;
sasslarsen

Redaktørens analyse

Regeringen i kattepine: Rigide og alt for stramme låneregler skal løsnes

En seriøs nedtur på boligmarkedet, der smitter af på økonomien. Det er scenariet op til folketingsvalget som følge af de strammere låneregler. Nu bør Løkke-regeringen og erhvervsminister Rasmus Jarlov løsne op, hvis de ikke vil have skylden for opbremsningen og styre ind i en ny nedtur. 

Fødekanalen på boligmarkedet er gået i stå. Det sker som følge af, at ejerlejlighedsmarkedet i de store byer er bremset kraftigt op. Det betyder, at køberne til husene i forstadskvarterne udebliver, og det bremser igen seniorernes muligheder for at købe nyere luksuslejligheder og/eller forældrekøb i byerne. En negativ prisspiral er i gang, og den kan blive forstærket af psykologien hos boligejerne og boligkøbere.

Usikkerheden er først og fremmest udløst af et indgreb, der betyder strammere lånevilkår for boligkøbere i de store byer, mens usikkerheden om de nye regler for boligskatter også har betydning. Situationen truer med at sætte en bremse på økonomien, og Dansk Byggeri har allerede nedjusteret sine forventninger til beskæftigelsen markant, efter at store dele af projektboligmarkedet er gået i stå. Årsagen er Finanstilsynets rigide fortolkning af de på flere punkter alt for stramme låneregler.

På InsideBusiness har vi gentagne gange beskrevet problemet, senest med kommentar fra nationalbankdirektør Lars Rohde den 9. april. Men tirsdag kom der endelig skub i den politiske diskussion af emnet, efter at Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i Dagbladet Børsen bebudede, at nogle af stramningerne skal rulles tilbage igen. Og Sass Larsen har fat i noget.

For lånereglerne rammer først og fremmest almindelige mennesker, der har fået sværere ved at låne til køb af boligen her og nu. Det kan være socialdemokratiske kernevælgere, offentligt ansatte med rimelige lønninger og høj jobsikkerhed, der ikke længere kan låne til en treværelseslejlighed eller et rækkehus. Det gør ondt, fordi de ofte ender med at bo til leje, og denne udvikling er ikke ønskværdig med hverken privatøkonomiske eller samfundsbriller.

For oftest kan samme familie bo med et rekordbilligt fast lån med afdrag for samme månedlige ydelse, som det koster at bo til leje hos et ejendomsselskab, der typisk er finansieret af midler fra udenlandske fonde eller sågar de pensionskasser, som selvsamme socialdemokratiske kernevælgere har deres egne penge i.

Private afskåret fra boligkøb

Regeringen, Nationalbanken og Finanstilsynet har altså i glad forening skabt en situation, hvor de afskærer danskere fra at få glæde af de lave renter og få et godt og privatøkonomisk sundt liv som boligejere – og i sidste ende risikerer at bo til leje hos deres eget pensionsselskab.

Mest absurd er kravet om, at man skal kunne godkendes til at kunne betale for et 4 procent fastforrentet lån med afdrag for at blive kreditgodkendt til visse lånetyper. Hvad sker der for det, når renten på et fastforrentet 30-årigt lån i dag er nede på 1 eller 1,5 procent og næppe kommer til at stige foreløbig? Hele området bør sættes under lup, hvilket stadig flere eksperter, for eksempel Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter, peger på.

Næsten lige så problematisk i praksis er gearingskravet, hvor det ikke er muligt at låne mere end 4 gange familiens husstandsindkomst, hvis belåningsgraden er over 60 procent. Sikkert en god idé på papiret, men meget uheldigt i praksis. For hvad med de familier, hvor en af parterne i en periode er arbejdsløs, på nedsat tid på grund af familieforhold, har særeje eller er ved at starte egen virksomhed, hvor man netop har brug for at kunne trække på friværdien, benytte sig af afdragsfrihed med videre?

Man har taget et effektivt, fleksibelt og bundsolidt dansk realkreditsystem, der historisk set har klaret selv finanskrisen til karakteren UG og erstattet det med et rigidt og bureaukratisk system, som tilmed truer arbejdspladser, vækst og i sidste ende almindelige danskeres mulighed for at eje egen bolig.

Et krav til udbetaling er fornuftigt

Til gengæld er det fornuftigt nok med et krav om en vis udbetaling, så de yngste boligkøbere så vidt muligt undgår de dyre boliglån i bankerne. Her er kravet i dag på 5 procent af boligens værdi. Penge, som hos mange lånes andetsteds, for eksempel hos de forbrugslåneselskaber, der opererer med tålelige renter.

Uanset hvad, er det disse tungtbelånte boligejere, der bliver hårdest ramt ved en nedtur på boligmarkedet, hvor de bliver insolvente. Her viser historien, at boligejere med kun realkreditlån har bedre muligheder for at svede nedturen ud. Det tager de nye låneregler heller ikke tilstrækkeligt hensyn til.

Ser vi på bankernes egne brancheorganer, Realkreditrådet og Finans Danmark, har det da også været en ualmindelig svær dans om de nye låneregler. På den ene side har man været fast besluttet på at bakke op om dem for at signalere ansvarlighed, og man fik da også betydelige ændringer hjem i forhold til det oprindelige og mere fleksible forslag, som i sin tid blev født i Nationalbanken og i Det Systemiske Risikoråd.

Det er således ganske underholdende at følge både Finans Danmarks direktør, Ulrik Nødgaard, og viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen med ansvaret for realkreditområdet forsøg på at danse om den varme grød. Nødgaard forsøgte i Dagbladet Børsen på én gang at give udtryk for, at reglerne er fornuftige og åbnede samtidig døren for, at reglerne blev håndteret for ufleksibelt, og at man godt kan løsne reglerne for nogle.

Ane Arnth Jensen var til sammenligning ude med en noget usædvanlig positiv melding oven på nyheden om, at antallet af usolgte lejligheder opført fra 2017 til 2019 er eksploderet, og at hver fjerde nu står til salg, mens liggetiderne stiger hastigt. Men denne ganske alarmerende udvikling blev vendt positivt til, at nu havde boligejerne fået mere at vælge imellem.

Regeringen er nødt til at handle

Problemet er desværre, at nyt boligbyggeri ser ud til at være gået i stå, det samme er boligsalget og dermed den positive udvikling i boligpriserne – i hvert fald omkring de større byer.

Desværre ved vi af erfaring, at boligpriserne og boligmarkedet fylder rigtig meget i danskernes økonomiske bevidsthed og lyst til at bruge penge. Ser vi ind i en årrække med kraftigt faldende eller svagt faldende boligpriser, vil det altså have ødelæggende konsekvenser for privatforbruget og landets økonomi til en vis grad uden grund, og hvilken regering ønsker at gå ind i en valgperiode med de udsigter?

Alt tyder altså på, at emnet kan blive et valgtema, som Lars Løkke Rasmussen og Rasmus Jarlov med fordel kan løsne lidt på inden det går løs – og her vil Dansk Folkeparti næppe være en hæmsko. For netop Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby var i den grad modstander af indgrebet, før det blev implementeret, og det samme var Liberal Alliances Joachim B. Olsen, der begge advarede om et demokratisk underskud som følge af den embedsmandsfødte regulering.

 

LÆS OGSÅ

Nedtur tager til på ejerlejligheder. Kan kapitalfonde og investorer overtage?

Har regeringen og Nationalbanken smadret boligmarkedet?

Banker risikerer store tab på kapitalfondes kriseramte selskaber

Udrensningen fortsætter i den finansielle sektor. Hvem bliver næste offer?

Halvdelen af banktopcheferne ville dumpe på nye egnethedskrav

Har DI-boss snigløbet Danske Bank?

Danske Banks formandshåb i modvind 

Investorer presser Danske Bank til omfattende oprydning 

Rivegilde på CBS: Rektor dropper Danske Bank bag om bestyrelsen

Her er topchef-kandidaterne til Danske Bank

Handlingslammet Danske Bank-formand. Hvidvasksagen vil hærge længe endnu

De lange knives nat i Danske Bank. Har formanden fejlet?