I bogen “Sammenhængskraft” beskriver forfatterne Jes Rørbech og Danny Feltmann, hvordan man som leder kan aktivere sammenhængskraft som ledelsesstrategi. Med udgangspunkt i konkrete værktøjer, løsninger og fremgangsmåder, der sikrer konkurrenceevnen.
Bogen er opdelt i tre dele, der er nødvendige at forstå, for at man kan sætte pris på sammenkoblingen i forfatternes ‘sammenhængskraft’: Kerne, Samarbejde, Lederskab. Umiddelbart lidt letkøbte management-termer, men det fungerer, når de pakkes ud.
Forfatterne skifter mellem abstraktionsniveauer undervejs i kapitlerne, hvilket gør det livligt at læse – og vigtige sætninger fra teksten er forstørret op på mørke sider, så læseren tvinges til at læse dem en ekstra gang. Det fungerer godt.
Del 1: Kerne
Boganmeldelse
Titel: Sammenhængskraft
Forfatter: Danny Feltmann og Jes Rørbech
Udgivelsesår: 2024
Forlaget Frydenlund
Sider: 296
Score: fem af seks stjerner
Anmeldt af: Sofie Breum, Managing Director, H&B Analytics
I bogens første del tages læserne igennem, hvad ledelsesstrategien ”sammenhængskraft” grundlæggende går ud på, herunder introduktion til tre drivkræfter: kerne, samarbejde, lederskab.
Del 2: Samarbejde
I bogens anden del forberedes læseren på at kunne omsætte ledelsesstrategien til praksis. Og for at kunne det, er det nødvendigt at gå et spadestik dybere på drivkræfterne og deres indbyrdes sammenhæng.
De tre drivkræfter medfører konkrete værktøjer og inspiration fra virksomheder som JYSK, Rains og Grundfos. De kortere eksempler rundes af med en længere gennemgang af, hvordan de to forfattere succesfuldt anvendte værktøjerne i interiørvirksomheden Audo.
Samarbejdsafsnittet inkluderer reflektionsøvelser, opsummering og anbefalinger til videre arbejde, så det er til at gå i gang for læseren.
Del 3: Lederskab
Tredje del af bogen fokuserer på at få aktiveret høj sammenhængskraft. Konkret beskriver forfatterne, hvordan sammenhængskraft kan implementeres på den lange banke, og hvordan ledere kan understøtte arbejdet med forandringsledelse.
Optimering og vedligehold er centrale tematikker i tredje del – hvordan får vi som læsere (og ledere) optimeret på den eksisterende sammenhængskraft, og hvordan vedligeholder vi den, når den er på et ønsket niveau? Tilgange som årshjul og vurderingsværktøjer foreslås, for at kunne styrke og vedligeholde sammenhængskraften i en organisation.
Sammenhængskraft er ikke raketvidenskab
Bogens forfattere er tydeligt meget vidende på området, og både dybden i viden og den gennemarbejdede tekst gør bogen anbefalingsværdig. Til tider bliver sætningerne lidt lange og langhårede – men det fungerer fint til målgruppen. Bogen bør læses af alle, der er nysgerrige på, hvordan man får sammenkoblet virksomheders kerne med ledelse og skabt en sammenhængskraft, der giver styrke til at modstå svære tider og prioritere mellem valgmuligheder. Egentlig er sammenhængskraft ikke raketvidenskab. Men det er nemmere at udtale og beskrive, end det er at føre det ud i livet. Det understreges i flere case-eksempler – og det giver undervejs i beskrivelserne en voksende respekt for det arbejde, der skal lægges, hvis man ønsker at høste frugterne af ’sammenhængskraft’.
Anmeldt af: Sofie Breum, Managing Director, H&B Analytics
Læs mere
Ny bog beskriver banaliteternes dybde – i ledelse
Inbound salg og markedsføring uden hjerte og sjæl
Tankevækkende, inspirerende og praksisnær AI-drejebog
Reflekteret og spændende udgivelse om en institution gennem mere end 150 år – Danske Bank
Indsigtsfuld inspiration om ledelse i forsvaret
Flere lyspunkter og kun lidt dødvande i vismandsrapport
Realistisk, nyttig og modig bog om samarbejde
En god guide til AI: ChatGPT, Gemini eller Copilot
Ny bog skuffer: Kritik af moderne arbejdskulturer og ledelsespraksisser er for skinger
En bog, som vil og kan noget for både den nye og erfarne leder
Ledelsesbog til alle medlemmer i organisationen får fem stjerner
Hastighed og de gode løsninger er ikke hinandens modsætninger – tværtimod
Bog om værdien af kvinders arbejde er et polemisk partsindlæg, men alligevel læseværdig