PFA

Inside story

Pensionsselskaber stjæler bankernes lån

Stigende krav har fået bankerne til at skrue ned for aktiviteten i visse dele af kreditmarkedet. Det hul ser kreditfonde og danske pensionsselskaber som en gylden mulighed, og derfor flyder der milliarder ind i kreditmarkedet fra selskaber, som ikke tidligere har beskæftiget sig med bankvirksomhed. Men udviklingen er ikke uproblematisk, advarer ekspert og bankernes brancheorganisation.

Fremkomsten af nye konkurrenter til bankernes långivning er en af de mere hårdnakkede effekter af finanskrisen og den efterfølgende regulering af banksektoren. I takt med at de nye skrappe krav til bankerne har tæmmet deres appetit på risikable udlån, dukker nye spillere op i markedet klar til at udnytte de huller, som de gamle pengeinstitutterne efterlader.

De nye spillere driver banklignende virksomhed – også kaldet skyggebanker – uden at være underlagt samme krav som bankerne, og i Danmark er det de senere år især pensionsbranchens store selskaber som Danica, PFA og ATP samt en række mindre selskaber som Pensam og Industriens Pension, der er begyndt at udfylde den rolle. For pensionsbranchen er det et marked i voldsom vækst, og selskaberne kaster mange milliarder i udstedelsen af nye lån til virksomheder i direkte konkurrence med bankerne. Gradvist overtager de en zone i kreditmarkedet, som historisk har tilhørt pengeinstitutterne. Det blev synligt på at møde på et møde i Danmarks Nationalbank i den forgangne uge.

Ifølge Nationalbankens rapport udgjorde pensionsbranchens direkte kredit til alle sektorer sidste år 141 mia. kr., og det er ifølge eksperter og sektoren selv et område, der ventes at vokse yderligere i de kommende år. Det skyldes, dels at implementeringen af de nye regulativer i banksektoren eksponerer markedet for de nye kreditgivere, og dels at pensionsbranchen har fået mere appetit på kategorien.

De unoterede gældsinstrumenter kaldes også for direkte kredit, og det er en særdeles lukrativ aktivklasse, idet den ud over at levere et højt risikojusteret afkast på udlånene, som pengeinstitutterne tidligere kunne høste, også giver en attraktiv illikviditetspræmie, fordi de unoterede udlån alt andet lige er sværere at skille sig af med end eksempelvis de mere traditionelle noterede erhvervsobligationer. Gældsinstrumenterne gør angiveligt også pensionsselskaberne i stand til at styre risikoen bedre, fordi de med direkte kredit kan placere sig der, hvor de ønsker, i virksomhedens gældsstruktur.

Skyggebankernes bagside

Men det er også et område, som bankerne på grund af ny regulering bevidst har valgt at trække sig ud af, og som tidligere har givet store problemer for uheldige – eller uerfarne – pensionsselskaber. Pensam, der i dag har 7 mia. kr. investeret i direkte kredit gennem eksterne forvaltere, brændte således fingrene grusomt på den hedengangne lampevirksomhed Hesalight, og der blev investeringen netop foretaget som en unoteret kreditobligation.

Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, hvor samfundsgavnligt det er, at en ny gruppe aktører nu tager over, mener Jesper Rangvid, der er professor på CBS og en af de førende eksperter i de finansielle markeder herhjemme. Af positive effekter peger han dels på, at de nye gældsinstrumenter er med til at sprede risikoen i selskabernes portefølje, ligesom de nye aktører har en positiv effekt på konkurrencesituationen i markedet, hvilket kan give låntagerne mere attraktive lånebetingelser. Men der er også en bagside.

”Intet er sort eller hvidt, og der er selvfølgelig også ting, man skal være opmærksom på. Grunden til, at man har skærpet kravene over for pengeinstitutter, er erfaringerne fra finanskrisen. Pengeinstitutterne havde ikke kapital nok til at modstå de risici, som de påtog sig. Og hvis det er så risikabelt at give kredit, bør det vel give samme kapitalbelastning, uanset hvem som giver den,” siger Jesper Rangvid og fortsætter:

”Hvis baggrunden for reguleringen er, at man vil lægge en bund under den kreditrisiko, der tages i samfundet, nytter det ikke, at det rykker et sted hen, hvor det ikke er reguleret, og derfor kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at kreditrisikoen blot forskydes til andre sektorer.”

Sagen kort

Finanssektoren er blevet reguleret heftigt siden finanskrisen i 2008, og det er i særdeleshed gået ud over pengeinstitutterne. De er blevet mere forsigtige på blandt andet kreditmarkedet som følge af de nye skrappe kapitalkrav.

Bankernes manglende tilstedeværelse på visse dele af kreditområdet åbner imidlertid markedet på vid gab for en ny type aktører, der både har kapitalen til at drive kreditvirksomhed, og som ikke underlagt de samme kapitalkrav som bankerne.

Selskaber, der driver bankvirksomhed uden at være underlagt samme regulering som pengeinstitutter, kaldes skyggebanker, og herhjemme er det især pensionsbranchen, der de senere år har indtaget den rolle.

Pensionsselskabernes direkte udlån til virksomheder vokser flere steder hastigt, og selv om området stadig langtfra er stort nok til at true den finansielle stabilitet herhjemme, rejser det dels spørgsmålet om, hvor hensigtsmæssigt det er, at kreditsektorens aktiviteter forskydes til en anden, mindre reguleret sektor, og dels hvor fair det er, at bankerne skal konkurrere mod en ny gruppe aktører, der ikke skal leve op til samme kapitalkrav.

Skæv regulering giver usund konkurrence

Han peger desuden på den nye konkurrencesituation i kreditmarkedet og konstaterer med en vis skepsis, at de to brancher ikke konkurrerer på lige fod, fordi pensionsselskaberne ikke er underlagt samme skrappe krav som bankerne. Pensionsselskaberne har ganske vist også både kreditvurderings- og solvenskrav at leve op til, men det er et andet og mere lempeligt regelsæt end det, som bankerne skal leve op til.

”Hvis der er konkurrence på kreditområdet, fordi man politisk har reguleret stærkt i én sektor og ikke reguleret lige så stærkt i en anden, så er det ikke nødvendigvis sund konkurrence. Så er det, fordi man politisk har bestemt, at den ene sektor ikke skal have mulighed for at konkurrere på lige fod med en anden, og det kan da være problematisk,” siger Jesper Rangvid.

Pengeinstitutternes interesseorganisation, Finans Danmark, ser også med en vis skepsis på udviklingen.

Niels Arne Dam, der er cheføkonom i Finans Danmark, erkender, at der har været behov for at indføre meget af den nye regulering siden finanskrisen, og oplyser, at banker og realkreditinstitutterne selv har været en konstruktiv partner i den proces. Men han frygter også, at nye kapitalkrav vil sætte sektoren under pres og skade bankernes evne til at konkurrere mod andre typer selskaber, der ikke skal leve op til de samme skrappe krav, og som dermed kan tilbyde tilsvarende produkter billigere.

”Det har vi svært ved at se den samfundsmæssige gevinst ved, og vi frygter, at det kan tiltage, hvis kapitalkravene øges yderligere i forbindelse med Basel IV,” siger Niels Arne Dam.

Det er en frygt, der deles af Jesper Rangvid. CBS-professoren forudser nemlig, at Basel IV vil give skyggebankerne endnu mere vind i sejlene på bekostning af banksektoren.

”Basel IV er på vej. Den vil føre til en ekstra kapitalbinding i kreditinstitutionerne, hvilket vil gøre det dyrere at yde lån. Det taler for, at den udvikling, vi kan observere lige nu, vil fortsætte og blive forstærket de kommende år,” siger han.

Milliardmarked i vækst

En af de førende nye aktører inden for direkte kredit herhjemme er Danica Pension, som med investeringsdirektør Jesper Langmack i spidsen har satset tungt på alternativer de senere år, herunder direkte kredit.

Af Danicas samlede investeringsportefølje på 336 mia. kr. er ca. 21 mia. kr. ifølge Langmack investeret i den type unoterede gældsinstrumenter i dag, og han forventer, at kategorien kommer til at fylde langt mere i porteføljen fremover.

”Det et strategisk vigtigt investeringsområde for Danica, da vi ikke blot har et godt sourcingnetværk, men også en god trackrecord på afkast og håndtering af disse instrumenter. Vi forventer at øge allokeringen i vores markedsrente balance inden for alternativer fra de nuværende ca. 12 pct. til 20 pct. de kommende år, og heraf vil en stor del være inden for gældsinstrumenter,” siger han.

Det er værd at bemærke, at Danica kun har været til stede i markedet for direkte kredit i fire år, og for pensionsselskabet er der tydeligvis tale om en ganske betydelig satsnings på området. Men for pensionsselskaberne, der i øvrigt alle er forholdsvis nye spillere i kreditmarkedet, ser det også ud til at være en lukrativ investeringsmulighed i en tid, hvor der er udsigt til temmelig magre afkast fra de traditionelle aktie- og obligationsmarkeder i de kommende år.

Derfor har andre store pensionspengetanke som ATP og PFA også begge kastet deres kærlighed på området de senere år – omend i mindre omfang end Danica. ATP, der hovedsagelig investerer i direkte kredit gennem eksterne kreditfonde, har 8 mia. kr. investeret i kategorien på nuværende tidspunkt, og PFA, der ligesom Danica både investerer selv og gennem fonde, har 12 mia. kr. stående i direkte kredit.

PFA har investeret i unoteret kredit i tre år og startede i sin tid ved at ansætte en række folk fra de store banker, som havde erfaring med kreditområdet. De unoterede kreditaktiver fylder kun 2 pct. af PFA’s samlede portefølje på omkring 600 mia. kr., men selv om vækstudsigterne her er begrænsede, er det planen at fordoble eksponeringen de kommende år.

”Der er ingen tvivl om, at den type lån, vi taler om her, er et område, som bankerne historisk har udstedt. Og der er ingen tvivl om, at på grund af øget regulering og andre årsager er en række banker blevet mere tilbageholdende med at yde den type lån. Vi har set, at det var en mulighed for os, og har ansat folk, der lavede de her ting i bankerne tidligere, for at sikre os, at vi har de rigtige kompetencer,” siger Henrik Nøhr Poulsen, der er investeringsdirektør i PFA med ansvar for blandt andet den alternative portefølje.

Stort vækstområde for investorer

ATP investerer i modsætning til PFA og Danica udelukkende via eksterne forvaltere, og det samme gør blandt andre Industriens Pension og Pensam, der har henholdsvis omkring 4 mia. kr. og 7 mia. kr. investeret i kategorien.

Investeringsdirektør i Industriens Pension Karsten Kjellerup Kjeldsen forventer dog også at øge allokeringen til direkte kredit.

”Vi har 2  pct. nu via fonde og agter at få mere, i takt med at vi kan finde de rigtige muligheder, men vi ønsker ikke at gå på kompromis med kvaliteten af fondene,” siger han og tilføjer, at det er et af de investeringsområder, der har haft mest vækst de senere år.

”Der er blevet rejst meget kapital til gældsfonde de seneste par år, og det er også et af de områder, hvor vi har set den største stigning i folk, som melder sig på banen med nye produkter.”

Også her oplever man, at kreditfaciliteterne er blevet spredt ud på flere aktører på grund af den nye regulering, og bankernes lånebøger er også blevet justeret.

”Vi ser sådan på det, at man på en eller anden måde går i mere amerikansk retning, hvor en del af kreditten i kapitalmarkedet kommer fra bankerne, og andet kommer fra andre aktører. Men vi oplever også, at kompetencerne fra bankerne er rykket med over i de her kreditfonde, især de gode af dem,” siger Karsten Kjellerup Kjeldsen.

Bruger bankernes kompetencer

Han fremhæver i den forbindelse vigtigheden af ikke blot at have dygtige managere i fonden, men i lige så høj grad at have dygtige og erfarne folk ansat i det team i pensionsselskabet, der udvælger de eksterne fonde.

”Vi er meget ydmyge omkring det, og kernen i det er, at vi har nogle super dygtige kolleger i teamet, som har stor baggrund inden for kredit, og som forstår produkterne og markedet. Så når vi evaluerer de eksterne manageres kompetencer, har vi i teamet stor forståelse for det,” siger han.

Jesper Rangvid understreger ligesom pensionsselskaberne, at det er vigtigt at have dygtige folk ansat, der har erfaring med kreditvurderinger, hvis man bevæger sig ind på det område. Men han er i modsætning til pensionsbranchen bekymret for, at pensionsselskaberne tager for let på det og undervurderer den ekspertise, som bankerne har opbygget på området.

”Bankerne har – trods den negative omtale efter finanskrisen  – erfaring med at foretage kreditvurderinger, og det skal man nok have en vis respekt for. Det kræver erfaring, kreditmodeller og indsigt, og der har været sager med direkte kredit i pensionssektoren, hvor man med rette kan have en vis skepsis over for, om pensionsselskaberne havde de fornødne kompetencer til at løfte den opgave,” siger Jesper Rangvid.

LÆS OGSÅ

Pensionsselskaber ønsker oprydning i udskældt problemstilling

Mystisk lave rabatter på udskældte forsikringer i PFA. Frygt for omfordeling 

Presset stiger på et af pensionsbranchens sværeste problemer

Hvem rydder op i den store danske pensionsgigant?

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge

Skarp kritik af ATP: Tager fra svage og giver til velstående

Nu går headhunterjagt på ATP’s topchef. Se mulige kandidater

Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister

Gamechanger på firmapensionsmarkedet splitter branchen

Her er de bedste pensionskasser i det blodrøde marked

Forsikring & Pension er præget af interne slagsmål. Kan det blive ved?