;
pfaweb

Inside story

PFA hæver priserne på pensioner

Selv om hele pensionsbranchen har fået hård kritik for at have for høje investeringsomkostninger, der dækker de kolossale underskud på forsikringsordningerne, vælger PFA alligevel at hæve priserne for kunderne massivt her efter årsskiftet. Eksperter er kritiske og frygter mere omfordeling internt i PFA.

Kapitalforvaltningen i pensionsbranchen er for dyr og konkurrencen for dårlig. Det konkluderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for en måneds tid siden i sin nye kritiske rapport om pensionsbranchen, hvor man pegede på, at der er store gevinster at hente ved at sænke priserne på administration og forvaltning af pensionsformuen. Alligevel går landets største pensionsselskab nu i den stik modsatte retning med markante prisstigninger på netop investeringsområdet.

For PFA har valgt at skyde året i gang med betydelige prisstigninger til selskabets pensionskunder, og det vækker kritik fra blandt andre investeringseksperten Nikolaj Holdt Mikkelsen.

”Prisen for kapitalforvaltning rasler ned i øjeblikket, især i udlandet. Så selv om priserne stiger på grund af øgede investeringsomkostninger, er det et skridt i den helt forkerte retning,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Sagen kort

I et brev til selskabets partnere varsler PFA prisstigninger for PFA Plus-kunderne. Markedsrenteprodukterne med både høj og lav risiko vil blive berørt af prisstigningerne.

Det vil ifølge InsideBusiness’ beregninger.kunne indbringe PFA omkring 140 mio. kr. at hæve priserne i de to fonde.

Prisstigningerne går stik imod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens seneste rapport om konkurrencen i pensionsbranchen. Her konkluderede styrelsen blandt andet, at der er plads til prisfald på kapitalforvaltningen i branchen, og at prisfald vil give en betydelig gevinst til samfundet.

Provenu på trecifret millionbeløb

Prisstigningerne bliver varslet i et brev, som InsideBusiness er i besiddelse af, til PFA’s partnere, og de rammer selskabets markedsrenteprodukter i både høj- og lavrisikofondene.

I brevet hæver PFA således de forventede årlige omkostninger i procent (ÅOP) med 0,03 procentpoint for højrisikofonden og 0,08 procentpoint for lavrisikofonden til henholdsvis 0,99 pct. og 0,60 pct.

For den enkelte kunde svarer prisstigningen til nogle få hundrede kroner om året, men for PFA, der har 280 mia. kr. placeret i de to fonde, giver prisstigningerne et provenu på over 140 mio. kr. ifølge InsideBusiness’ beregninger.

PFA begrunder selv prisstigninger med, at omkostningerne til kapitalforvaltning er steget gennem de seneste år på grund af den øgede mængde unoterede investeringer i porteføljen.

”Stigningen afspejler vores øgede investeringer på det unoterede område, som i dag udgør en forholdsvis stor andel af PFA’s portefølje, hvor vi har aktiver for mere end 100 mia. kr.,” skriver pressechef Kristian Lund Pedersen fra PFA til InsideBusiness.

”Når vi opbygger en så stor portefølje af unoterede investeringer, skyldes det, at disse aktiver giver stabilitet og en solid fast indtjening. Vi tror på, at den øgede mængde af alternative investeringer og ejendomme er med til at give det bedst mulige risikojusterede afkast på lang sigt,” skriver han.

Det er dog værd at bemærke, at lige præcis PFA lukkede første halvår med røde tal på bundlinjen efter milliardtab på pensionsbranchens problembarn, de udskældte syge- og ulykkesforsikringer. Som tidligere beskrevet i mediet her, venter nok et rigtig svært år med flere forsikringstab, så pengene fra prisstigningerne kommer til at falde på et tørt sted.

Frygter omfordeling til blødende forretningsområde

At alternative investeringer, herunder især private equity-fonde, har højere omkostninger end traditionelle aktier og obligationer, er et velkendt faktum, og det bekræftes af flere andre aktører i branchen, som InsideBusiness har talt med. Det er også blevet adresseret i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport.

Men det forhold, at PFA vælger at hæve priserne så betydeligt netop nu, får alligevel flere iagttagere til at råbe vagt i gevær. Prisstigningerne finder nemlig sted på et tidspunkt, hvor PFA taber penge, fordi andre forretningsområder bløder voldsomt, og det skaber frygt for omfordeling. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at pensionsopsparerne kommer til at betale for at lukke det blødende hul i forsikringsforretningen, vurderer flere eksperter.

”Det er uomtvisteligt, at PFA øger allokeringen til dyrere produkter såsom infrastruktur og unoterede aktier. Men om hele prisstigningen går til at dække de øgede investeringsomkostninger, eller om det også finansierer for eksempel forsikringsunderskuddet andre steder i koncernen, er svært at sige,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

PFA’s underskud på de meget omtalte syge- og ulykkesforsikringer (SUL) var større end nogensinde før i første halvår af 2019. Her tabte man alene 1,1 mia. kr., og eksperter rundtomkring i landet vurderer, at SUL-underskuddet for hele 2019 kan blive endnu større.

Den erfarne pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR forventer således også, at PFA’s opsparere kommer til at betale for at dække noget af tabet fra forsikringsforretningen.

”Jeg er ikke i tvivl om, at der også ligger en provenugevinst i det for PFA. De har taget nogle store tab på forsikringsforretningen, fordi de har solgt forsikringer alt for billigt til kunderne. Men noget af det, kunderne hidtil har kunnet sparet på forsikringerne, kommer de nu til at betale for på opsparingerne,”

PFA afviser omfordeling

PFA selv afviser dog pure, at prisstigningerne skal bruges til at dække udgifter andre steder i forretningen, for eksempel administration, rådgivning og tabene på SUL.

”Nej. Stigningen afspejler vores øgede investeringer på det unoterede område, som, mener vi, er med til at give det bedst mulige risikojusterede afkast på lang sigt,” skriver pressechef Kristian Lund Pedersen fra PFA, der desuden fremhæver, at omkostningerne for højrisikofonden er bragt tilbage på 2016-niveau, og at det således kun er i lavrisikofonden, omkostningerne er steget siden 2016.

”ÅOP har stort set har ligget helt fladt de seneste tre år i PFA i de to fonde. Og i høj fond er ÅOP faktisk lavere i 2020 end i 2016. Så derfor er der ikke noget unaturligt i, at vi nu justerer priserne med udgangspunkt i porteføljen af unoterede investeringer, når andelen nu har nået den størrelse, som den har,” skriver han.

Men det undrer pensionsekspert Gert A. Nielsen, der er partner i BEDSTpension, at man i givet fald ikke har set tilsvarende prisstigninger andre steder i branchen.

”Der er sket en betydelig prisstigning, og den kan man ikke på tilsvarende vis se i for eksempel pensionskasserne. Det tyder derfor på, at PFA skal tjene mere på investeringerne, fordi de er presset af de tab, de har andre steder i butikken,” siger Gert Nielsen.

Blandt de kommercielle selskaber ligger PFA stadig med meget lave omkostninger på investeringsforretningen og har ligget på niveau med selv nogle af arbejdsmarkedspensionskasserne indtil for ganske nylig, påpeger Gert Nielsen.

Det var også konklusionen, da InsideBusiness analyserede omkostningsniveauet i pensionsbranchen i sommeren sidste år. Her kunne PFA brillere med den laveste omkostningsprocent blandt de kommercielle selskaber, og selskabet var tilmed billigere end den kundeejede arbejdsmarkedspensionskasse MP Pension.

”Men den konkurrencefordel, de havde, er blevet mindre,” siger Gert Nielsen.

Mindre prisstigninger fra konkurrenterne

PFA er heller ikke det selskab, der har den største andel af alternative investeringer porteføljen. Derfor kan det undre, at man endnu ikke har set tilsvarende prisstigninger fra andre aktører. Flere har ganske vist justeret omkostningerne op, men af andre årsager og ikke lige så hurtigt og betydeligt som PFA.

Industriens Pension har netop varslet, at administrationsomkostningerne kommer til at stige i år, men det fylder relativt lidt i forhold til de samlede investeringsomkostninger. Omkostningerne til kapitalforvaltning holder sig i ro, lyder det fra Jan Østergaard, chef for unoterede investeringer i Industriens Pension.

”Vi har haft betydeligt fokus på at begrænse investeringsomkostninger, fordi vi har en høj allokering til unoterede investeringer, og det ændrer sig ikke. Andelen af alternativer kommer ligesom sidste år til at ligge på cirka 30 pct., og investeringsomkostningerne ændrer sig heller ikke,” siger han.

PensionDanmark, der har omkring 22 pct. investeret i unoterede aktiver, ændrer heller ikke andelen af unoterede aktiver i porteføljen og venter derfor ikke på den konto at hæve omkostningerne for kunderne.

Men omkostningerne er ifølge investeringsdirektør Claus Stampe steget en smule siden 2016-17, fordi kunderne skal have en større andel aktier porteføljen i længere tid end tidligere på grund af de negative renter, der har gjort det tæt på umuligt at tjene penge på almindelige obligationer.

”Den største risiko er, at du ikke får nok afkast til, at vi kan udbetale en fornuftig pension, når folk når målstregen. Så fra vores perspektiv er aktier i dag mindre risikable end obligationer, og det har gjort, at vi nu aftrapper aktieandelen senere, end vi har gjort tidligere. Man skal op omkring 55 år, før vi reduerer aktieandelen,” siger Claus Stampe.

I 2017 var ÅOP 0,42 pct. for kunderne i PensionDanmark, men de er siden blevet hævet til 0,45 oplyser han.

”De ting, der er sket i porteføljen hen over 2019, betyder, at flere af vores kunder har en større andel aktier, og det har fået omkostningerne til at stige med 2-3 basispunkter. Det er ikke meget, og det hænger sammen med, at vi selv forvalter hovedparten af vores aktier,” siger Claus Stampe.

Unoterede aktiver giver bedre afkast

Selv om pensionseksperterne samstemmende frygter, at PFA vil bruge prisstigningerne til at dække tab andre steder i forretningen, ser de samtidig positivt på, at pensionsselskabet skruer op for unoterede aktiver i porteføljen.

”Jeg synes, det er en supergod idé at hæve priserne på den forsigtige fond. For de obligationer, der har givet meget historisk, er der ikke høje forventninger til fremadrettet. De skal erstattes med ejendomme, alternativer, aktier eller lignende, som er dyrere at købe ind,” lyder det fra Jørgen Svendsen med henvisning til prisstigningen på 8 basispunkter i PFA’s lavrisikofond, hvor cirka 40 pct. af de 280 mia. kr., der ligger i markedsrenteprodukter, er placeret.

Nikolaj Holdt Mikkelsen er enig og minder desuden om, at kunderne i PFA trods alt ikke behøver frygte, at prisstigningerne går til eksterne ejere, da PFA er en medlemsejet virksomhed.

”Som kunde skal man selvfølgelig ikke betale mere end højst nødvendigt, men kan dog betrygge sig med, at PFA er et kundeejet selskab. Så der er ingen steder at sende pengene hen, hvilket også taler for, at omkostningerne ikke stiger mere end højst nødvendigt. Det, man skal være opmærksom på, er, om man er med til at betale for, at andre kan få en lidt billigere forsikring,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Læs mere i dagens nyhedsbrev: F&P pressede Konkurrencerådet til at ændre kritisk rapport. Pensionsaktører raser i dagens nyhedsbrev

LÆS OGSÅ

Efter kritisk rapport: Her er vinderne og taberne i pensionsbranchen

Luk ATP. Pensionskæmpens rolle er udspillet, siger eksperter

Pensionskasser dumper på dårlig forsikringsdækning

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid 

Hvad bliver næste opkøb i pensionsbranchen?

EQT skaber gigantisk ny fond

Her er landets dyreste og billigste pensionsselskaber