Advokatbranchen er under massivt pres. Indtil videre har lovgivningen blokeret andre aktører fra at købe sig ind på markedet gennem advokathuse, men det kan snart ændre sig

Inside story

Sløv konkurrence præger advokatbranchen. Monopolbrud kan være løsningen

Mens andre servicefag har mangedoblet produktiviteten over de senere år, står advokatbranchen stort set stille. Det viser nye tal fra De Økonomiske Råds Sekretariat, som lægger op til en omfattende liberalisering af branchen.

Der er ikke noget at sige til, at advokaterne sidder nervøst og bider negle for tiden. For når konkurrencerådet inden længe offentliggør sin længe ventede rapport om konkurrencen i advokatbranchen, kan det blive startskuddet til et spektakulært opgør om advokaternes monopol på at drive advokatvirksomhed.

Rapporten ventes offentliggjort i december, og mens den anspændte stemning nærmer sig klimaks, smider de økonomiske vismænd nu en ny, giftig analyse på bordet, der tydeligt taler for en liberalisering af det ældgamle advokatmonopol.

De nye tal fra De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) viser, at produktivitetsvæksten i advokatbranchen halter gevaldigt efter andre servicefag med samme sigte. Timeproduktiviteten i advokatbranchen har således stort set ikke udviklet sig siden begyndelsen af 1990’erne, mens andre byerhverv og tjenesteområder er blevet langt mere produktive.

”Tallene viser, at produktivitetsudviklingen i advokatbranchen ikke er prangende. Den halter noget efter flere andre brancher,” konstaterer Jesper Gregers Linaa, der er vicedirektør i DØRS.

Svært at finde argumenter for monopol

Den manglende vækst i produktiviteten tyder ifølge Jesper Linaa på, at der reelt er et konkurrenceproblem. En observation, som både Produktivitetskommissionen, Produktivitetsrådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv tidligere har gjort.

Samtidig er advokatbranchen ifølge flere forskere et område, hvor relativt mange opgaver kan automatiseres, og at det ikke er sket, tyder på, at innovationsviljen – eller -evnen – mangler.

Sagen kort

Produktivitetsvæksten i advokatbranchen er mildest talt ikke prangende. Mens andre by- og tjenestehverv har mangedoblet effektiviteten over de sidste mange år, har produktiviteten i advokatbranchen ikke rykket sig synderligt, og det får flere til at pege på, at der er et betydeligt konkurrenceproblem i branchen.

Jesper Gregers Linaa, der er vicedirektør i De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS, lægger derfor op til en liberalisering af branchen gennem en lempelse af ejerskabsrestriktionerne. Advokaternes særlige rolle kan bevares og beskyttes ved at stille særligt krav om, at ledelsen udgøres af advokater, men der er ingen grund til, at det også skal være gældende for ejerne, mener vicedirektøren.

Advokatbranchen stritter imod grundlaget for analysen og vicedirektørens konklusion. Her henviser man til advokaternes troværdighed og uafhængighed, som i ethvert retssamfund skal være uangribelig. Hvis man lemper ejerskabsrestriktionerne, mister man overblikket over de bagvedliggende interesser, og det bør man for alt i verden undgå, mener Danske Advokater.

En oplagt forklaring på produktivitetsudfordringen er, at advokatbranchen er underlagt flere restriktive krav, som gør det stort set umuligt for udefrakommende aktører at komme ind i branchen. Kun 10 procent af en advokatvirksomhed kan således ejes af ikkeadvokater, der arbejder i virksomheden.

”Ejerskabsrestriktioner udelukker nogle fra at bliver ejere og kan derfor begrænse mulighederne for at skaffe sig den kapital, der i sidste ende kan styrke produktiviteten,” lyder det fra Jesper Gregers Linaa, der på baggrund af de nye tal og med henvisning til tidligere rapporter på området lægger op til en lempelse af ejerskabsrestriktionerne og dermed en gennemgribende liberalisering af advokatbranchen.

Ledelsen bør stadig udgøres af advokater, men der er ingen grund til, at det også bør gælde ejerne, mener han.

”Almindelige kunder kan ikke på forhånd skelne god juridisk bistand fra dårlig. Men det er vigtigt, at der er tiltro til retsvæsenet og den juridiske bistand. Derfor er det fornuftigt, at lovgivningen sikrer, at advokatfirmaer har en vis standard, blandt andet ved at sikre, at advokatfirmaerne ikke kan drives af hvem som helst. Men én ting er ledelsen, den kan man godt stille faglige krav til, en anden ting er ejerskabet. Og her kan vi altså ikke finde det gode argument for, at også ejerne skal være advokater.”

Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, har især revisorbranchen herhjemme stor appetit på advokatområdet. Men under de nuværende regler, er det ikke muligt at få fuldt udbytte af investeringer i lovsektoren.

Selv om et ejerskab på 10 procent ganske vist ikke umuliggør investeringer i branchen, er aktieposter af den størrelse uinteressante for revisorbranchen og de store finanskoncerner, der længe har ønsket at komme ind på markedet for at udnytte de synergier, der er mellem advokatfaget og deres respektive kerneforretninger.

Samtidig har det tidligere vist sig at være ganske uinteressant for topadvokater at arbejde for revisorerne under den nuværende regulering, fordi de for at arbejde uden for et advokatkontor må give afkald på advokattitlen.

Brug for konkurrence og gennemsigtighed

I Dansk Erhverv hæfter man sig ved, at branchen produktivitetsmæssigt bevæger sig i den rigtige retning. Men når det kommer til digitalisering og innovation, er der et stort uforløst potentiale for forbedringer i branchen. Derfor er det også oplagt at kigge på, om der er brug for kapital fra nye aktører.

”Vi ønsker grundlæggende mere fair og lige konkurrence i branchen, fordi det er til gavn for erhvervslivet og samfundet. Her er et af værktøjerne jo liberalisering,” siger Daniel Møller Jensen, der er politisk konsulent med fokus på rådgivning og videnservice i Dansk Erhverv.

Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, ser også tegn på konkurrenceproblemer i branchen, men her er man mere tilbageholdende med at udpege ejerskabsrestriktionerne som skyldneren.

”Vi er generelt mistroiske over for ejerskabsregler, men vi er ikke overbeviste om, at det er der, hovedproblemet ligger. Man har haft en lignende diskussion i apotekersektoren, hvor man skal være farmaceut for at eje et apotek. Men i advokatbranchen er det i højere grad pris- og kvalitetsgennemsigtigheden, vi er kritiske overfor,” siger Vagn Jelsøe og fortsætter:

”Jeg er grundlæggende enig i, at der er et konkurrenceproblem i advokatbranchen. Men det, vi ser som det nok største problem, er, at det som forbruger er svært at forholde sig til pris og kvalitet, fordi du ikke har krav på et egentligt prisoverslag og derfor ikke som med andre services kan sammenligne selskaberne på tværs. Det tror jeg ikke andre ejerskabsregler vil ændre særlig meget på. Men vi er åbne over for at se på forslag om liberalisering, så længe kravet, at en advokat skal have ledelsesansvaret, fastholdes.

Advokater: Uafhængighed vejer tungere

I brancheorganisationen Danske Advokater ser man med stor skepsis på Jesper Gregers Linaas anbefalinger.

Ved advokatbranchens fagdage i september var Jesper Gregers Linaa inviteret, og her fremlagde han sin analyse for de fremmødte advokater. Det er derfor heller ikke ny viden for Danske Advokaters administrerende direktør, Paul Mollerup, men han er alligevel uenig i, at produktivitetsvæksten skulle være sløj.

”Vi hører, hvad Jesper Gregers Linaa siger. Vi er ikke enige i, at verden ser så grel ud, som han tegner den op til, men vi er glade for at blive udfordret i vores antagelser,” siger Paul Mollerup.

Han hæfter sig ved, at advokatbranchens egne beregninger viser, at produktivitetsniveauet er højt, og at det derfor kan være svært at øge produktiviteten yderligere. Men når det er sagt, mener han heller ikke, at man kan sammenligne servicefagene på den måde, som De Økonomiske Råds Sekretariat vælger at gøre det.

”Man kan ikke sætte lighedstegn mellem udviklingen i advokatbranchen, og hvordan man servicerer værelser på hoteller. Det er to forskellige verdener, og den sammenligning giver derfor ikke mening,” siger han.

Mollerup stritter også meget imod anbefalingerne om en lempelse af ejerskabsrestriktionerne, som Jesper Gregers Linaa foreslår. Men han kommer liberaliseringsønsket en smule i møde ved at åbne for at lukke ikkeadvokater ind i advokathusenes bestyrelser.

“Ved at lukke andre professionelle ind kan man få et nyt syn på sagerne. Men eksternt ejerskab synes vi er en rigtig dårlig idé. For hvis du tillader eksternt ejerskab vil kunderne miste overblikket over de uvedkommende bagvedliggende interesser, der kommer falske lodder i vægtskålen” siger han og understreger, at det mest tungtvejende hensyn bør være advokaternes uafhængighed, uagtet hvor stort ønsket om en liberalisering af branchen måtte være.

”Det skal være helt uangribeligt, at advokaten ikke har andre interesser end klienten, og det sikrer man med ejerskabsrestriktionerne, der siger, at det kun er advokater og ikkeadvokater, der arbejder i virksomheden, der må eje virksomheden.”

LÆS OGSÅ

PwC angriber advokatbranchen i stort sats på M&A

Advokater og revisorer i slagsmål om ny sladrelov

Nu skal din revisor sladre om smarte skatteplaner

Regioner køber konsulentydelser i blinde

Vi går tæt på konsulentbranchens vækstkonge

Styrelse langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod

Stort konsulenthus får grønt lys til opkøb

Deloitte taber kæmpe aftale med staten

Udbydere henter profiler hos konkurrenten

Rivegilde i konsulentbranchen efter udbud