;
FCK web 1

Redaktørens analyse

Rigmænd gør grin med børs og investorer 

En række pengestærke investorer vil købe Parken, men koncernens to magthavere afviser et aktiesalg. Enten er der tale om taktik, eller også er det et vidnesbyrd om, at landets største underholdningskoncern har to fabrikanter som storaktionærer, der blæser på børslovgivningen og ikke mindst de 15.000 småaktionærer. 

Den farverige græske skibsreder Gabriel Panyotides var i årevis manden bag en af de største farcer på den danske fondsbørs. Via et net af græske familiemedlemmer og selskaber på eksotiske adresser kontrollerede han de facto det børsnoterede tankrederi Torm uden på nogen måde at skele til, hvad koncernens øvrige aktionærer mente. 

’Villy’, som den græske skibsreder er kendt som blandt ligesindede, sad i praksis på ca. en tredjedel af aktierne i rederiet, der i en lang periode var en del af landets fremmeste aktier i det daværende C20-indeks. Shippingmandens magt over Torm burde efter al logik have tvunget ham til at give de øvrige aktionærer et indløsningstilbud, hvilket er fast kutyme i den danske børslovgivning. 

Formuleringen i lovgivningen er netop lavet, for at der ikke kan sidde en enkelt aktionær og tromle hen over de øvrige, uden at man giver de øvrige ejere et tilbud om at købe deres aktier. Hvis man er kreativ nok, hvilket Villy var, kan man dog slippe af sted med det. 

Situationen i Torm var i årevis en stående joke, for alle kunne tydeligt se, at den græske investor drev gæk med de danske børsmyndigheder. Han kunne styre Torm og gjorde det i årevis uden nogensinde at blive stillet til regnskab. 

Hvis vi en stund flytter blikket til Østerbro, så udspiller der sig netop nu en lignende situation her. 

Her ligger landets nationalarena, Telia Parken, og dens ejer, det børsnoterede selskab Parken Sport & Entertainment. Koncernens største aktionær er LD med direktør Dorrit Vanglo i spidsen. Hun har imidlertid intet at skulle have sagt. Det har selskabets 15.000 småaktionærer heller ikke. 

I stedet er det Parkens to jyske ejere, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, der sætter kursen. De to driftige herrer købte i sin tid hver især en stor aktiepost i underholdningskoncernen, da den finansielle sektor var smeltet sammen, og Parkens storinvestor Patrick De Vela var røget med i faldet. 

Det viste sig at være en regulær mareridtsinvestering, for selv om Parkens daværende galionsfigur, Flemming Østergaard, dengang havde forsikret både omverdenen og de to rigmænd om, at Parken var kernesund, kollapsede koncernen og den hårdtpumpede aktiekurs få måneder senere. 

At investeringen med et fingerknips udviklede sig til en dundrende hovedpine for de to investorer, har der siden ikke hersket megen tvivl om. Især den iltre Skjærbæk, der blev milliardær ved salget af Svendborg Brakes, gjorde flere gange opmærksom på, at især koncernens hjertebarn, fodboldklubben FC København, skulle afskibes hurtigst muligt. 

”Risikoen er for høj. Det er gambling, og resultatet ligger uden for egen kontrol,« skrev aktionæren i 2010 i et fortroligt notat til den øvrige bestyrelse i Parken. 

”Investering i fodbold er ikke noget for mig. Jeg føler mig ikke tryg ved, at jeg ikke selv personligt kan gøre en forskel,” lød det dengang fra Skjærbæk. Hvad kollegaen Korsgaard Sørensen mente om sagen, var imidlertid mere uklart. Ikke desto mindre stod det allerede dengang lysende tydeligt, hvordan magtfordelingen i Parken var. Skjærbæk talte højt og meget bestemt. Korsgaard Sørensen fulgte trop i stilhed. 

Sagen kort

Som InsideBusiness mandag kunne afsløre, præsenterede den amerikanske investor Fortress og dens rådgiver, Redstone, i denne uge bestyrelsen i Parken for et opkøbstilbud. 

Mens aktionæren LD så positivt på tilbuddet, afviste Parkens to storaktionærer, Karl Peter Korsgaard Sørensen og Erik Skjærbæk, at mødes med bejleren. 

De to jyske investorer kontrollerer samlet set omkring 42 procent af Parken og er koncernens reelle magthavere. 

Normalt vil man som aktionær blive tvunget til at give de øvrige aktionærer i en virksomhed et tilbud om at købe deres aktier, et såkaldt indløsningstilbud, hvis man ejer mere end en tredjedel af aktierne. 

Det er Parkens to ejere indtil videre sluppet behændigt udenom. 

Står skulder ved skulder 

Om Erik Skjærbæk med tiden har udviklet en brændende passion for spillet på grønsværen, vides ikke. Ikke desto mindre var han særdeles hurtig på aftrækkeren, da InsideBusiness tidligere på ugen kunne løfte sløret for et forestående bud fra amerikanske Fortress på samtlige aktier i Parken. Det havde absolut ingen interesse og var desuden useriøst, lød meldingen fra den tidligere Svendborg Brakes-ejer, der dog ikke havde lyst til at uddybe sin kategoriske afvisning. Men ganske som ventet var hans medinvestor, Karl Peter Korsgaard Sørensen, klar med akkurat samme melding kort efter, dog i en knap så bramfri tone. 

Sammen har de to Parken-ejere via talrige småopkøb gennem årene udbygget deres magtbastion, så de tilsammen sidder på lidt over 40 procent af koncernens aktier. Fortabte LD sidder på sidelinjen med sine knap 30 procent og kan hverken gøre fra eller til. 

Atter en gang har den danske børslovgivning spillet fallit, for der kan ikke herske tvivl om, at der i Parken sidder to aktionærer, der i praksis har kontrollen, selv om de hver i sær er mindretalsaktionærer. 

Det vidner formand Bo Rygaards ageren alt om. Skjærbæk og Korsgaard ejer bestyrelsen, og når formandem præsenterer dem for et potentielt lukrativt tilbud, vender de blot tommelfingeren nedad vel vidende, at tilbuddet ikke har gang på jord, hvis opkøberne ikke får støtte fra mindst 50,1 procent af stemmerne i Parken. 

Koncernens mange tusind øvrige aktionærer samt LD kan herefter blot sidde tilbage og undre sig over, at de aldrig fik muligheden for at forholde sig til tilbuddet. Det fik de to jyder effektivt sat en stopper for. 

Planer står hen i det uvisse 

At en eller flere storaktionærer i første omgang afviser en potentiel bejler, er i sig selv ikke overraskende.  

I Parken er det imidlertid højst besynderligt, at hverken bestyrelsen eller de afvisende aktionærer på nogen måde delagtiggør omverdenen i, hvorfor de ikke ønsker en dialog. Var prisen for lav? Eller har de selv store forkromede planer for selskabets fremtid, som de mener, kun de selv kan realisere? Ingen ved det.  

Faktum er dog, at Parkens fastlåste ejerforhold nu har stået på i 10 år uden den mindste form for udvikling. Aktiekursen ligger, hvis man ser bort fra den seneste stigning i kølvandet på InsideBusiness’ historie, fladt og har gjort det i årevis. Nationalarenaen står, som den har gjort i 10 år, dog med færre sponsorer og væsentlig færre tilskuere. Det ene af de to badelande har fået en ny rutsjebane, og så er Fitness.dk langt om længe blevet solgt efter 10 års krise. På tegnebrættet er der nogle planer om at åbne endnu et eller to feriecentre. Men det er også det. 

Det kan sagtens være, der ligger noget andet i skrivebordsskuffen hos Parken-bestyrelsen. Men det ville klæde dem at fortælle om det.  

Fortress og amerikanernes rådgiver, Redstone, har en klar ambition om at splitte Parken op. Sælge Lalandia og koncernens kontorlokaler og i stedet fokusere på fodbold. Udbygge og renovere stadion og satse massivt på at udbygge FC Københavns førerposition herhjemme, så man kan følge med den stigende udenlandske konkurrence i kampen om de økonomisk attraktive pladser i Europa. 

Om det er den rigtige strategi, er svært at gøre sig klog på. Men det kunne være særdeles spændende at høre, hvad de to storaktionærer og dermed Parkens fremtidsvision er.  

Et offentligt tilbud fra Fortress kunne være vejen til at lokke Skjærbæk og hans væbner ud af busken, og mon ikke også amerikanerne og deres rådgivere lurer på den mulighed netop nu?  

 

LÆS MERE

Pengestærke investorer vil købe Parken

Kontroversielle ‘lukkebamser’ koster Don Ø og Parken dyrt

Fodboldklub truet af konkurs – her er den spektakulære redningsplan 

Hvorfor vil ingen redde Lyngby?

Omvendt aktiesplit skal holde fjendtlige investorer ude af fodboldklub