En væsentlig del af samarbejdsevnen i den danske banksektor er under pres. Normalt samarbejder de små og mellemstore banker nemlig om alt fra datacentraler og it-udvikling til valg af leverandører og implementering af svære regelsæt via Lokale Pengeinstitutter. Det har gjort, at mange mindre pengeinstitutter har kunnet overleve i tider, hvor de ellers ville have knækket nakken og fundet ly hos større spillere.
I det hele taget er ønsket om at sælge banken til højestbydende til gavn for aktionærerne oftest sat ud af kraft i sektoren til fordel for spørgsmål som: Hvem skal være bankdirektør, hvem bliver formand, hvad bliver bankens navn, og hvor skal hovedsædet ligge? Det kan lyde som en spøg, men spørger man rundt i banksektoren, så er det faktisk de fire forhold, som oftest afgør, om en fusion eller et opkøb bliver til noget, hvis en bank da ikke er presset på livet.
Sagen kort
Banksektoren er ramt af uro, efter at det er blevet kutyme at komme med ’fjendtlige’ bud på konkurrerende banker.
Det kan i sidste ende sætte samarbejder om datacentralerne SDC, BEC og Bankdata under pres eller gøre varig skade på sektorsamarbejder som Lokale Pengeinstitutter og gå ud over diverse sektorejerskaber og alliancer med leverandører.
Men den hyggelige stemning om frokostbordet hos bankdirektørerne er ved at rinde ud. Det skyldes en ny tendens, hvor vækstpressede større banker som Spar Nord, Jyske Bank, Sydbank med flere har smidt fløjlshandskerne i forsøget på at købe mindre banker op.
Den hårde linje begyndte med Spar Nord, der i slutningen af 2014 af naturlige årsager forsøgte at købe de resterende 45 procent af Nørresundby Bank med henblik på fusion. Den faldt dog til jorden, da Nordjyske Bank kom med et modbud, der fik Spar Nord til at trække det fjendtlige bud tilbage. Men Nordjyske Bank fik brug for den rare onkel Anders Dam i Silkeborg for at have penge nok til opkøbet. For der var ikke den store købsinteresse for de nye aktier, som Nordjyske Bank udstedte, så Jyske Bank endte med en ret stor aktiepost i den fusionerede Nordjyske Bank.
Anders Dam ødelagde den gode stemning
Manøvren kom imidlertid til at koste Nordjyske Bank selvstændigheden alligevel. For Anders Dam ødelagde om nogen den gode stemning ved at droppe sit mangeårige mantra – ’det er en dårlig start på et ægteskab at begynde med en voldtægt’ – da han forsøgte at købe at de resterende aktier i Nordjyske Bank.
Disse 5 banker er mest udsatte for konsolideringsbølge
1. Danske Andelskassers Bank(Spar Nord har lagt fjendtligt bud)
2. Merkur Andelskasse(Har kapitaludfordringer)
3. Totalbanken(Uro i ejerkredsen, dog er oprørere stemt ned)
4. Vestjysk Bank(landbrugstung. professionelle investorer i ejerkredsen, hvad skal de?)
5. Den Jyske Sparekasse(Børsaktuel, landbrugstung, har professionelle investorer i ejerkredsen)
Det mislykkedes dog, fordi både Sydbank og Ringkjøbing Landbobank også forsøgte at indsmigre sig hos Nordjyske Bank. Som bekendt endte John Fisker som ejer af Nordjyske Bank. Og pudsigt nok har Nordjyske Bank beholdt sit navn og har stadig sin direktion siddende i Nørresundby. Anders Dam fik dog en pæn pris, ligesom Spar Nord i sin tid fik en god pris for aktierne i Nørresundby Bank.
Nu er balancen brudt igen, og det er igen Spar Nord, der med sit bud på den resterende del af aktierne i Danske Andelskassers Bank ødelægger den gode stemning, efter at man har købt 27 procent af aktiekapitalen fra den århusianske finansmand Henrik Lind.
Selv om Danske Andelskassers Bank ikke er kendt for Danmarks stærkeste kreditkvalitet, så giver købet mening for Spar Nord, der har hårdt brug for at skabe vækst. Desuden er kapitalreglerne sådan indrettet, at det er meget fordelagtigt for Spar Nord at købe op i banker, der udgør under 10 procent af bankens kapital, for så bliver kapitalbelastningen meget lille.
Buddet fra Spar Nord ligger på 50 procent over børskursen, og derfor lyder meldingen fra Danske Andelskassers Bank, at man ser på sagen, men at det fortsat er bestyrelsens strategi, at ”Danske Andelskassers Bank A/S også i fremtiden skal fremstå som en stærk regional bank.”
Samarbejder kan komme under pres
Set med sektorens øjne er der dog ingen tvivl om Spar Nords hensigter – og buddet anses for fjendtligt. InsideBusiness har talt med højtplacerede bankfolk, der taler om, at den gode stemning og samarbejder på tværs af sektoren kan komme under pres som følge af Spar Nords aggressive adfærd. I forvejen har Jyske Bank som beskrevet i InsideBusiness valgt at isolere sig mere fra sektorsamarbejdet for at blive hurtigere og bedre til at udvikle forretningen. Så de gamle strukturer er i forvejen under pres.
Uanset hvad, er der ingen tvivl om, at Danske Andelskassers Bank står øverst på InsideBusiness’ liste over danske banker, der risikerer at miste sin selvstændighed i den kommende tid.
På listen står også Vestjysk Bank, der efter en årelang overlevelseskamp fik AP Pension, Maj Invest (kunder), Nykredit, Arbejdernes Landsbank og Novo Holdings ind i ejerkredsen sidste år, hvilket indtil videre har skabt ro om banken. Dermed lykkedes det nemlig for banken med Jan Ulsø Madsen og Michael Nelander i spidsen at indfri bankens statslån, der ikke længere kan regnes med i bankens kapitalgrundlag.
Men spørgsmålet er dog fortsat, hvor længe det ejerskab kommer til at bestå. InsideBusiness forstår dog, at ejerkredsen p.t. ser Vestjysk Bank som en langsigtet investering. Og der er da også mulige strategiske alliancer, for eksempel salg af Maj Invest-produkter, Totalkredit-lån og pensionsordninger fra AP Pension til bankens kunder.
Udfordringer for landbrugsbanker
Men trods roen nu kan Vestjysk Bank fortsat få udfordringer. Ud over den byge af kapitalkrav, som er på vej igennem systemet, hænger banken på en landbrugseksponering på 24 procent ifølge den seneste rapport fra Finanstilsynet.
Samme rapport fra 2017 konstaterede, at der ikke var et eneste af Vestjysk Banks største landbrugsudlån, der havde normal kreditrisiko uden svaghedstegn, og der var OIV på 80 procent. Spørgsmålet er, hvordan den låneportefølje vil udvikle sig i en tid med fortsat krise for landbruget krydret med rentestigninger, som kan presse det i forvejen udsatte erhverv mere, end godt er.
Landbruget er også på børsaktuelle Den Jyske Sparekasses dagsorden. Her går det for tiden fornuftigt, efter at man fik 200 millioner kroner i kapitalindskud – igen fra Nykredit, Arbejdernes Landsbank og AP Pension – hvilket gjorde det muligt endelig at indfri et statslån på 375 millioner kroner. Den Jyske Sparekasse har p.t. en plan om at nedbringe eksponeringen til landbruget til 15 procent frem mod 2020 fra 22 procent ved begyndelsen af året. Også bankens ejendomseksponering er relativt høj.
Nu venter en børsnotering, men spørgsmålet er fortsat, hvordan Den Jyske Sparekasse vil klare sig i en forværret konjunktursituation, hvor den seneste reservation til nye nedskrivninger i landbruget på 40 millioner kroner ikke rækker langt. Så kan en konsolidering komme på tale.
Arbejdernes Landsbank, der er med i begge investeringer, kan eventuelt medvirke til en konsolidering af især Vestjysk Bank, der har en noget anden eksponering end den ’røde’ københavnerbank. Det er i hvert fald væsentlig mere interessant for banken end Den Jyske Sparekasses eksponering.
Nykredit kan også springe med på en eventuel konsolideringsbølge af bankerne, men det vil nok for alvor sætte den gode stemning i bankerne under pres, og det kan komme til at betyde enden på Totalkredit-samarbejdet, som vi kender det.
Uro i Totalbanken
Der var også uro i Totalbankens ejerkreds for nylig, idet de to aktionærer Heine Delbing og Michael West Hybholt med lidt mere end 5 procent af aktiekapitalen forsøgte at få bankens bestyrelse til at undersøge mulighederne for et salg af banken eller deltagelse i en fusion i stedet for at gennemføre en kapitalforhøjelse. De to oprørere blev dog stemt ned på en ekstraordinær generalforsamling.
Men sagen illustrerer, at uroen ulmer rundt om i sektoren, hvor den gamle rolle som magtfuld lokalbankdirektør trods alt er ved at komme under pres til fordel for nye tider med aktionærinteresser i fokus.
Som den erfarne bankekspert Lars Krull beskriver det, er der netop behov for, at de mindre bankers ledelser og bestyrelser sætter egen rolle under kritisk lup og i stedet ser på, om for eksempel Danske Andelskassers Bank kan opnå en billigere finansiering ved at være under Spar Nords vinger.
En sidste spiller er Merkur Andelskasse, der også har det svært. Som tidligere beskrevet i InsideBusiness er kapitalsituationen under et pres, som gør, at banken kan være truet på livet. I den seneste kapitalopgørelse har banken overdækning, som ifølge bankens egne opgørelser er svagere end det ønskelige.
Samtidig står banksektoren over for en forhøjelse af konjunkturbufferen (yderligere 0,5 procent) efter påbud fra Nationalbanken og Systemisk Risikoråd. Kravet blev vedtaget i forrige uge – og Erhvervsministeriet har allerede nikket til den. Lovgivningen har mulighed for at øge konjunkturbufferen med op til 2,5 procent, og det ligger i kortene, at 1 procentpoint ikke er nok. Det vil yderligere presse Merkurs og andre bankers kapitalsituation.
Får vækstbanker klø?
Ellers er det blot at vente på, at konjunkturerne vender. For det er typisk lettere at forhandle med en bankledelse, der har røde tal på bundlinjen og Finanstilsynets ånde i nakken. Allerede nu ser vi forskellige bankers strategi udfolde sig på det område. For eksempel har Sydbank valgt en mere tilbagetrukket strategi med fokus på høj kreditkvalitet og synes at have accepteret et fald i udlånene – en slags forsøg på at vente til bedre tider til at foretage opkøb.
Det står i klar modstrid med strategien fra eksempelvis Sparekassen Kronjylland eller Sparekassen Sjælland-Fyn, der har haft stærk udlånsvækst og åbnet flere filialer. Især sidstnævnte vil være en lækkerbisken for Sydbank, og Sydbank har da også fået fat i en pæn lille aktiepost på vel over 5 procent, så man håber at blive en oplagt køber senere hen. Andre aktionærer med over 5 procent er i øvrigt AP Pension og Købstædernes Forsikring.
Det er dog svært at forudsige fremtiden, og det kan også vise sig, at ekspansionen er den helt rigtige strategi, hvis vækstbankerne ellers har styr på kreditkvaliteten.
LÆS MERE
Presset på bankerne eskalerer. Fusionsbølge nærmer sig
Sparekassekonge vil være landsdækkende med opkøb og nye filialer
Ny krise? Jyske Bank-topchef ruster sig med ny strategi
Sort september for Danske Bank. Hvor stor bliver udrensningen?
Hvem overtager Danske Bank, hvis Borgen mister jobbet?
Her er Danmarks mest pressede topchefer
Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid
Førende headhuntere vender ny organisation ryggen
Bejlere kæmper for at overtage verdens største headhunter
Her er Danmarks førende headhunter
Nye regler sætter headhuntere på hård prøve
Billedtekst: Spar Nord med Lasse Nyby i spidsen har flere gange ødelagt den gode stemning ved at komme med ’fjendtlige’ bud på banker. Nu er den igen ødelagt, efter at man har budt på Danske Andelskassers Bank, der meget vel kan blive den næste danske bank, som indgår i en konsolidering. Foto: PR
