;
danica

Pension

Pensionsselskaber taber svimlende 12 mia. kr. på forsikringer

Det har på fem år kostet PFA, Danica og AP 12 mia. kr. at udbyde de udskældte forsikringer mod tab af erhvervsevne. Det kan blive endnu dyrere oven på coronakrisen. Regnskabspraksis er vidt forskellig i selskaberne, og det kan udløse finansiel ustabilitet, advarer pensionsdirektør.

Det har været en hamrende dårlig forretning for den danske pensionsbranche at sælge de udskældte forsikringer mod tab af erhvervsevne. Og coronakrisen vil gøre det endnu værre.

En opgørelse, som aktuar og pensionsekspert Søren Andersen fra FPension ​har set igennem for InsideBusiness, viser nemlig, at de tre selskaber AP Pension, Danica og PFA samlet set har haft indtægter på ca. 16 mia. kr. fra salg af tab-af-erhvervsevne-forsikringer fra 2015 til 2019, mens de samtidig har haft skader for 27 mia. kr. Og efter omkostninger og investeringsresultat lander selskaberne med et samlet underskud på 12,3 mia. kr.

Men tallene er mildest talt svært gennemskuelige, idet selskaberne anvender forskellig regnskabspraksis.

Danica rapporterer selv et samlet underskud på SUL på minus 888 mio. kr., men tillægger man to andre regnskabsposter, som udgør hensættelser for både fortid og fremtid, kommer Danica op på et samlet SUL-underskud på 2,6 mia. kr., inkl. 722 mio. kr. i fremtidig fortjenstmargin til dækning af fremtidige tab plus styrkelse af præmiehensættelsen på 1.011 mio. kr., der stammer fra en ændring i regnskabspraksis, der retter op på tidligere års hensættelser til forsikringer.

Sagen kort

En opgørelse over pensionsbranchens tab på de udskældte tab af erhvervsevne-forsikringer over de sidste fem år viser, at selskaberne AP Pension, Velliv og Danica har haft et underskud på svimlende 12 mia. kr. på forsikringerne.

Et af de store spørgsmål er, om de store tab kan true den finansielle stabilitet, og om pensionsbranchens regnskaber er retvisende?

Det korte af det lange er, at det mildest talt er uigennemskueligt at sammenligne pensionsselskabernes regnskaber. Vellivs resultat er da heller ikke med, da de har afvist at levere sammenlignelige regnskabstal til brug i gennemgangen.

”Det er afsindigt store underskud, og det er helt bekymrende, at selskaberne leverer så forskellige tal, at selv kyndige regnskabslæsere har meget svært ved at tyde dem. Det er ikke i nogens interesse, at det er så svært at sammenligne regnskabstal på tværs af pensionsselskaberne,” lyder det fra Søren Andersen fra FPension.

Gennemgangen viser, at PFA fra 2015 til 2019 i alt taber 6,8 mia. kr. Danica taber 3,2 mia. kr., mens AP Pension taber 2,3 mia. kr. Søren Andersens vurdering er, at Velliv yderligere taber ​mere end 1 mia. kr., hvis man opgjorde det på en sammenlignelig måde. Og det er yderligere med til at understrege, at der er behov for en opstramning af regnskabsreglerne, så den danske pensionsbranche i det mindste offentliggør tal, der er sammenlignelige på tværs.

”Det bør være muligt, at selskaberne leverer tal, som gør, at Finanstilsynet, journalister, investorer ​og kunder kan se dem over skuldrene,” siger Søren Andersen, som får opbakning fra AP Pensions direktør, Bo Normann Rasmussen, der mener, at de svært sammenlignelige tal øger risikoen for finansiel ustabilitet.

”Det er vigtigt for den finansielle stabilitet, at der hensættes betryggende til syge- og ulykkesforsikringer. Dels fordi beløbene er meget store, dels fordi resultatet rammer direkte på egenkapitalen. Vi ønsker at være transparente omkring vores SUL-resultater. Dels fordi vi er et kundeejet selskab, og kunderne skal forstå, hvordan forretningen hænger sammen, dels fordi transparens giver os mulighed for at have dialog med kunderne omkring prisstigninger,” lyder det fra direktøren for AP Pension.

Lige præcis AP Pension var det sidste af de tre selskaber i undersøgelsen til at levere sammenlignelige regnskabstal, da man først for nylig offentliggjorde sin årsrapport. Og Bo Normann ærgrer sig over situationen på markedet, hvor presset fortsat vokser med de kolossale underskud på forsikringsordningerne.

”I AP Pension har vi oplevet store underskud de seneste år. Det er en kombination af, at priserne er blevet reduceret, helbredsoplysningerne mindre omfattende, renten er faldet, ydelserne bliver årligt pristalsreguleret og antallet af psykiske lidelser er øget. Alt sammen sætter indtjeningen under pres.”

Selskaberne hæver priserne

Hidtil har AP Pensions reaktion været at hæve priserne, det samme gør PFA, mens man samtidig trækker sig fra flere af de store udbudsrunder i håb om at få kontrol over underskuddene. Til sammenligning lyder det fra markedskilder, at Danica og Velliv fortsat er offensive i de forskellige udbudsrunder om virksomhedernes pensionsordninger.

Meget symptomatisk for denne udvikling lykkedes det som beskrevet i InsideBusiness for nylig for Velliv at vinde KMD over fra Sampension, men også Danica var en del af den langstrakte udbudsrunde.

Bo Normann lægger ikke skjul på, at han mener, at priserne skal op, ligesom gennemsigtigheden vil have gavn af det.

”AP Pension har som målsætning at øge priserne, men det er en langsommelig proces. Det gik hurtigt at sætte priserne ned, men det bliver en meget lang proces at få øget priserne. Alene på grund af det forhold, at de fleste kunder (CVR) får aftaler, der løber tre år inden genforhandling.”

I Danske Bank-ejede Danica er CFO Jesper Mølskov Høybye af den opfattelse, at Danicas regnskab har været retvisende, selvom selskabets resultat ifølge Søren Andersen endte på et underskud på 2,6 mia. kr., hvis der tages højde for både fortidige og fremtidige hensættelser på SUL, hvilket altså ikke passer med det rapporterede.

”Danicas regnskab er retvisende. De forskellige tidspunkter for ændring i regnskabspraksis afspejler, at regnskabsreglerne tillader forskellige regnskabsmetoder afhængig af omstændighederne for det enkelte selskab. I alle tilfælde vil regnskaberne være retvisende, men det vanskeliggør en direkte sammenligning af selskabernes regnskaber i de enkelte regnskabsår. Det er derfor vigtigt, at man også forholder sig til de medfølgende oplysninger om regnskabspraksis samt konsekvenser af ændringer i regnskabspraksis. Desuden bør man også se regnskabstallene over en længere periode, hvis man ønsker at sammenligne selskabernes resultater.”

Mens Bo Normann i AP Pension frygter, at den meget ringe gennemsigtighed på tværs af pensionsbranchen kan udløse finansiel ustabilitet, mener Jesper Mølskov Høybye fra Danica, at Finanstilsynet godt kan håndtere situationen:

Danica: Ikke alle selskaber bruger samme regnskabspraksis

”Finanstilsynet overvåger og fører tilsyn med alle selskabernes regnskaber og kan også stille spørgsmål hertil. Eksempelvis gennemførte Finanstilsynet i 2019 en brancheundersøgelse af selskabernes regnskabspraksis på SUL-forretningen for at belyse de forskellige regnskabsmetoder og skøn. Vi vurderer ikke, at ændringer i regnskabspraksis vedrørende SUL-forretningen vil bidrage til risiko for finansiel ustabilitet.”

Hvorfor var Danske Bank/Danica sidst ude med at rette ind efter regnskabsreglerne?

”Den seneste ændring i regnskabspraksis blev foretaget i forbindelse med fusionen med tidligere SEB Pension i Danmark med henblik på at ensrette regnskabsprincipperne i den samlede koncern. Danica Pension har hele tiden efterlevet de gældende regnskabsregler. Det er ikke vores opfattelse, at alle selskaber anvender samme regnskabspraksis i dag.”

Ifølge Søren Andersen fra FPension har SUL-problemstillingen med så store underskud, at det tvinger hele pensionsbranchen i knæ, kun udsigt til at eskalere i lyset af coronakrisen, som kan få endnu flere medarbejdere til at blive sygemeldt med f.eks. stress, hvor et sygdomsforløb kan koste 3-10 mio. kr. i samlede omkostninger per kunde.

”Efter mange år i pensionsbranchen er det min mavefornemmelse, at selskaberne ikke kommer til at få et bedre risikoforløb. Tværtimod risikerer vi, at de, der befinder sig på vippen, i forhold til om de kan passe et arbejde eller ej, vil falde over i den grøft, hvor de siger: Jeg kan ikke passe et arbejde. Det er bestemt ikke sjovt, at det kommer oven i noget, som er blodrødt i forvejen,” siger Søren Andersen, der dermed siger det stik modsatte af PFA’s topchef, Allan Polack, over for FinansWatch for nogle uger siden.

Uanset hvad, står pensionsbranchen til at blive ramt på begge kindben, da flere arbejdsløse betyder færre indbetalinger, ligesom mindre opsparing som følge af de store fald på aktiemarkederne også alt andet lige påvirker pensionsselskabernes indtjening negativt.

”Det kan blive lidt af en storm for pensionsbranchen, for SUL står til at stige, mens indbetalinger, formue under forvaltning og indtjening falder.”

 

LÆS OGSÅ

Flytning af pensionspenge er gylden finte, men pensionsselskaber advarer

Sampension taber prestigekunde til Velliv

Topchef i Söderberg & Partners forlader posten

Pensionskasser gør klar til offensiv på det kommercielle område

Pensionskæmpe dropper formandsjagt

Eksperter: PFA’s forretningsmodel er uholdbar

Derfor stopper gulddreng i pensionsgigant 

Uro i baglandet i pensionsbranchens grønne stjernefond

Sådan skal pensionsbranchen tjene stort på grøn omstilling

ATP varmer op til oprydning i udskældte garantier

Oprydning i pensionsbranchen nødvendig. Især én spiller er udfordret