;
Foto - FSR - danske revisorer

Inside story

Revisorernes optimisme blomstrer på dansk erhvervslivs vegne

Landets revisorer har taget temperaturen på kundernes sundhedstilstand, og tilbagemeldingerne er positive. Optimismen blomstrer igen. Alligevel advarer revisorerne om, at krisen risikerer at få langvarige konsekvenser. En bekymring, som DI deler.

De mørke skyer over dansk erhvervsliv er på vej til at fordufte. Revisorerne, der følger de danske virksomheder på tætteste hold, tør igen tro på fremgang hos kunderne efter et år, der har taget hårdt på landets virksomheder.

Hele 7 af 10 revisorer forventer nu, at kunderne vil få positiv eller meget positiv fremgang i det kommende halve år, viser analysen FSR Businessindikator, som revisorernes brancheorganisation står bag.

Dermed er der tale om et markant skifte i revisorernes skøn fra efteråret sidste år, hvor kun 1 af 10 revisorer vurderede, at deres kunder ville opleve en positiv eller meget positiv udvikling i virksomheden de efterfølgende 6 måneder.

Den øgede tiltro til fremtiden er bygget på genåbningen af samfundet, hvor vaccineprogrammet er i fuld gang, samt en stille og rolig tilbagevenden til arbejdspladserne for medarbejderne.

”Der er tale om et meget markant skifte i en positiv retning. I andet halvår af 2020 var det kun godt hver tiende revisor, der vurderede, at økonomien ville udvikle sig positivt hos deres kunder. Nu er det næsten 7 af 10, der mener, at deres kunders økonomi vil udvikle sig positivt i de kommende 6 måneder. Det er ikke overraskende – 2020 var for mange virksomheder et vanskeligt og udfordrende år. Men det, der overrasker mig, er, at det er så markant”, siger Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR – danske revisorer.

 

Ingen afblæsning af krisen endnu

Den boblende optimisme hos landets virksomheder kan også aflæses i salget og eksporten.

Da pandemien ramte Danmark i foråret sidste år, faldt salget fra april til maj med godt 29 mia. kr., hvilket svarede til et fald på 8 pct.

Men over sommeren 2020 begyndte virksomhedernes salg så småt at vende tilbage. Siden da er det kun gået opad, og i marts i år steg salget til 426 mia. kr. Det var knap 7 pct. højere end i samme måned sidste år.

Samtidig er virksomhedernes eksport så småt på vej tilbage til tidligere niveauer. De danske virksomheders eksport har været hårdt ramt under coronakrisen, hvor virussen undervejs bankede eksporten tilbage til det laveste niveau siden 2016.

Men mod slutningen af 2020 begyndte de danske virksomheders eksport til udlandet igen at stige. Og i første kvartal i år eksporterede danske virksomheder for 314 mia. kr. Det er dog fortsat 5 pct. lavere, end virksomhedernes eksport ved udgangen af 2019, få måneder inden pandemien ramte Danmark.

 

En væsentlig forklaring på, at eksporten stadig halter, er, at økonomien hos flere af Danmarks vigtigste handelspartnere ikke har klaret sig lige så godt som den danske. Således er eksporten til fire af Danmarks vigtigste handelspartnere, Tyskland, Sverige, USA og Storbritannien, faldet med 19 pct.

Hos erhvervsorganisationen DI genkender man billedet af en spirende optimisme i dansk erhvervsliv. Faktisk forventer DI, at væksten i erhvervslivet for alvor tager fart i løbet af næste halvår.

”Der kommer fut under kedlerne det næste halve år. Vi kommer fra en situation, hvor restriktioner har holdt aktiviteten tilbage. Nu lempes restriktionerne, og vi har set på udviklingen det sidste års tid, at kunderne er villige til at bruge penge, når de kan komme til det. Med stadig færre restriktioner herhjemme og i udlandet forventer vi, at der kommer godt gang i salget og omsætningen hos de danske virksomheder,” siger Morten Granzau Nielsen, underdirektør i DI.

Bekymring for udskudte investeringer

Revisorerne advarer dog om, at ikke alt er fryd og gammen hos landets virksomheder.

Mere end halvdelen af revisorernes kunder har nemlig udskudt investeringer på grund af pandemien. Størstedelen af kunderne vurderer, at der vil gå 1-2 år, før investeringerne er tilbage på samme niveau som før krisen.

Langt mere dyster er forudsigelsen hos en tredjedel af virksomhederne. De forventer først, at investeringsniveauet er tilbage i vant gænge om mere end 2 år.

 

Konsekvensen er ifølge revisorerne, at krisen på ingen måder kan afblæses endnu. Samtidig advarer de om, at den vil have længerevarende konsekvenser. Det skyldes blandt andet, at over halvdelen af revisorerne vurderer, at de udskudte investeringer får den konsekvens, at det vil hæmme virksomhedernes vækst.

“Det er klart, at investeringer er afgørende for vækst. Når mange virksomheder vælger at udskyde investeringerne i en periode, kan det risikere at sætte væksten i stå. Det skal politikerne være opmærksomme på,” siger Charlotte Jepsen.

Af den grund kan krisen endnu ikke afblæses, mener FSR.

”Der er ingen tvivl om, at mange især mindre virksomheder er blevet godt hjulpet af regeringens hjælpepakker og mulighed for at udskyde skatte- og momsbetalinger. Og specielt i hotel- og restaurationsbranchen er vi bange for fremtiden, når de udskudte skatte- og momsbetalinger skal forfalde. Her er det fortsat usikkert, hvordan de vil klare sig, når hjælpen rulles tilbage, og skatter og moms skal betales. Her er det vigtigt, at der findes nogle fornuftige overgangsordninger, så al likviditeten ikke forsvinder fra den ene dag til den anden,” siger Charlotte Jepsen.

Behov for at stimulere investeringer

Ligesom FSR vækker det bekymring i DI, at mange virksomheder har udskudt investeringer på grund af krisen.

Det er ifølge DI især de små og mellemstore virksomheder, som har sat investeringer i bl.a. den grønne omstilling og digitalisering på hold, efter at krisen ramte salget og eksporten hårdt.

”Vi er også relativt bekymrede for investeringerne. Selvfølgelig kunne det have gået meget værre med så slem en krise, men der er meget, der tyder på, at nødvendige investeringer i klima, digitalisering og automatisering er sat på pause. Og verden omkring os står ikke stille, så vi frygter, at virksomhederne  bliver hægtet af og taber i den globale konkurrence,” siger Morten Granzau Nielsen.

DI lancerede i går, mandag, 10 forslag til reformer af erhvervspolitikken, som skal øge velstanden med 12 mia. kr. og skabe 1.000 nye arbejdspladser.

DI foreslår blandt andet, at der skabes bedre muligheder for at udnytte underskud i fremtidige overskud, fordi det for især nystartede og forskningstunge virksomheder vil skabe større incitament til at investere og kaste sig ud i nye projekter.

Samtidig foreslår DI at sænke selskabsskatten fra 22 pct. til 20 pct. i løbet af de næste to år samt afsætte 1 mia. kr. om året til at sikre et permanent forsknings- og udviklingsfradrag på 130 pct.

Hos FSR mener man, at politikerne bør overveje at øge straksafskrivningsfradraget for investeringer i ny teknologi og maskiner fra de nuværende 30.000 kr. til 50.000 kr.

Ligesom DI mener FSR, at det kan give mening at øge fradraget for forsøgs- og forskningsvirksomhed og fradraget for større investeringer i ny teknologi og maskiner.

Endelig ser FSR et særligt behov for hjælp til omstilling i de erhverv, som er ramt af, at købernes adfærd er ændret.

 

Læs mere

Banker kan få skurkerolle ved statslige milliardlån

Bombe under pressede hoteller

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer

Revisorernes optimisme styrtdykker

Korthuset kan vælte, når kreditorerne kræver penge til efteråret

Minister bebuder ny iværksætterpakke

Iværksættere risikerer at blive coronakrisens store tabere

Forretningsfolk tjener styrtende på at sælge brugte IVS’er på mørkegråt marked

Omstridt iværksætterlov koster selskaber i hobetal 

Stadig rig mulighed for selskabssvindel efter IVS’ernes død

Jarlov vender det døve øre til kritik i betændt opgør om iværksætteri

Sunde virksomheder risikerer tvangsopløsning som følge af ny lov