FS hovedkontor

Inside story

Staten kræver 73 mio. af lønmodtager

Statens finansielle oprydder, Finansiel Stabilitet, har kastet sig ud i en opsigtsvækkende sag, hvor man kræver 73 mio. kr. af en privatperson, der er bror til en dømt ejendomsfallent. Statens udsigter til at få sine millioner må siges at være begrænsede, da den anklagede tjener under 300.000 kr. årligt og ikke har nogen aktiver.

Statens finansielle skraldespand, Finansiel Stabilitet (FS), har gennem de senere år brugt en formue på at jagte tidligere ledelser i en række af landets krakkede banker.

Jagten har indtil videre primært kastet tårnhøje advokatregninger af sig, mens det har været småt med domme til direktører og bestyrelsesmedlemmer i de nu lukkede banker.

Som beskrevet i InsideBusiness sidste uge har FS’ forsøg på at kradse penge ind hos mange af finanskrisens centrale aktører dog givet et dundrende underskud indtil videre.

Det skyldes, at udgifterne til de mange sager slet ikke står mål med de krav, man indtil videre har fået medhold i. Samtidig er det stærkt tvivlsomt, om staten nogensinde får del i de millioner, man har vundet i retssagerne, da de dømte bankbosser ofte slet ikke har penge til at honorere kravene fra FS.

Netop sidstnævnte problemstilling spiller ligeledes en central rolle i en ganske opsigtsvækkende sag, som InsideBusiness kan løfte sløret for.

Ifølge talrige fortrolige dokumenter kastede FS sig sidste år ud i et retsopgør med en privat lønmodtager, der er bror til en af finanskrisens helt store skurke, ejendomsfallenten Martin Klüts.

Klüts og hans stærkt forgældede ejendomskoncern, Sandgården, var en af de første, der knækkede halsen i efteråret 2008, da finanskrisen indtraf og siden rev en række banker og fallenter omkuld.

I 2013 blev Klüts idømt 3 år og 6 måneders fængsel for blandt andet skyldnersvig og skattesvig, og uheldigvis for fallentens bror havde han hæftet for en del af den gæld, Klüts optog i de godt 200 ejendomme, han rådede over, da hans imperium var på sit højeste.

Af sagens dokumenter fremgår det, at statens bankoprydder anført af først det nu lukkede advokatfirma Delacour og siden Horten i foråret 2018 præsenterede den dømte fallents bror for et krav på 73 mio. kr., der blandt andet er opstået, fordi han har hæftet for en del af den gæld, som Klüts optog i den nu konkursramte bank Løkken Sparekasse.

Af de mange dokumenter, som InsideBusiness er i besiddelse af, fremgår det imidlertid, at staten selv i tilfælde af en sejr i retten kun har stærkt begrænset udsigt til at få sine penge igen.

”Sagsøgte har 8. april 2018 fremsendt sine økonomiske oplysninger, som det synes relevant at inddrage i sagen. Årsopgørelse 2017 udviser en skattepligtig indkomst på 259.783 samt ingen aktiver. Sagsøgte bor til leje, har bidragspligt over for 2 børn. Ingen fremtidsmuligheder for større indkomst,” fremgår det af et processkrift i sagen.

Forfølger alle krav

Hos Finansiel Stablitet ønsker direktør Henrik Bjerre Nielsen ikke at kommentere den konkrete sag. Han oplyser imidlertid i et skriftligt svar til InsideBusiness, at FS som udgangspunkt forsøger at forfølge de sager, hvor man mener, man har et retmæssigt krav.

”Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, men jeg kan oplyse dig om, at Finansiel Stabilitet som udgangspunkt ikke lader krav forælde. Hvis vi har sager, hvor skyldneren ikke frivilligt vil samarbejde om at afbryde forældelsen ved at underskrive en skyldnerklæring, kan det være nødvendigt at udtage en stævning,” skriver han og understreger, at der vil være enkelte tilfælde, hvor det simpelthen ikke giver mening at opgive et krav.

”Finansiel Stabilitet vælger i nogle tilfælde – efter en konkret vurdering – ikke at foretage skridt med henblik på at afbryde forældelsen for en eller flere fordringer. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en fordring er så lille, at omkostningerne ved at afbryde forældelsen overstiger fordringens pålydende,” skriver han.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad omkostningerne i sagen mod Martin Klüts bror indtil videre har været, for FS oplyser udelukkende et samlet tal for  sagsomkostninger i sit årsregnskab.

Bankerne betaler gildet

Henrik Bjerre Nielsen har tidligere forklaret til InsideBusiness, at man hos FS fører sager mod både fallenter og forhenværende ledelser i landets krakkede banker ud fra et samfundsmæssigt hensyn. Her skeler man således ikke til, hvorvidt en sag i sidste ende vil give økonomisk overskud, man fokuserer i højere grad på, at man mener at have pligt til at føre dem.

Det sker, blandt andet fordi sagerne ifølge FS bliver betalt via landets banker gennem de mange bankpakker, der blev vedtaget i løbet af finanskrisen for at forhindre en total nedsmeltning i den finansielle sektor herhjemme.

Kritikere hævder dog, at det er problematisk, hvis FS blot bruger bankernes penge til at forfølge sager i en uendelighed samt ankesager, hvor man ikke har en klippefast tro på, at man vil sejre i sidste ende.

”FS burde efter så mange nederlag måske genoverveje sagerne.  Selvfølgelig er det fint, at pengene til retssager oprindelig stammer fra bankerne selv. Alligevel bør man også tage et vist hensyn til de personer, der frifindes og kan se til, at de selv og deres familier har fået ødelagt 10 år af deres liv,” forklarede retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen for nylig i InsideBusiness.

 

LÆS MERE

Advokater er de største vindere i statens bankopgør

Retsopgør med krakkede bankbosser giver staten stort tab

Nu vender bankernes sorte får tilbage som guldæg

Hotelsalg forgylder genopstanden ejendomsmatador 

Ejendomsgigant gør klar til stort frasalg

Rival truer kapitalfonds drøm om milliardsalg