;
DSC_8259

Ugens Insider

Sparekassekonge vil være landsdækkende med opkøb og nye filialer

Det går hastigt fremad for Sparekassen Kronjylland, der har en række nye filialåbninger i sigte – og er på opkøbsjagt. Man kan tænke betydelig mere langsigtet som sparekasse end som børsnoteret bank, konstaterer direktør Klaus Skjødt.

Der er bankdirektører, som vrider hænder på grund af ringe udlånsvækst. Og så er der dem, der træder speederen i bund og tiltrækker kunder og tocifrede vækstrater på udlån. Klaus Skjødt fra Sparekassen Kronjylland hører til den sidste kategori.

Det seneste års tid er det lykkedes at øge antallet af kunder endnu en gang, så kundeantallet nu er på 160.000 kunder. Det er en fordobling i forhold til 2010, da kundeantallet var på 80.000 – og ved udgangen af 2017 havde sparekassen 14,3 mia. kr. i udlån, en vækst på 10 pct. i forhold til året før. Man har altså knækket koden til udlånsvækst.

Helt centralt i vækststrategien er et fokus på at åbne nye filialer  – p.t. har Sparekassen Kronjylland 54 filialer – og er nu på vej til at blive landsdækkende. For der er mørke pletter på landkortet: på Fyn, syd for Kolding/Esbjerg og nord for Aalborg:

”Vi er ret tæt på at have et landsdækkende filialnet, selv om det ikke er et mål i sig selv. Vi mangler eksempelvis en afdeling i Odense, og der er en række byer i Jylland og på Sjælland, vi også gerne vil have repræsentation i,” forklarer Klaus Skjødt.

Bankens vækststrategi hænger nøje sammen med rekruttering af de rette medarbejdere og chefer, som har et stærkt lokalkendskab. Det er således ikke et spørgsmål om en stram tidsplan, før der åbnes en ny filial i Odense, det handler i stedet om, hvornår den rigtige afdelingsdirektør byder sig til. Det samme gør sig gældende i Roskilde, Vejle og andre steder, hvor Sparekassen Kronjylland gerne vil åbne nye filialer.

”Det er ikke afgørende, om der går 1, 3 eller 5 år, før vi åbner en ny filial. Det handler om, hvornår den helt rette person ringer til mig med et ønske om at få jobbet,” fortsætter Klaus Skjødt.

Klar til opkøb
Men det betyder da også, at Sparekassen Kronjylland kan komme til at vente længe på de rette profiler. Derfor er Klaus Skjødt klar til at købe op i stedet.

”Hvis en mindre bank eller sparekasse synes, det efterhånden er for meget med alle de compliance-regler, overholdelse af hvidvaskloven eller problemer med at leve op til de voksende nye kapitalkrav, så vil vi gerne i dialog. Og vi kan også love, at vi vil tage ansvar i forhold til afdelinger, ledere og medarbejdere,” siger Klaus Skjødt.

Det er dog ikke så nemt for Sparekassen Kronjylland at købe op. For i modsætning til de to store sparekasser Sparekassen Sjælland-Fyn og børsaktuelle Den Jyske Sparekasse har Klaus Skjødt ingen planer om at lade sig børsnotere.

”Vi træffer de beslutninger, der er bedst for sparekassen 2-3 år ude i fremtiden. Der har vi en fordel frem for de børsnoterede banker, som er nødt til at tænke mere kortsigtet for at tilfredsstille aktiemarkedet – og det er vi enige om at fastholde i bestyrelsen og direktion. Det skal derfor være godt og solidt, hvis vi skal købe op.”

Omvendt vokser pengene heller ikke ind himlen, når man er en sparekasse uden mulighed for at rejse penge på børsen. Derfor skal et eventuelt opkøb finansieres fra den løbende kapitalstyrke, så det sætter visse begrænsninger på opkøbets størrelse.

”Ja, det er klart, at der er grænser for, hvor stort vi kan købe op. Omvendt arbejder vi også for at sikre sparekassen i fremtiden, og her er det et strategisk valg, at vi skal blive større og udvikle vores afdelingsnet. Ellers er det forbundet med for høje stabsomkostninger at drive sparekassen i årene, der kommer. Der er simpelthen et stort pres på os for at overholde regler osv.”

P.t. har sparekassen allerede fokus på de nye NEP-kapitalkrav, som sammen med andre nye regler, lægger et nyt pres på bankernes skuldre. Til gengæld har sparekassen dog også mulighed for at benytte tier 3-kapital, som er et nyt kapitalinstrument, der forventes at få en rente på et par procent. Og det kan underbygge kapitalbasen til opfyldelse af NEP-kravene om nødvendigt.

Er nødt til at vokse
For det er også en erkendelse for Klaus Skjødt, at man ikke kan blive ved med at sidde tilbage uden at handle i form af at åbne nye filialer eller købe op. Dertil er konkurrencesituationen bankerne imellem for skarp.

”Fra 2015 og frem så vi et hul i markedet, fordi de store banker lukkede lokale filialer og flyttede kunder til callcentre og selvbetjening. Det besluttede vi at udnytte, og det er lykkedes med stor succes. Men i dag er konkurrencesituationen hårdere, og der er mere kamp om kunderne. Men skal vi overleve om 20-30 år, gælder det om at vokse i et passende tempo, så vi sikrer sparekassens fremtid – og også fremover har et rimeligt forhold mellem indtægter og omkostninger,” forklarer Klaus Skjødt.

Der lurer dog også farer for hurtigtvoksende banker, primært et mere og mere uforudsigeligt boligmarked, som bankerne tager sig stadig mere i agt for. For hvornår vender det – og kommer der ligesom under finanskrisen store tab for de banker, der tager kunder ind, mens højkonjunkturen buldrer?

På det seneste har Finanstilsynet strammet retorikken – og den ligeledes hurtigvoksende Sparekassen Sjælland-Fyn fik for nylig påbud om at øge nedskrivningerne, fordi kun en tredjedel af bankens nye kunder har normal risiko. Og banken fik desuden kritik for at udvise en ”betydelig risikovillighed”, hvad angår ejendomsengagementer, herunder projektfinansiering.

For høj risiko?

Men det er ikke et problem i Sparekassen Kronjylland, forsikrer Klaus Skjødt:

”Vi har nøjagtig samme kreditpolitik for nye såvel som gamle kunder. Og de seneste års filialåbninger omkring hovedstaden er placeret i områder, hvor risikoen i vores øjne ikke er så høj. Det er f.eks. i København city, Frederiksberg, Lyngby og i Køge, som jo får en letbane, der gør det meget hurtigt at komme til København. Derudover er der en tæt kreditmæssig opfølgning.”

I modsætning til f.eks. Danske Bank, der har samlet håndteringen af erhvervskunder i få store erhvervskundecentre, er holdningen hos Sparekassen Kronjylland, at man skal have erhvervskunde-håndtering ude i hver enkelt filial – og det er med til at sikre tilvækst af nye kunder, ligesom det også hjælper, at banken ikke opkræver negative indlånsrenter på erhvervskundernes indeståender, forklarer Klaus Skjødt.

Frygter ikke at blive overhalet på it

Mens både Jyske Bank, Danske Bank, Spar Nord og til dels også Nordea forsøger at profilere sig selv på at være førende teknologisk med alliancepartnere som Apple, fintechspillerne Spiir eller SubHub, eller som selv udvikler innovative it-koncepter, så hælder Sparekassen Kronjylland til de fælles it-koncepter, der er til rådighed via datacentralen SDC, som kombineres med egen it-udvikling med f.eks. robotudvikling for at digitalisere de interne processer. Klaus Skjødt mener, et det er fuldt tilstrækkeligt. Det samme gælder alliancen med Lokale Pengeinstitutter, som Sparekassen Kronjylland er et af de største medlemmer hos:

”Vi har vores tilhørsforhold til det lokale – og derfor er vi meget tilfredse med forholdet til Lokale Pengeinstitutter,” siger Klaus Skjødt.

 

LÆS MERE

Ejendomsmæglerkonge vil sælge realkreditlån

Vi afslører længe ventet realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån

Her er Konkurrencerådets anbefalinger for at øge konkurrencen på realkreditlån

Skrappe konkurrencefolk freder ingen

Realkreditten bliver den vigtigste konkurrencesag i 2017

Hemmelig aftale begrænser konkurrence på realkreditlån

Her er udvalgets anbefalinger til fremtidens realkreditlån