbranchen beder myndighederne om indgreb mod udskældte forsikringer

Pensionsbosser i slagsmål om principiel problemstilling

PFA-direktør revser konkurrenterne  

Ny spiller lurer på pensionsbranchens udskældte forretningsområde

PFA kvitter højaktuelt udbud: Opgør i pensionsbranchen

Klapjagt: Pensionsselskaber risikerer nye store tab på forsikringer

Pensionsselskab skærer ned på udbudsrunder med mæglere efter kæmpetab

Titusindvis af pensioner skal tvangsflyttes

Kritisk rapport udløser oprør i mæglerbranchen

Vi afslører ny rapport kommercielle pensionsselskaber får hård medfart – Arbejdsmarkedspensioner slipper billigere

Se anbefalingerne om øget konkurrence indenfor arbejdsmarkedspensioner

Den store oprydning i pensionsbranchen udebliver

Se anbefalingerne der skal øge konkurrencen om firmapensioner

 

 

Billedtekst: Topdanmarks topchef Peter Hermann er bekymret for de stigende underskud på syge- og ulykkesforsikringer, der nu også kommer til at ramme Topdanmark Liv. Og det kan blive værre, hvis konjunkturerne vender.

Foto: PR