Danske-Bank-branch-Holmens-Kanal-HIGH-RES

Inside story

Småbanker i modvind på udfordrende gældsmarked. Investorer tager Danske Bank til nåde

De nye gældsinstrumenter koster finanssektoren dyrt. Storbanker rentebløder på grund af investorernes ugunst, mens de mest skrøbelige småbanker kæmper for at afsætte de risikable papirer. InsideBusiness går tæt på bankernes problematiske gæld.

De nye kapitalkrav til landets banker rammer indtjeningen hårdt. Både små pengeinstitutter og store banker betaler kassen for at udstede ny gæld til at opfylde NEP-kravene, og selv om nogle banker har ramt obligationsmarkedet mere heldigt end andre, er ingen sluppet decideret billigt.

Værst står det til i landets mindste pengeinstitutter, der har svært ved at finde villige købere til de risikable gældspapirer, og som derfor må betale en tårnhøj rente til investorerne. Flere småbanker har som lovet fået hjælp af Nykredit til at udstede de såkaldte senior non-preferred-obligationer (SNP) i markedet for at opfylde NEP-kravene, men de betaler stadig væsentlig mere end de mere robuste spillere i branchen.

Den Jyske Sparekasse, Hvidbjerg Bank og Middelfart Sparekasse betaler således mellem 2,5 og 3 procent over 6-månedersrenten for de nye lån, mens de store banker – for de flestes vedkommende – er sluppet med mellem 0 og 1 procent over ciborrenten. Nordfyns Bank og Salling Bank har en kuponrente på henholdsvis 2,71 og 2,90, mens Totalbanken betaler 275 basispoint over 6-månedersrenten.

”Det betyder, at den samlede forretning bliver en smule ringere, og det kommer da til at koste på bundlinjen. Der er ligesom ikke andre steder at tage fra,” konstaterer Martin Nørholm Baltzer, der er administrerende direktør i Middelfart Sparekasse.

Sagen kort

For at opfylde Finanstilsynets nye kapitalkrav må mange banker låne penge i markedet. Men der er stor forskel på prisen.

De mest skrøbelige pengeinstitutter betaler typisk 1-2 procentpoint mere i rente end de store banker, men også storbankerne har udfordringer.

Danske Bank betalte en høj pris, da banken ad flere omgange gik i markedet for at låne 60 milliarder kr. tidligere på året.

Middelfart Sparekasse lukkede med hjælp fra Nykredit en senior SNP-obligation i april på 25 millioner kroner til 269 basispunkter over 6-måneders ciborrenten, hvilket i runde tal svarer til en effektiv rentesats på omkring 2,5 procent, ifølge sparekassedirektøren.

Obligationsudstedelsen ligner dog mest af alt en prøveballon for den formue, der ultimativt bliver behov for at hente. I løbet af næste 3 år skal banken udstede obligationer for omkring 300 millioner kroner for at leve op til finanstilsynets NEP-kapitalkrav, og med den nuværende rentesats svarer det til en renteudgift på 7,5 millioner kroner årligt. Det er ikke småpenge for den lille bank, der i seneste halvår leverede et overskud på blot 57 millioner kroner efter skat.

Samtidig er NEP-kapitalkravene en uvelkommen merudgift, hvis de ikke kan dækkes med bankernes eksisterende kernekapital, fordi obligationerne ikke har nogen kapitalbaseeffekt og derfor ikke kan bruges til at øge bankernes udlån med. NEP-kravet er indført alene for at sikre, at de simple kreditorer, indlånerne, lider mindst muligt tab, hvis banken krakker. Og bankerne har stort set ikke andre muligheder end at placere kapitalen fra udstedelserne i Nationalbanken, hvor indlånsrenten som bekendt er negativ.

”Det betyder alverden. Udfordringen for mange af de her banker er nemlig, at de er relativt fede i forvejen. De har massive indlånsoverskud, og derfor har de slet ikke brug for likviditeten. At købe likviditet til høj pris – og så endda likviditet, man ikke har brug for – er en dyr øvelse for dem. Især når man ikke kan bruge sin øgede solvens til at vokse eller lave mere forretning for,” lyder det fra den garvede bankekspert Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Storbanker med dårlig timing

De små banker er imidlertid ikke de eneste, der betaler dyrt for de nye NEP-krav. Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Sydbank har også været i markedet for at låne penge det seneste år, og selv om de normalt kan låne til væsentligt lavere rente end de små pengeinstitutter, ramte de markedet på uheldige tidspunkter, fordi kapitalen skulle være sikret, da de nye krav trådte i kraft ved henholdsvis indgangen til 2019 og inden 1. juli i år.

Sydbank udstedte i henholdsvis september sidste år og januar i år NEP-kapital for to gange 500 millioner euro til en kuponrente på henholdsvis 1,3 og 1,4.

Men bemærkelsesværdigt nok er det ikke den højeste rente, en storbank har måttet betale på det danske marked i år. På grund af hvidvaskssagen måtte Danske Bank i vintermånederne belønne investorerne med en ekstraordinært høj rente for at afsætte obligationerne. Blandt andet udstedte Danske Bank i februar SNP-kapital for 3,5 milliarder kroner til 1,6 procent i rente, og de dyre udstedelser er uheldige, erkender Danske Banks treasurychef, Christoffer Møllenbach.

”Vi har selvfølgelig været påvirket af den situation, vi har været i, og det har også påvirket den udstedelse, vi foretog inden 1. juli. For når først gælden er udstedt, er det på balancen, og så skal vi betale renten de næste år,” siger Christoffer Møllenbach, der hæfter sig ved, at det trods alt lykkedes banken at rejse de penge, der var brug for.

”Når vi ser tilbage på året, er vi meget glade for, at det lykkedes så godt alligevel. Men vi må erkende, at vi har lidt modvind på cykelstien, indtil de skal refinansieres om 3 eller 5 år,” siger han.

Siden udstedelsen er spændet i forhold til ciborrenten halveret. Hvis Danske Bank i stedet havde udstedt obligationerne i dag, kunne man således være sluppet med væsentlig lavere renteudgifter. Det var imidlertid ikke en mulighed, da finansieringen skulle være på plads inden 1. juli 2019.

Danske Bank betaler unaturligt høj pris

Danske Banks evne til at udstede obligationer er i det hele taget ikke, hvad den har været. Ifølge bankens egen selvforståelse skulle Danske Banks obligationer kunne udstedes til en væsentlig lavere rente end en tilsvarende obligation i for eksempel Sydbank. Men på grund af hvidvasksagen betaler Danske Bank en af markedets højeste præmier for at afsætte senior non-preferred obligationer.

På et tidspunkt lå Danske Bank 100 basispunkter over Nordea – der også selv ligger unaturligt højt – og selv om markedet generelt er blevet mere gunstigt for bankerne i løbet af det seneste år, er det stadig dyrt for Danske Bank at udstede de nye obligationer, erkender Christoffer Møllenbach.

”Vi mener, vi burde komme endnu længere ned og ligge på niveau med dem, vi ofte sammenligner os med på NEP-udstedelser,” siger han.

Danske Bank har udstedt 60 milliarder kr. i senior non-preferred obligationer i år og er dermed to tredjedele i mål med at leve op til det endelige NEP-krav.

Trecifrede millionomkostninger

Danske Bank offentliggør ikke i kroner og øre, hvor meget renteudgifterne løber op i om året, men man lægger ikke skjul på i Sydbank, hvor man efter udstedelser af 7,5 milliarder kroner i SNP-obligationer nu lever fuldt op til NEP-kravet til banken.

Meromkostningen fra Nationalbankens negative renter komplicerer regnestykket en smule, men ifølge bankdirektør Bjarne Larsen fra Sydbank koster NEP-kapitalen med de nuværende renter årligt omkring 100 millioner kroner for Sydbank.

Sydbanks obligationer blev tegnet på uheldige tidspunkter sidste efterår og vinter, og de udløber først i henholdsvis 2022 og 2023. Der går således en rum tid, før Sydbank kan få gavn af de nye, lavere renteniveauer i markedet, som er væsentlig gunstigere for sektoren.

Men for Sydbank og andre mindre banker er det aktuelle renteniveau den mindste bekymring. På grund af bankens størrelse er obligationerne mindre likvidide, og samtidig er Sydbank ikke i markedet lige så ofte som de større banker, der drager nytte af den synlighed, der kommer af hyppige obligationsudstedelser.

”Vi er kun i markedet en gang om året eller hvert andet år for at refinansiere. Derfor er det enormt vigtigt, at vores udstedelser er en succes for investorerne, så der også er likviditet næste gang, vi skal refinansiere,” siger Bjarne Larsen, der dog medgiver, at det havde været sjovere at udstede obligationerne i dag frem for sidste år.

”Jeg ville hellere have lavet udstedelsen i juli end i januar, men det kan man ikke lave om på, og uanset hvad, er det vigtigere, at udstedelserne bliver solgt og performer godt i markedet,” siger han.

Hvem køber småbankers gæld?

Det største problem for de mindste banker er at finde købere til deres risikable og meget illikvide gældsinstrumenter. Hvem der skal aftage dem, er stadig i vid udstrækning et åbent spørgsmål, som også tidligere er behandlet her i InsideBusiness i forbindelse med Nykredits afvisning af at hjælpe Totalkredit-partnerne med at aftage deres gæld.

”Nationalbanken var ude at advare imod, at institutterne placerede deres NEP-udstedelser hos hinanden. For det vil øge risikoen for en dominoeffekt, hvis et eller flere institutter kommer i problemer. Senior non-preferred-instrumenter vurderes desuden at have en høj risikovægtning, som gør det uattraktivt for andre banker at eje dem. Derfor må det antages, at køberne i al væsentlighed er institutionelle investorer,” fortæller bankanalytiker Nicholas Rohde fra BankResearch.

Det er også oplevelsen i Ringkjøbing Landbobank, hvor John Fisker er administrerende direktør.

”Vi sælger det meste til danske institutionelle investorer som pensionskasser og forsikringsselskaber samt til pensionskasser i Tyskland,” siger han og oplyser, at Landbobanken betaler 75 basispunkter over ciborrenten, hvilket svarer til omkring 25 millioner kroner om året i renteudgifter.

PFA oplyser til InsideBusiness, at pensionsselskabet historisk har investeret i både danske og udenlandske NEP-obligationer, og at man fortsat er i markedet.

”Vi kigger derfor også på nyudstedelser, men vi vil altid vurdere obligationerne case by case, for eksempel i forhold til fundamental, risici, likviditet og afkastpotentiale til vores kunder,” siger PFA i en mail til redaktionen.

Også Sampension bekræfter, at man investerer i NEP-obligationer, mens andre pensionskasser som AP Pension endnu ikke har taget stilling til instrumentet.

Prisforskelle forsvinder

Investorernes appetit og afkastkrav afspejler groft sagt bankens størrelse, likviditet og kreditværdighed, og konvergensen i markedet er resultatet af, at der er kommet ro om ECB’s pengepolitik og om banksektoren generelt. Derudover har markedet nu eksisteret så længe, at investorernes risikoappetit er begyndt at stige, og det har skabt en situation, hvor man skal have luppen frem for se forskellen på obligationernes aktuelle priser.

De store firstmovergevinster til investorerne lader derfor også til at være forsvundet. Hvor der i perioder har været meget langt mellem de store bankers obligationsrenter, der har handlet til flere hundred basispoint over ciborrenten, er forskellen bankerne imellem nu meget lille. Afstanden til ciborrenten er redueret fra 210 basispunkter til 93 basispunkter for de dyreste obligationer i markedet, og den billigste, der er udstedt af Nykredit, ligger blot 41 basispunkter over ciborrenten.

For de mindre SIFI-institutter betyder konvergensen, at det er blevet sværere at prissætte obligationerne, fortæller Jyske Banks treasurychef, Steen Nøhr Nygaard.

”I ’gamle dage’ plejede vi at se på Danske Banks spread og sige, at Jyske Bank skulle betale lidt oveni. Men fordi vi ikke blev berørt direkte af hvidvaskemnet, ændrede markedet fuldstændig opfattelse af det relative prisforhold mellem Danske Bank og Jyske Bank. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at vi har ligget relativt stabilt og pænt hele vejen igennem,” siger Steen Nøhr Nygaard.

Det er i sagens natur altid svært at time udstedelsen af obligationer, og indfasningen af NEP-kravet har desuden indsnævret bankernes manøvrerum, fordi finansinstitutterne skal leve op til dele af det nye regelsæt på forudbestemte datoer.

”Jyske Bank havde et behov for at udstede NEP-obligationer mod slutningen af 2018. Markedet blev meget negativt af forskellige årsager, herunder uroen omkring hvidvasksager i Norden. Her kunne vi faktisk have sparet ved at have udstedt i god tid i forhold til det ultimative behov,” siger Steen Nøhr Nygaard og fortsætter:

“Vi kom heldigvis godt ud af klemmen, da vi var i periferien af orkanen. Da vi opfattede spreadniveauet som mindre tilfredsstillende, valgte vi at udstede en kortere obligation, idet vi følte os sikre på, at der kom bedre muligheder.”

Men konvergensen er ikke nødvendigvis kun udtryk for mere gunstige obligationsudstedelser, vurderer Nicholas Rohde fra BankReseeach, der tolker indsnævringen som udtryk for, at investorerne er ved at komme sig over chokket fra hvidvasksagen.

”Tallene viser, at investorerne indregnede en høj risikopræmie på Danske Banks obligationsudstedelser, da hvidvasksagen var på sit allerhøjeste, og Danske Bank måtte acceptere en betydelig højere rente på sine NEP-udstedelser,” siger han og tilføjer:

”Men siden er spreadet snævret ind. Det er meget interessant at se, for det tyder jo på, at markedet har revurderet sagen, selv om Danske Bank dog stadig ligger betydelig højere, end de burde gøre i et normalt scenario,” siger han.

LÆS OGSÅ

Bankers giftige cocktail rykker nærmere

Blodbadet i bankerne er kun lige begyndt

Tonny Thierry er dead man walking i Nykredit

Katastrofalt udviklingsprojekt rammer Jyske Bank og Sydbank

Sydbank ville fusionere med Spar Nord. Skulle Nykredit med?

Frøsig vandt magtkampen, men hvad nu, Sydbank?

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Partnerskaber gennemsyrer bankportaler, der kalder sig objektive

Kommer den store oprydning i pensionsbranchen?