Sådan forstår du de økonomiske sammenhænge

En betragtelig del af den offentlige debat handler om økonomi. Men den debat skal naturligvis ikke være forbeholdt økonomer, og derfor er det godt, at nogen bidrager med at folde de vigtigste økonomiske begreber og sammenhænge ud, så stort set alle kan forstå, hvad det handler om.

Poul Thøis Madsens bog ’Forstå de økonomiske nyheder’ er et godt eksempel. For den virkelig oplyste debattør vil en del nok være kendt stof, men det skader bestemt ikke at få tingene repeteret.

Bogens knap 150 sider er hurtigt læst. Og man bliver godt oplyst om finans- og pengepolitik, strukturpolitik og andre begreber, som kan synes abstrakte for ikkeøkonomer, men som fyger gennem luften, når politikere og økonomer ruller sig ud.

Forfatteren lægger ud med at introducere tre mainstreamteoriretninger, som har præget efterkrigstidens økonomiske rationaler i Danmark: neoklassisk teori, keynesianisme og nykeynesianisme.

De tre begreber dækker hovedparten af økonomiske debat, som den har formet sig i efterkrigstiden, og det er vigtigt at få med, for mange af de uenigheder, der opstår om den økonomiske politik, skyldes forskellige grundopfattelser. Bogen hjælper læseren godt på vej til at forstå de uenigheder.

Gennemgangen kunne dog også godt have set nærmere på nogle af de begreber, der præger den aktuelle økonomiske debat. Eksempelvis er et begreb som ’neoliberalisme’ blevet et skældsord, som indgår fast i mange kritiske vinkler på borgerlige regeringers politik. Også Thorning-regeringens salg af Dong-aktier var neoliberalisme.

Til gengæld ynder højrefløjen at skose venstrefløjen for dens hang til såkaldt moderne monetær teori (MMT), som basalt set handler om, at regeringer blot kan stifte al den gæld, de har lyst til. Her kunne bogen måske have rummet en mere opdateret introduktion til aktuelle ideologiske skillelinjer i den politiske debat.

Forstå de klassiske økonomiske skoler

Bogens indlysende styrke er, at den forklarer de svære begreber, så man efter endt læsning rent faktisk forstår dem – det bliver forklaret med enkle formler, og sat ind i en kontekst.

Eksempelvis starter forfatteren sit kapitel om centrale økonomiske begreber ved at præsentere de vigtigste mål i den økonomiske politik. Høj beskæftigelse, lav inflation, orden i statens finanser, lighed, vækst og klima/miljø.

Herefter forklarer forfatteren, hvilke virkemidler man har i forhold til hvert enkelt mål, og det sker uden at tage stilling til, hvad der er rigtigt eller forkert. Det er befriende uideologisk læsning.

Forfatteren husker også at trække tråde tilbage til kapitlet om ideologier. Eksempelvis er der en udmærket forklaring om, hvordan keynesianere ikke på samme måde som neoklassikere tror på, at øget arbejdsudbud skaber sin egen efterspørgsel. Her tappes der ind i den aktuelle økonomiske debat om pension til Arne, og hvordan vi skal sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud gennem udenlandsk arbejdskraft.

De økonomiske modeller som SMEC og ADAM har efter nogles opfattelse været programmeret til neoklassisk politik, når de postulerer, at øget arbejdsudbud partout skaber øget vækst. Forfatteren får forklaret nuancerne, og man kan så bedre forstå den aktuelle debat om de økonomiske modellers indretning.

Bogen sluttes af med en kort diskussion, hvor der blandt andet sættes spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå mange medier udlægger økonomiske nyheder. Eksempelvis at der er alt for meget fokus på dag til dag-tal og for lidt fokus på strukturel udvikling. Men det er måske nyhedernes natur.

Forfatteren får også slået fast, at økonomi ikke er en eksakt videnskab, og at alle skal kunne danne sig en mening, så længe de blot sætter sig ind i de basale sammenhænge. Det bidrager denne bog til på eksemplarisk vis.