;
børsen1

Redaktørens analyse

Se lobbyismekrigens vindere og tabere

Smagsdommeri og holdninger til den ene og den anden branche er blevet afgørende for, om der uddeles store millionbeløb eller udskrives dummebøder i milliardklassen fra staten i Mette Frederiksens regering. Hvilke brancher og brancheorganisationer har tabt stort i det helt usædvanlige år 2020?

Det er blevet afsindigt dyrt at mangle politisk kapital. Det viser det særlige år 2020 under Mette Frederiksens socialdemokratiske regering, der både har belønnet, udskammet og straffet brancher, erhvervsdrivende og medarbejdergrupper. Ofte med tilfældige ofre, som ellers ikke var en del af regeringens udskamningsproces, eller som på nogen anden måde kan siges at have gjort noget forkert.

Men hvis vi et øjeblik vender blikket væk fra det følelsesbetonede og i stedet vender det mod de konsekvenser, der har været af det nye regime, så er det svært at komme uden om særlig en branche, der har tabt mere end de fleste, nemlig pensions- og forsikringsselskaberne organiseret i Forsikring & Pension – endda uden at man med rimelighed kan sige at have gjort noget særlig dumt eller uklogt. Tværtimod kan man argumentere for, at pensionsbranchen især har danset efter regeringens pibe med heftigt fokus på at investere danskernes pensionsformuer i klimavenlige forretningsideer.

Alligevel endte man sammen med de danske forsikringsselskaber, hvis største forseelse er at tjene gode penge, med at skulle betale ca. 30 pct. af den nye Arne-særskat, mens bankerne hænger på 70 pct. Selv om spillerne nok overlever at skulle betale de ca. 400 mio. kr. eller finder en vej til at hæve priserne, så er der tale om et principielt nederlag, idet det er ganske uden sidestykke i nyere danske lobbyismehistorie at blive udsat for en permanent særskat og at skulle betale for nogle muligvis nedslidte medarbejdere. Især fordi det ikke er de brancher, der har nedslidt de omtalte ufaglærte medarbejdere, som er endt med at hænge på regningen.

Ærgerligt topchefskifte på kritisk tidspunkt

Der er næppe tvivl om, at forløbet må give stof til eftertanke i Forsikring & Pension, men det er værd at bemærke, at Forsikring & Pension havde udskiftning på topchefposten, da Kent Damsgaard tiltrådte sent i lobbyismeprocessen i august, mens forgængeren, Per Bremer Rasmussen, efterhånden var blevet dead man walking i organisationen. Så det har nok spillet en rolle i udfaldet.

Også hos bankerne i Finans Danmark er der stof til eftertanke. Denne gang kan man med rimelighed sige, at en lang række mindre, mellemstore og store pengeinstitutter betaler prisen for at have en mildest talt udfordret førerhund i Danske Bank, som har leveret den ene møgsag efter den anden, hvilket endda ser ud til at fortsætte. Det er klart, at det må få mindre banker, som har undgået møgsager, til at tænke deres – og man kan reflektere over, om småbankerne var bedre tjent med et mere synligt talerør hos Lokale Pengeinstitutter, der i disse år ikke har nær så mange dårlige sager i bagagen. Tværtimod kan de med rimelighed sige, at lokalbankerne er med til at modvirke tidens trend med affolkning af mindre byer og erhvervsliv.

Hvis man omvendt skal udpege en vinderbranche, kan man tale om mediebranchen organiseret i Danske Medier. Her lykkedes det at opnå en særstatus, hvor man i stedet for særskatter fik pengegaver under coronakrisen. Så nu skal store og velnærede mediehuse som JP/Politikens Hus beslutte sig for, om man vil modtage kompensation for det fald i annonceindtægter, som coronakrisen har udløst. Allerede nu har Ekstra Bladet og Poul Madsen klogeligt været ude at sige nej tak på forhånd i MediaWatch, mens Børsen, Jyllands-Posten og Politiken vil søge om millioner. Det sker, mens de samme medier melder om fremgang i salg af digitale abonnementer. Det er lidt af et paradoks, ikke mindst fordi annonceindtægter er og bliver en svært konjunkturfølsom forretning.

Man kan levende forestille sig, hvilket svar bankerne til sammenligning ville få af politikerne, hvis de bad staten om kompensation for øgede nedskrivninger pga. en vending i konjunkturerne, eller hvis man truede med at fyre bankrådgivere. Det bliver spændende at se, om chefredaktørerne fra disse medier ser sig i stand til at skrive kritisk om danske virksomheder, der har modtaget coronastøtte og blot bruger pengene til at polstre pengetanken eller udbetaler dem i udbytte til ejerne. Temaet har allerede været rejst om f.eks. Bestseller og Grundfos, der dog begge har valgt at betale lønkompensation for millioner tilbage til staten.

Revisorerne mestrer politisk kommunikation, mens advokater er pressede

Men visse brancher mestrer det politiske spil bedre end andre. Det er svært at komme uden om FSR – Danske Revisorer som nogle af landets allerbedste til at trumfe revisorernes agenda igennem. Det var f.eks. FSR, der spillede en nøglerolle i den kampagne, der er endt med at blive IVS’ernes endeligt. Nu venter en ny debat, fordi det er lykkedes FSR at få temaet om revisorpligt med på regeringens lovprogram det kommende år.

Ifølge lektor på CBS Law, Troels Michael Lilja, der skriver særdeles kritisk om revisorernes lobbyisme, skyldes FSR’s succes især, at man med egenproducerede rapporter eller med rapporter med andre spillere som afsender, har held til at plante egen agendaer hos politikere og presse.

Uanset hvad, er det svært at komme uden om FSR og direktør Charlotte Jepsen som andet end mestre i moderne lobbyisme både under denne og den forrige regering.

Andetsteds står advokatbranchen organiseret under Danske Advokater anderledes udfordret. Det skyldes, at den nye rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om konkurrencen i markedet for advokatydelser truer med at vende op og ned på advokaternes rolle i samfundet med såvel opgaver som advokattitlen.

For konsulentbranchen går det ikke meget bedre. Her slås brancheorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri nemlig med at bevare bare en lille smule af konsulentbranchens lukrative offentlige opgaver, efter at regeringen har skåret voldsomt i det offentliges brug af konsulenter.

Bil- og leasingbranche står over for svære slag

Også hos De Danske Bilimportører står direktør Mads Rørvig over for en svær case med forhandlingen af en for bilimportørerne tålelig overgang til en mere grøn bilpark, efter at det faktisk er lykkedes at få banket bilsalget i top efter afgiftsnedsættelser under den forrige regering.

Historisk ved vi imidlertid, at bare usikkerheden om en kommende afgiftsreform er nok til at slå bunden ud af bilsalget. Rørvigs udfordring er både at bakke op om en klimavenlig reform, som holder salget højt, samtidig med at bilimportørerne ikke straffes for hårdt for at sælge de mere luksuriøse el-, hybrid- og benzinbiler, hvor avancen er god.

Et andet og superhårdt lobbymaratonløb præger brancheorganisationen Finans & Leasing under direktør Christian Brandt, der fortsat slås for at undgå, at leasingbiler kan konfiskeres af staten ved vanvidskørsel, hvilket er et stort tema. Det er ikke nogen nem omgang, for ganske mange af de hårdtpumpede muskelbiler i gadebilledet er netop leasede, ligesom både indvandrergrupperinger og rockere synes koblet til leasingbranchen. Så det er ganske svært for Brandt at vinde ørenlyd for sin sag, fordi staten allerede i dag kan beslaglægge en tungtbeskattet privatejet bil, der bruges til vanvidskørsel.

Indtil videre har transportminister Benny Engelbrecht da også afvist Finans & Leasings ønske.

DI og Dansk Erhverv har lært lektien

Ser vi på det allestedsnærværende coronatema forsøger talrige organisationer at sætte dagsordenen. Hvis man skal fremhæve nogle, er det dog svært at komme uden om Dansk Erhvervs Brian Mikkelsen som qua sin politiske erfaring må siges at være rette mand på rette tidspunkt.

Også topchefen for Danske Industri, Lars Sandahl Sørensen, der sammen med Brian Mikkelsen tonede rent flag med skarp kritik af regeringens skattestigninger og faldende arbejdsudbud og indtog forsiden af dagbladet Børsen, må siges at have haft en heldig hånd under krisen. De har set, at det handler om at stå sammen. Omvendt er det også højrisikabelt at lægge sig ud med regeringen.

Udspillet står i klar modsætning til Finans Danmark og Forsikring & Pension, der på et kritisk tidspunkt under diskussionen om Arne-skatten syntes at være raget uklar, hvilket svækkede organisationernes gennemslagskraft.

Hvad duer Sass Larsen til?

Også Håndværksrådets transformation til det mere tjekkede SMVDanmark må siges at have være en succes, der i den grad har fået taletid i medierne under covid-19.

I den modsatte grøft er det værd at notere sig, at kapitalfondenes talerør, DVCA, i al ubemærkethed har skiftet navn til Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark – i daglig tale Aktive Ejere. Her kom direktør Henrik Sass Larsen dog dårligt ud af det svære svendestykke, hvor Lagkagehuset blev kædet sammen med skattely i en heftig shitstorm efter en farvet dækning af skattely som fænomen hos TV2.

Så den tidligere toppolitiker Henrik Sass Larsen har i den grad brug for at vise, at han fortsat er en politisk ørn, som kan hjælpe en broget skare af kapitalfonde med flere ud af svære slagsmål.

 

Læs mere

Banker igen på pinebænken: Nyt slagsmål om konkurrence på vej

Datacentralfusion rykker nærmere

Strid tager til om bankernes tårnhøje udtrædelsesomkostninger

Vakler tronen under Anders Dam?

Sydbank-opkøb giver ømme tæer i bank, pensions- og forsikringspartnerskaber

Opgør om uønskede bankkunder. Minister sætter sektor på plads

Revisorkrav spreder sig som lynild i bankerne. Temaet er sprængfarligt

Nationalbankdirektør til investorer og banker: Lad falde, hvad ikke kan stå

Banker indfører høje gebyrer for erhvervskunder. Se de dyreste og billigste