Senior Woman In Discussion With Health Visitor At Home

Inside story

Politikere advarer mod forsikringer: De truer velfærdsmodellen

Hvad skal der blive af velfærdsstaten, hvis flere begynder at tegne private velfærdsforsikringer, som mange selskaber ser et lukrativt marked i? InsideBusiness går tæt på de nye produkter og frygten for, at de undergraver behovet for offentlig velfærd.

Mens Tryg, PFA, PensionDanmark, Gjensidige og en stribe andre forsikrings- og pensionsselskaber arbejder på højtryk for at bringe nye velfærdsprodukter i markedet, stiger bekymringen på Christiansborg.

De nye produkter, der vil have karakter af forsikringer, livrente- eller pensionsopsparinger, kan for eksempel sikre borgere et vist antal hjemmebesøg om ugen, en plads på et plejehjem eller sociale aktiviteter, der forbedrer den daglige tilværelse. Kort sagt mange af de samme ting, som man i dag forventer af plejen fra den offentlige sektor.

Men de private selskabers entré på ældrevelfærdsområdet får en kølig modtagelse af både Socialdemokratiet og Enhedslisten.

”Jeg synes, det er dybt problematisk, at vi sender et signal om, at det ikke længere er et offentligt ansvar at udføre god ældrepleje,” siger Birgitte Vind (S), der er ældreordfører i Socialdemokratiet.

Sagen kort

Snart lancerer forsikrings- og pensionsbranchen nye produkter, der vil sikre borgerne en værdig alderdom. S og EL frygter, at de nye private velfærdsprodukter vil undergrave velfærdsstaten.

Hvis flere forsikrer sig mod mangelfuld offentlig velfærd, bliver incitamentet til at forbedre velfærdsstaten mindre. Effekten kan blive selvforstærkende.

Branchen afviser. Forsikrings- og pensionsselskaberne har en pligt til at imødekomme efterspørgslen, hvis markedet er der, og det offentlige ikke formår at gøre det selv.

Selvforstærkende effekt

De private plejeforsikringer eller -opsparinger risikerer at undergrave den danske velfærdsmodel. For jo flere der vælger at spare op privat, jo mindre incitament er der for borgerne og politikerne til at understøtte den offentlige sektor. Jo svagere den offentlige sektor bliver, jo mere tiltrækning får de private alternativer, og de private velfærdsprodukter risikerer dermed at få en selvforstærkende effekt.

”Ældrepleje skal være det offentliges ansvar. Det går ikke at lægge ansvaret over på andre, for så fjerner vi simpelthen incitamentet til at betale skat. Så vi er meget opsat på at være i dialog med alle partierne om denne her udvikling. For det bedste værktøj, vi har, er at prioritere de midler, der er til rådighed, til at sikre den offentlige velfærd,” siger Birgitte Vind.

Hun får opbakning fra regeringens støtteparti Enhedslisten. Også her ser man de private velfærdsprodukter som en udfordring for velfærdsstaten.

”Vores system er baseret på universelle ydelser. Når jeg kæmper for mine krav, kæmper jeg også for min nabos mulighed for at få anstændig ældrepleje. Når man bare kan forsikre sig til det, risikerer man, at den politiske vilje til at kæmpe for velfærdsforbedringer forsvinder,” siger Peter Hvelplund.

Professor: Velfærdsmodellen er under pres

Tine Rostgaard, der er professor ved Det Nationale Forsikrings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, er også bekymret over udviklingen.

”Hvis vi som en bred befolkningsgruppe har en fælles interesse i, at vores velfærdsprodukter er af høj kvalitet og til at betale for, så er det også der, det politiske pres vil ligge. Hvis en del af befolkningen vælger andre løsninger, vil der være mindre pres på politikerne i forhold til at sikre anstændige og værdige løsninger fra det offentlige. Så det sætter den eksisterende universelle velfærdsmodel under pres,” siger Tine Rostgaard.

Den danske velfærdsmodel er universel, fordi den sikrer alle borgere lige adgang til velfærd. Andre europæiske lande, herunder Tyskland, bruger en selektiv velfærdsmodel, hvor borgerne tegner lovpligtige velfærdsforsikringer. Det er blandt andet efter tysk forbillede, at de private danske selskaber udvikler de nye produkter, men dermed går de faktisk imod udviklingen i netop Tyskland, påpeger Tine Rostgaard.

”De fleste steder, der har været baseret på den selektive velfærdsmodel, har man faktisk indført en grad af universalisme, fordi det er den model, der sikrer flest mennesker bedst, og fordi man også godt ved, at det er godt at arbejde præventivt.”

Velfærdsstaten hviler på tillid

Professor Tine Rostgaard, Peter Hvelplund (EL) og Birgitte Vind (S) anerkender dog alle selskabernes basale præmis for at udvikle produkterne: nemlig borgernes bekymring for kvaliteten af den offentlige velfærdsstat i fremtiden.

”Det er fundamentalt for vores velfærdsmodel, at især middelklassen bakker op om velfærdsmodellen, og det gør de, så længe kvaliteten af de offentlige ydelser lever op til vores forventninger. For modellen er baseret på et bredt skattegrundlag, som mange i øvrigt betragter som relativt højt i forhold til de lande, vi sammenligner os med, og derfor forventer vi også, at det offentlige kan levere de ydelser, vi betaler for via skatten,” siger Tine Rostgaard og fortsætter:

”Der er en opmærksomhed på, at man nok bliver nødt til at beskytte sig, fordi man ikke nødvendigvis kan regne med, at det offentlige vil kunne dække ens behov for ældrepleje i fremtiden.”

I takt med at presset på de offentlige ældreydelser vokser i de kommende år, bliver det svært at opretholde kvalitetsniveauet i den offentlige service. Allerede i dag kritiseres det, og flere undersøgelser fra Ældre Sagen og Trygfonden viser tydeligt bekymringen.

Vi lever længere, de ældre er svagere og mere ressourcekrævende, når de får brug for offentlig pleje, og mange danskere, især ældre, er derfor bekymrede for, om det offentlige også i fremtiden vil kunne sikre dem den pleje og omsorg, som de har brug for, når alderdommen banker på døren.

Det er på den baggrund, at forsikrings- og pensionsbranchen for nylig meldte sig på banen som de ældre borgeres redningsmand. I InsideBusiness har blandt andre Gjensidige og PFA for nylig løftet sløret for, hvordan de private velfærdsprodukter kan komme til at se ud, og de første ventes lanceret allerede inden for de næste 12-24 måneder.

Hos oppositionen har man en anden bekymring. Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, frygter ikke, at den offentlige velfærd er ved at køre ind i muren, eller at de private aktører udfordrer velfærdsstaten. Derfor har han heller ikke noget problem med, at forsikringsselskaber vil tilbyde en ekstra ydelse til dem, der måtte ønske at tilkøbe det.

”Jeg kan heller ikke se noget skræmmebillede eller nogen glidebane overhovedet. Det er i sidste ende vælgerne, der vælger, hvilken service det offentlige skal levere, og jeg oplever, at vi politikere ønsker, at det offentlige skal levere en god offentlig ældrepleje,” siger han.

Til gengæld frygter han, at den nye regering vil indskrænke mulighederne for at til- og fravælge en privat velfærdsforsikring eller -opsparing.

”Med det flertal, der sidder i Folketinget, kommer valgfriheden under pres. Vi har lige set det på skoleområdet, og jeg frygter, at man også på ældreområdet vil komme til at se en indskrænkning i muligheden for at vælge mellem offentlige og private leverandører,” siger Hans Andersen.

F&P: Pligt til at levere, hvor det offentlige fejler

I forsikrings- og pensionsbranchen ser man ikke de nye produkter som en konkurrent til den offentlige velfærd, men som et nødvendigt supplement.

De nye produkter er nemlig ikke bare en forretningsmulighed, men også et ansvar. For hvis det offentlige ikke formår at levere den nødvendige service, er det de private aktørers pligt at træde til, siger administrerende direktør Per Østergaard fra Mølholm Forsikring, der ejes af Gjensidige.

”Jeg mener, at det er vores pligt som forsikringsaktør at hjælpe de borgere, der har et behov, som det offentlige ikke understøtter. Længere er den ikke,” siger Per Østergaard, der bakkes op af brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P).

”Hvis vi laver løsninger, som giver flere mulighed for at dække sig ind, skaber man ikke mere ulighed, men mere lighed. Jo flere opsparings- eller forsikringsordningerne favner, jo mindre ulighed skaber det. Det er det, vi har set i forhold til pensionsordninger, der supplerer den offentlige folkepension,” siger Karina Ransby, der er underdirektør i F&P.

Uligheden findes allerede i dag i alle afkroge af samfundet, påpeger hun. Fra strandvejsvillaen til det sociale boligbyggeri, og hvis man har penge nok, kan man også allerede i dag ansætte en privat sygeplejerske til at hjælpe sig, når man bliver gammel.

Det væsentlige ved de nye velfærdsprodukter er i denne sammenhæng, at de ikke skal erstatte den offentlige service. De skal bygge ovenpå og levere der, hvor det offentlige ikke kan eller vil, og det er den rolle, de private selskaber bør have i velfærdssamfundet.

”Hvis der er et marked for supplerende ydelser, er det branchens rolle at gå ind at fylde de huller, og skulle det ske, at det offentlige niveau bliver så højt i fremtiden, at alle er tilfredse, så der ikke er behov for at bygge ovenpå, så vil der heller ikke være et marked for de nye produkter,” siger hun.

LÆS OGSÅ

Forsikrings- og pensionskæmper i kapløb om private velfærdsprodukter

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Stort dansk forsikringsselskab kæmper for livet

Udenlandske forsikringsselskaber vælter ind – og kan ændre konkurrencebilledet

Partnere dropper udsat dansk forsikringsselskab, men ny spiller stormer ind på markedet

Forsikringsselskab stormer frem i Danmark efter turnaround

Presset på forsikringsbranchen stiger. Her er de mest veldrevne selskaber – og de dårligste

Er forebyggelse et guldæg? Spørgsmålet splitter branchen

Udfordret Codan i større omstrukturering

Forsikringsselskaber slipper for gigantregninger fra forsikringskonkurser