;
EY partnere

Business

Rådgivere opruster til kamp om nyt kæmpemarked for grønne nøgletal

Både EU og i Danmark arbejder på at stramme kravene til, hvordan virksomheder rapporterer på bæredygtighed. Revisorer, konsulenter og ingeniører sidder klar i startblokken til at sætte sig på markedet.

Et nyt kæmpemarked for grønne nøgletal og rådgivning åbner sig i de kommende år, og det vil sende revisionshuse, rådgivende ingeniører og konsulenter ud i en hård konkurrence om virksomhedernes gunst. Kæmper som EY, KPMG og rådgivende ingeniører jagter det nye marked.  

Både Danmark og EU arbejdes der nemlig politisk på at stramme kravene til, hvordan virksomheder rapporterer på bæredygtighed såsom CO2-udledning og sociale forhold.  

I dag er der krav om, at de største danske virksomheder skal redegøre for deres samfundsansvar, men virksomhederne opgør dem ofte efter egne metoder, og det gør det svært for investorer og andre at sammenligne virksomhederne.

Sagen kort

Både Danmark og EU arbejder politisk på at stramme kravene til, hvordan virksomheder rapporterer på bæredygtighed såsom CO2-udledning og sociale forhold.

Det åbner et stort marked for revisionshuse, der allerede sidder klar i blokken, men også for rådgivende ingeniører og konsulenthuse.
Flere revisionshuse har allerede i dag store ESG-afdelinger, men forventninger er, at de vil vokse kraftigt i de kommende år.

Det er især på rådgivningssiden, at konkurrencen forventes at blive hård.

Forventningen i revisions- og konsulentbranchen er, at kravene i de kommende år strammes gevaldigt, så virksomhederne fremover skal rapportere mere specificereog detaljeret om bæredygtighed 

Den grønne bølge har allerede ramt pensionskasser og kapitalforvaltere, hvor en ny forordning trådte i kraft i denne uge, som betyder, at de skal redegøre for, hvordan de tager hensyn til miljøet i deres investeringer.  

Samtidig har den grønne agenda ramt topchefer, bestyrelser og investorer og i kombination med øgede krav til mere standardiserede grønne nøgletal, åbner det et stort marked for især revisionshuse, rådgivende ingeniører og managementkonsulenter 

Revisionshusene er allerede inde i folden hos de fleste virksomheder gennem deres revision, mens de rådgivende ingeniører og managementkonsulenter i dag rådgiver virksomheder om bæredygtighedsstrategier og tiltag.  

Den forretning jager revisionshusene i stigende grad også gennem deres voksende konsulentben, og det har sendt dem i direkte konkurrence med konsulenthusene – særligt fordi det er her, de store penge kan tjenes på den grønne agenda. 

Mange af de store revisionshuse sidder allerede klar i startblokken til at kapre det nye grønne marked, og et af dem er EY, der hører til revisionsbranches firkløver, ”Big Four”.  

Det her er et område, som vil have stor fokus hos stakeholders og virksomheder, og derfor bliver det naturligt noget, som vil have stor fokus fremover, og der vil naturligvis være forretning i det for os,” siger Jan C. Olsen, adm. direktør og managing partner Assurance i EY. 

Dedikerede ESG-afdelinger har vokseværk 

Hos EY arbejder 40 kvinder og mænd i dag i selskabets nordiske Climate Change Sustainability Services-afdeling, men forventningen er, at afdelingen inden for få år er vokset dobbelt så stor. 

Det her her er et område, som vi vil og kommer til at investere en del i. Det er svært at spå om fremtiden, men et eller andet sted vil jeg tro, at vi kommer til at se pæne vækstrater. 40 i dag kan sagtens være dobbelt op om to år, og det kan sagtens gå stærkere,” siger Jan C. Olsen. 

Billedet går igen hos flere af EY’s konkurrenterDet gælder eksempelvis hos Deloitte, som også har oprustet sin ESG-afdeling, som samler godt 40 personer på tværs af revisionsafdelingen og konsulentforretningen.

”Vi har de seneste år udvidet vores teams af eksperter og oprustet, fordi vi kunne se hvor det bar hen med et øget behov for hjælp. Det kommer både fra nye og eksisterende kunder, der kender Deloitte som den finansielle revisor, men nu er der også andre typer data, der er afgørende for virksomhederne at få valideret og bekræftet, fordi man forventer at skulle træffe store beslutninger på det grundlag,” siger Helena Barton, Climate & Sustainability Leader i Deloitte. 

Det samme gælder hos KPMG 

”Obligatorisk assurance vil naturligvis være en stor mulighed for os udbydere, og vigtigst af alt for at forbedre kvaliteten og troværdigheden af ​​ikke-finansiel information, hvilket er af stadig større betydning for investorer og stakeholders generelt,” siger Frances Lu, leder af KPMG’s Sustainability & CSR Services, som består af 30 mand personer. 

Også i laget under ”Big Four” er også Beierholm begyndt at tilbyde rådgivning om bæredygtighed og FN’s klimamål til de små og mellemstore virksomheder efter, at nogle af Danmarks største virksomheder er begyndt at stiller store krav til leverandørernes bæredygtighed 

Direktiv på vej fra EU 

Hos revisionshusene er spændingen særlig stor i disse uger. Det skyldes, at EU-Kommissionen efter planen lancerer en opdateringen af et direktiv, der sætter rammerne for, hvordan virksomheder skal rapportere på bæredygtighed. 

Direktivet, NFRD, har været igennem en længere høringsfase og forventningen i revisionsbranchen er, at direktivet vil stramme kravene til, hvordan virksomheder skal rapportere på bæredygtighed.  

Noget af det, der vil have revisorernes opmærksomhed, er, om de nye krav kræver påtegninger. Ifølge branchekilder, der følger lovarbejdet tæt, er det endnu uvist, hvordan EU forholder sig dette.  

Hos revisorerne vil det selvsagt være en gave, hvis det ender sådan. Omvendt vil det sætte nogle begrænsninger for de rådgivende ingeniører. 

”Hvor attraktivt det bliver, afhænger i høj graf af, hvordan de konkrete skærpede krav kommer til at se ud – herunder om der kommer bestemte krav til hvem der må udarbejde rapporterne, og om det er krav i form af certificeringer eller om det er krav til autorisationer som revisor eller noget helt tredje,” siger Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.  

Branchekilder er dog enige om, at den største omsætning i ESG-markedet skal findes på selve rådgivningsdelen. Og her spænder konkurrencen fra revisonshusenes konsulentforretninger over store rådgivende ingeniører som Niras, Cowi og Rambøll til de tunge mangementkonsulenter som McKinsey, Boston Consulting Group og Kearney. 

”Det er et marked der rummer et godt potentiale – og det er et marked der går rigtig godt i spænd med den generelle udvikling, som rådgiver- og ingeniørvirksomhederne i FRI oplever i øjeblikket, hvor netop dokumentation af bæredygtighed, CO2-aftryk med mere er en stadig mere integreret del af projekterne,” siger Henrik Garver. 

 

LÆS OGSÅ

Nye udfordrere bider revisionshusene i haserne

Revisorkrav spreder sig som lynild i bankerne. Temaet er sprængfarligt

Danske Banks møgsag skader alle banker, pensions- og forsikringsselskaber

Ulmende uro i Danske Banks ejerkreds  

Banker i vildrede om covid-19 nedskrivninger

Finanstilsynet advarer om alvorlig bankkrise

Danske Banks skandale-produkt slår forventningerne

Danske banker står splittet om Saxo Banks indtog i sektoren