pix borgen til banker

Bank/Realkredit

Politisk møde viser klar uenighed om bankernes rådgivning af kunder

Selv om overskriften for temamøde på Christiansborg om banksektoren lød på forsoning og forståelse, er stridigheder mellem sektor, interesseorganisationer og politikere på ingen måde afsluttet. Imens spøger politiske forslag om indgreb over for bankerne stadigvæk i kulissen.

Bankerne står i disse dage for skud fra politikere, virksomheder og interesseorganisationer.

Efter rekordår på rekordår bliver de kritiseret for alt fra høje bidragssatser, en rentemarginal i skyerne, uigennemsigtige vilkår for forbrugere og virksomheder og for generelt at tjene mange penge.

Debatten om bankerne har føget frem og tilbage, specielt i dagspressen. Står det til Erhvervsudvalget i Folketinget, hvis medlemmer selv af og til har været epicenter for de følelsesladede diskussioner, skal der dog blødes op for den heftige retorik.

Af den grund inviterede udvalget torsdag eftermiddag en række eksperter og talspersoner fra forbruger- og brancheorganisationer til et såkaldt åbent temamøde på Christiansborg om, hvad der driver prissætningen på finansielle produkter, og hvordan det påvirker forbrugernes omkostninger ved brug af bankernes services.

Formålet med temamødet var altså at sænke paraderne og i stedet forsøge at mødes på midten for at drøfte problemer, muligheder og eventuelle løsninger inden for sektoren.

”Diskussionen om, hvorvidt bankerne tjener for meget, er meget intens, og den bærer ofte præg af, om glasset er halvt tomt eller halvt fyldt. Jeg er ikke sikker på, at sådan en intens debat er særlig frugtbar i længden,” sagde professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid således, da han åbnede ballet.

Man skulle ellers ikke tro, at en frugtbar dialog ville være mulig, baggrunden for temamødet taget i betragtning. Mødet kom nemlig i kølvandet på de seneste beslutningsforslag om de finansielle virksomheder, som den røde blok af Folketinget har være bannerfører for.

Selv om overskriften på temamødet lød på forsoning, perspektiver og gode input til Erhvervsudvalget såvel som til erhvervsminister Morten Bødskov (S), bar flere af diskussionspunkterne præg af, at den intense debat kan fortsætte lidt endnu.

Er sektoren for reguleret?

Det kom især til udtryk i de fremmødte parters oplæg, hvor de sædvanlige argumenter blev fremført.

Alt fra rentemarginalen, kundemobilitet, konkurrence i sektoren, realkreditmarkedet og uigennemsigtighed for vilkår og priser i sektoren blev vendt under mødet.

Kernen for mødet kredsede i sidste ende dog om reguleringen i banksektoren, og hvorvidt der er behov for yderligere tiltag i sektoren.

I sit oplæg påpegede viceadministrerende direktør i Finans Danmark Ane Arnth Jensen, at bankerne er underlagt et støt stigende antal tiltag fra politikere og myndigheder.

Polstringskrav til kapital, compliance og den systemiske risikobuffer er således blot et udpluk af krav, som i sidste ende koster sektoren millioner. Derfor er det nødvendigt for bankerne eksempelvis at have høje udlånsrenter, fordi det betaler for bankernes udgifter, inklusive til reguleringer.

”Pointen er, at alle disse reguleringer og krav mod sektoren ikke er gratis,” sagde Ane Arnth Jensen.

Den administrerende direktør i SMVDanmark, Jakob Brandt, gav hende delvis ret. Det er dyrt for bankerne at efterleve reguleringerne, og måske er sektoren for overreguleret. Derfor burde politikerne kigge på regelsættet og muligvis åbne for at løsne grebet en smule, sagde han.

De forsonende ord holdt dog op her. Han gentog således SMVDanmarks tidligere kritik af, at bankerne ikke lader rentemarginalen komme især mindre og mellemstore erhvervskunder til gode ved at hæve renterne på virksomhedernes indlånskonti.

”Det vidner om den markedsmagt, man har som smv; man er en meget, meget lille person over for nogle meget store systemer,” sagde Jakob Brandt, der mente, at rentemarginalen er det klareste eksempel på manglende konkurrence.

Derfor foreslog han politikerne blandt andet at iværksætte tiltag, der vil forpligte banker til proaktiv vejledning til erhvervskunder om andre alternativer til banker i branchen.

Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk var enig i de betragtninger og slog endnu en gang på tromme for forbrugerrådets forslag om at gøre markedet gennemsigtigt via blandt andet en prisportal med inspiration fra Storbritannien, samt at der bliver gennemført pristjek af bankernes rentesatser på udlån og indlån sammenholdt med Nationalbankens renteudvikling.

Derfor kom han med en direkte henvendelse til de fremmødte folketingsmedlemmer: Gå mere aktivt til værks i banksektoren.

”Det kan virkelig godt betale sig, at I politikere presser på for at få nogle bedre værktøjer på området. Så giv banksektoren et kærligt skub for at lave en bedre prisportal og for at lave nogle bedre forbrugerværktøjer – det vil være tiltrængt,” sagde Morten Bruun Pedersen direkte henvendt til de fremmødte folketingsmedlemmer.

”I bund og grund er bankerne en motor for samfundet”

Ikke overraskende var Ane Arnth Jensen uenig med de to herrer. Hun påpegede, at der allerede findes gode muligheder for rådgivning, at bankerne yder god service til både forbrugere og virksomheder, og at bankerne i sidste ende er et gode for samfundsøkonomien.

I den forbindelse påpegede hun især realkreditmarkedet, hvor de fortsat høje bidragssatser har vist sig at være en særdeles varm kartoffel for både politikere og interesseorganisationer, især affødt af et beslutningsforslag fra netop SF’s Lisbeth Bech-Nielsen om at skærpe kriterierne yderligere på markedet.

Selv om der ikke er udsigt til, at forslaget vil overleve andenbehandlingen – regeringspartierne sagde allerede under førstebehandlingen nej tak, og heller ikke resten af blå blok virkede varm på ideen – vidner forslaget om et nyt politisk fokus på realkreditinstitutternes guldæg.

Ane Arnth Jensen understregede, at Danmark fortsat har det bedste og billigste realkreditsystem, og at bankerne tilbyder billige lån, der kommer forbrugere og virksomheder til gode.

Derfor giver hun heller ikke meget for argumentet om, at bankerne og realkreditinstitutterne tager for høje bidrag og gebyrer.

”Hvis bankerne skulle finde på at tage for meget for deres services – hvilket jeg ikke tror er tilfældet – ville der ikke være mange danske banker tilbage på markedet, for så ville de med det samme blive overvældet af banker fra udlandet,” sagde hun og tilføjede:

”I bund og grund er bankerne motor for samfundet.”

De andre tilstedeværende medlemmer af Erhvervsudvalget – Helle Bonnesen (K), Betina Kastbjerg (DD) og Heidi Bank (V) – virkede efter alt at dømme heller ikke synderlig klar til at indføre yderligere regulering af sektoren.

Stridighederne lader omvendt heller ikke til at høre op foreløbig. Og politikerne kommer helt sikkert til stadig at holde et vågent øje med sektoren, kunne Lisbeth Bech-Nielsen nærmest love.

”Jeg synes, at det kunne være interessant at få ministeren (erhvervsminister Morten Bødskov, red.) til at forholde sig til de mange forslag, I alle har leveret. Også på en måde, der ikke ender i ren skyttegravskrig, men som faktisk skaber et bedre finansielt system,” afsluttede hun.

Læs mere

Partier retter skytset mod realkreditmarkedets guldæg: Vil stramme grebet om bidragssatser

Totalkredit-konflikt skifter scene til åben krig

Solen strålede over banktopmøde – men frustration over reguleringen spøger

Større banker er stadig guldæg for revisorer. Især to huse fører nu i feltet

Nyt rekordår venter for banker: Sådan ligger de på omkostninger

Realkreditinstitutter tjener stort på bidragssatser: Politisk forslag kan spænde ben for guldægget

Politikere blæser til kamp mod bankernes urimelige vilkår

Banker får skarp kritik for at give bedre renter til store end små virksomheder