boghjemmearb

Kultur

Sådan knækker du koden til en arbejdsplads uden geografisk binding

Forøg talentadgang, innovation og produktivitet ved at tilbyde geografisk fleksibilitet. Det sæltter bogen ”The World Is Your Office" fokus på. Bogen får fem af seks stjerner. Bogen er velstruktureret og kan bruges som en anvendelig håndbog for ledere, HR og offentlige beslutningstagere, der vil designe og skalere såkaldte WFA-modeller.

Tænker du hjemmearbejde som det nye? Så er du allerede outdated. For hvor hjemmearbejde (WFH – work from home) tilbyder tidsmæssig fleksibilitet, er der meget mere at komme efter, når man ser til WFA (work from anywhere), der tilfører en ekstra dimension: geografisk fleksibilitet. En fleksibilitet, der tilbyder medarbejderne, at de frit kan vælge hvor de ønsker at bo og arbejde; på tværs af landegrænser).

Arbejd hvor du vil

Working From Anywhere (WFA) er en ny bølge, der de senere år er skyllet ind over flere virksomheder. Bølgen medfører en mulighed for at den enkelte medarbejder kan vælge at flytte til steder med fx lavere leveomkostninger, være tættere på sin familie, eller bo dér hvor der er eventyr eller andre præferencer.

Boganmeldelse

Titel: The World Is Your Office

Forfatter: Prithwiraj Choudhury

2025

Harvard Business Review Press

Sider: 208

Score: 5 af 6 stjerner

Anmeldt af: Sofie Breum, Managing Director, H&B Analytics

Til gengæld får virksomheden adgang til en langt bredere talentmasse end den, der er bundet til én specifik by. Ekspertise kan rekrutteres nationalt eller globalt, hvilket ikke blot styrker konkurrencen om talenter, men også kan dæmpe urban centralisering. I en dansk kontekst kan det betyde, at mindre byer i udkantsområder får nye indbyggere, fordi arbejdet ikke længere er afhængigt af pendling eller lokale jobmuligheder.

WFH og WFA er ikke blot to varianter af ’remote work’

Min første tanke, da jeg stødte på bogen, var: “Det kender jeg – det virker jo allerede.” Men forskellen viste sig at være markant. WFA adskiller sig grundlæggende fra klassisk hjemmearbejde (WFH). Hvor WFH typisk forudsætter faste møder på kontoret – ofte ugentligt – er WFA en mere radikal model, der i praksis ophæver den geografiske binding. Choudhury argumenterer overbevisende for, at de to tilgange ikke blot er variationer over samme tema, men to fundamentalt forskellige arbejdsmodeller, der ikke bare kan blandes. Så man skal ville det 100%, hvis det skal virke i praksis.

Ikke et manifest, men et akademisk bidrag til at forstå WFA

I bogen samler Prithwiraj Choudhury en række forskningsartikler og cases i et dokumenteret og velreflekteret bidrag til at forstå work-from-anywhere. Han tilbyder konkrete tjeklister for kultur, processer og ledelsespraksis, hvilket gør bogen særlig relevant for topledere og HR-direktører, der ønsker at designe WFA bevidst – i bogen kaldet “WFA by design”. Forfatteren peger desuden på AI og automatisering som mulige katalysatorer for WFA på længere sigt. Her er han dog eksplicit om, at der endnu ikke foreligger solid evidens, men at vurderingen bygger på fremskrivninger af de seneste års udvikling. Den balance mellem klare forskningsresultater og varsomme fremskrivninger styrker troværdigheden, selvom nogle læsere måske vil efterspørge mere data på netop dette punkt.

Forfatteren bag bogen – en anerkendt ledelsesforsker

Prithwiraj (Raj) Choudhury er professor i business administration ved Harvard Business School, hvor han forsker i globalt talent, innovation og organisatoriske modeller for fleksibelt arbejde. Han er en af de mest citerede eksperter inden for work-from-anywhere og har bl.a. publiceret i Harvard Business Review og i førende akademiske tidsskrifter. Hans forskning viser, at virksomheder, der giver medarbejdere geografisk fleksibilitet, både kan tiltrække bredere talentmasser og dokumentere højere produktivitet.

Bogen er udgivet af HBR Press – et kvalitetsstempel for ledelsesbøger. Den er velstruktureret og kan bruges som en anvendelig håndbog for ledere, HR og offentlige beslutningstagere, der vil designe og skalere såkaldte WFA-modeller.

Anmeldt af: Sofie Breum, Managing Director, H&B Analytics

Læs mere

En bog om det, der virkelig gør en forskel

Gode råd om det hybride arbejde – og om den hybride arbejdsplads

Er simpel tillid det hemmelige våben mod komplekse projekter?

Erfarne erhvervsjournalisters bog om familiedynasti får 5 stjerner

Trivsel og resultater hænger nu tydeligt sammen

En ærlig og sårbar fortælling fra toppen af dansk erhvervsliv

Sådan får man det bedste ud af helt almindelige mennesker

Så Absolut – Forandring fryder

Samtaler i ledelsesteamet – uden filter

Livet med neurodivergens kan være udfordrende i arbejdslivet

Bogen Overskudskvinder: Økonomisk uafhængighed er den direkte vej til ligestilling

Ingen modeller er rigtige, men nogle modeller er nyttige

Ny bog får seks stjerner: Frisættelsens ulidelige lethed

Hvorfor er vi på arbejdspladsen?

Grundig analyse afdækker Ruslands militære kapaciteter i en krigstid

En beretning fra klimakampens skyttegrav

Sådan gør man personlig kundeservice helt unik

Ny bog om elbiler giver spændende indsigt