Odense, Merkur Bank

Bank/Realkredit

Presset på bankerne eskalerer. Fusionsbølge nærmer sig. opd. 25/9

Nyt kapitalkrav fra Systemisk Risikoråd er en realitet, og det kan blive yderligere forhøjet næste år. Samtidig har Finanstilsynet indledt en klapjagt på bankernes lån til andelsboligejere og -foreninger, der kan lægge et nedadgående pres på nok en del af det i forvejen pressede boligmarked. Vi tager temperaturen på en dansk banksektor, der går foruroligende tider i møde. Artiklen er opd. 25/9 med nyt kapitalkrav

Pengetankens størrelse er ved at være et kritisk punkt for mange af landets banker, og alt tyder på, at der er endnu en byrde på vej til de banker, der er blevet præsenteret for det ene og det andet store kapitalkrav og regelændring det sidste års tid.

For på mandag mødes eksperterne i statens såkaldte Systemiske Risikoråd, der holder øje med udviklingen i bankerne. Det seneste år er retorikken blevet strammet mere og mere, og det ventes, at rådet på mandag eller på mødet i december giver grønt lys til at fordoble den kontracykliske kapitalbuffersats fra 0,5 til 1 procent.

Tirsdag meddelte Systemisk Risikoråd, at man henstiller til en forøgelse til 1 pct. i kapitalbuffer, og man bebuder yderligere en forhøjelse næste år, hvis der ikke sker en opbremsning. Allerede nu har ministeriets repræsentanter meldt ud, at man agter at følge henstillingen.

Opbygningen af økonomiske og finansielle risici går hurtigere end ventet og rådet forventer i løbet af 2018 at henstille til yderligere en forøgelse af buffersatsen med minimum 0,5 procentpoint, hed det sidst, da rådet mødtes.

Sagen kort

En byge af kapitalkrav rammer bankerne – og i disse dage er nok et krav på vej gennem systemet. Det sker i en tid, hvor det er svært at tjene penge – og en længe ventet fusionsbølge kan blive en realitet. Det sker, mens der fortsat er pressede banker derude.

Også kommende NEP-krav skal bankerne ud at skaffe finansiering til, det udestår fortsat flere steder.

Men det er ikke det eneste punkt, hvor bankerne er under pres. Det seneste halvår har der været et slagsmål mellem Finanstilsynet og bankerne om belåning af andelsboliger og andelsboligejendomme.

Udfordringen for bankerne er, at Finanstilsynet mener, at en andelsboligejendom skal værdisættes som helhed og på linje med en almindelig udlejningsejendom med et krav om et årligt afkast på 3,5-4 procent. Og det er helt anderledes end bankernes hidtidige praksis, der for eksempel har været, at man har værdisat en andelsbolig ved at tage en tilsvarende ejerbolig og så trække 20 procent af værdien fra.

Kravet har givet store frustrationer hos bankerne, der ikke alene skal forestå komplekse beregninger. De må også se en gang bundsolide kunder blive langt mere usikre, da deres friværdier udhules. Især i en krisesituation med faldende boligpriser kan det få store konsekvenser for bankkundernes bonitet:

”Der er forskellige opfattelser af, hvordan man værdisætter andelslejligheder. Vi har vurderet, at værdierne er højere end dem, som Finanstilsynet ser ind i,” forklarer administrerende direktør i Arbejdernes Landsbank Gert Jonassen.

Den helt store udfordring for bankerne er, at de med de nye retningslinjer bliver nødt til at revurdere stort set samtlige lån til andelshavere og andelsforeninger.

Større kapitalkrav en realitet

Pressemeddelelse om nyt kapitalkrav: Det Systemiske Risikoråd har afholdt sit 23. møde. Rådet vurderer fortsat, at risici i det finansielle system er under opbygning. Den kontracykliske kapitalbuffer bør være opbygget, inden der opstår stress i det finansielle system. Rådet henstiller derfor til erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffer øges fra 0,5 pct. til 1 pct. fra 30. september 2019. Ministeriernes repræsentanter i Rådet har udtalt, at regeringen har besluttet at følge henstillingen. Rådet forventer at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen i 1. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.

Med de nye tiltag skal bankerne således lave en samlet vurdering, hvor de både kigger på den enkelte andelshaver, sammenholdt med hvordan hele andelsforeningen ser ud. Det betyder, at mange kunder pludselig går fra at være solide låntagere til at have en negativ formue, hvilket øger krav til hensættelser og reservationer.

Bankerne skal forholde sig kritisk til ejendommens værdi

Meldingen fra Finanstilsynet er, at man stiller skarpt på, at institutterne skal udvise samme grundighed i kreditvurderingerne på andelsboligområdet som på andre områder:

”Bankerne skal være forsigtigere, og de skal forholde sig kritisk til boligens værdi, når de skal give et lån. Det gælder især, når priserne er vokset som i de større byer, og hvor der er større risiko for prisfald,” siger Sean Hove, underdirektør i Finanstilsynet.

Ifølge Sean Hove er det forskelligt fra bank til bank, hvordan bankerne hidtil har vurderet andelsboliger, men hensigten er, at bankerne generelt bliver grundigere i deres kreditvurderinger og forholder sig til de bagvedliggende værdier i andelsboligforeningen:

”Undersøgelsen peger på, hvad institutterne skal gøre for at følge reglerne. Hvis de følger reglerne, vil bankerne bliver bedre rustet til næste krise,” fortsætter Sean Hove.

Seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet, der er en af landets førende bankeksperter, peger på, at tiltagene fra tilsynet givetvis gør ondt på mange banker, men påpeger samtidig, at det på mange måder er et nødvendigt onde for bankerne.

”Finanstilsynet er med god grund noget bekymret for de mange mindre og mellemstore banker, der inden for boligudlån ikke holder kirketårnsprincippet og bliver i lokalområdet, men eksempelvis jagter indtjening på det københavnske marked for andelsboliger. Bankerne har muligvis en enkelt eller to filialer i København, men man har ikke daglig og fuld indsigt,” siger Lars Krull og peger på, at mange banker kan blive tvunget til at reservere mere kapital, da andelskunderne nu pludselig bliver opfattet som en langt mere risikofyldt kundegruppe.

”Normalt vil man sige, at man som bank kun skal tage nye lån ind med henblik på at forbedre kreditbogen. Når mange af de mindre og mellemstore banker går ind på markedet for andelsboliger i hovedstaden, er det tvivlsomt, hvorvidt det princip gælder. Derfor giver det god mening, at tilsynet nu ikke blot forsøger at lægge en dæmper på et ophedet marked, men samtidig beder bankerne lægge mere kapital til side i en tid, hvor indtjeningen generelt er god,” siger han.

Problemstillingen kommer, ca. et halvt år efter at Finanstilsynet i delvist samarbejde med Det Systemiske Risikoråd indførte en lang række stramninger for køb af ejerlejligheder i byerne. Især kundernes gearingsfaktor ser ud til at ramme markedet for dyre lejligheder hårdt.

Konsolideringspres eskalerer

Men også det er kun en flig af banksektorens stadig større udfordringer, som kan ende med en egentlig konsolideringsbølge. Værst er det, at toplinjen stadig er presset på grund af de lave renter. Mange banker ser kun tilbageførsler af tidligere tiders nedskrivninger samt positive kursreguleringer holde hånden under regnskaberne. Det mener landets skrappeste bankanalytiker, når det gælder de mindre banker, Nicholas Rohde fra Bank Research.

”Der er endnu ikke lys for enden af tunnelen, hvad angår toplinjeindtægterne. Derfor er hele sektorens basisindtægter for nedadgående. Det går, så længe nedskrivningerne er historisk lave. Men når markedet ændrer sig, og nedskrivningerne normaliseres, så er der ikke meget fedt tilbage. Det kan være med til at drive en konsolidering.”

Ifølge Nicholas Rohde er det et sandsynligt scenario, at der vil være i hvert fald én årlig større fusion, hvor en af de største gruppe 1- eller 2-banker sluger en gruppe 3-bank. Det kan i høj grad være drevet af de højere kapitalkrav, som vil sende bankerne op på en solvensgrad på ca. 20-25 procent:

”Det er en ekstra belastning for bankerne, fordi kapitalkravene – inklusive et ekstra kontracyklisk krav fra det allerede udmeldte krav på 0,5 procent til 1 procent – vil bringe det samlede krav til den egentlige kernekapital op på minimum 7,5 procent egentlig kernekapital, som jo er den dyreste kapital,” forklarer Nicholas Rohde.

Allerede i år har vi set den ret store Nordjyske Bank blive spist af Ringkjøbing Landbobank. Også den fusion var i sidste ende defineret af, at Nordjyske Bank ikke så sig selv som overlevelsesdygtig på lang sigt i et lavrentemiljø:

”Ude i bankerne skal de jo nå til en erkendelse af, at man ikke længere kan stå alene. Og det er jo meget forskelligt fra bank til bank. Men det er klart, at den erkendelse vil rykke nærmere i de kommende år,” forklarer Nicholas Rohde.

En bank er presset

At situationen fortsat er alvorlig i flere banker, ses for eksempel på den seneste inspektionsrapport fra Finanstilsynet om Merkur Andelskasse. Det er barsk læsning om en bank, der har højere risici end gennemsnittet, men til gengæld er svagere kapitaliseret:

”Med udgangspunkt i ovennævnte solvensforhold er andelskassens solvensoverdækning særdeles spinkel under Finanstilsynets milde stressscenario, mens solvensoverdækningen er utilstrækkelig i Finanstilsynets hårde stressscenario,” fremgår det af Finanstilsynets rapport.

I en kommentar til redegørelsen oplyser Merkur, at 62 procent af bankens kunder er såkaldte 2b-kunder, der defineres af tilsynet som kunder med visse, men ikke væsentlige svaghedstegn. De udgør 62 procent af udlånsmassen hos Merkur mod 35 procent i størrelsesmæssigt sammenlignelige pengeinstitutter.

Merkur oplyser tillige, at man overholder alle kapitalkrav og p.t. har 55 millioner kroner mere, end loven kræver, samt at man mener, de svage kunder grundlæggende er fornuftige og interessante kunder.

Andre banker, som kan vise sig udfordrede, er børsaktuelle Den Jyske Sparekasse, som stadig døjer med meget landbrug på bøgerne – og landbruget har det som bekendt særligt hårdt i år. Den Jyske Sparekasse har dog været igennem en turnaround og havde ved halvåret et overskud på 50 millioner kroner, og den har også fået et kapitalindskud på 200 millioner kroner fra AP Pension, Nykredit og Arbejdernes Landsbank.

At der kan være en vis konsolidering på vej, bekræftes af en bestilt Nordea analyse af Sparekassen Sjælland-Fyn. Her fremhæver Nordea-aktieanalytiker Jakob Brink, at banken er et potentielt opkøbsmål, hvis profitabiliteten ikke løftes.

Ifølge Nordea vil de jyske banker, Jyske Bank, Spar Nord og Sydbank være dem, som kunne være mest interesseret i at udbygge deres tilstedeværelse på Sjælland og Fyn. “Af disse tre banker, mener vi, at Sydbank er den mest sandsynlige køber, fordi den allerede ejer 5-9,99 procent af aktierne i Sparekassen Sjælland-Fyn,” fremgår det af analysen.

I bankorganisationen Lokale Pengeinstitutter opfordrer direktør Jan Kondrup Nationalbanken og de øvrige medlemmer af Det Systemiske Risikoråd til at forholde sig til, at udlånsvæksten p.t. er ganske lav.

”Vi mener, at der bør tages højde for, at vi har en meget lav udlånsvækst. Nogle banker vokser og ekspanderer mere end andre. Men når man ser på os som sektor, så er der ikke tegn på den store kreditvækst. Før finanskrisen havde man tocifrede vækstrater, og der er vi slet ikke i dag.”

Ifølge Jan Kondrup er der flere andre kapitalkrav på vej gennem systemet end den nye buffersats, som skal diskuteres på mandag. Derfor mener han, at der bør anlægges et helhedssyn i stedet for ’silotænkning’, hvor hver type kapitalkrav fastsættes hver for sig.

 

LÆS MERE

Sparekassekonge vil være landsdækkende med opkøb og nye filialer

Ny krise? Jyske Bank-topchef ruster sig med ny strategi

Sort september for Danske Bank. Hvor stor bliver udrensningen?

Hvem overtager Danske Bank, hvis Borgen mister jobbet?

Her er Danmarks mest pressede topchefer

Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid 

Førende headhuntere vender ny organisation ryggen

Bejlere kæmper for at overtage verdens største headhunter

Her er Danmarks førende headhunter

Nye regler sætter headhuntere på hård prøve