Skattely tekst - Både staten og de danske pensionskasser har talrige investeringer på både Jersey og Guernsey uden dog på nogen måde at slippe billigere i skat

Inside story

Staten og pensionskasser investerer milliarder i ’skattely’ 

Flere af landets pensionskasser og staten selv har investeret milliarder i fonde og selskaber fra de eksotiske øer, som mange har travlt med at udråbe som skattely. Ifølge investorerne selv er der ikke skattefinter i konstruktionerne, der sikrer, at der ikke betales for meget i skat. 

En række danske virksomheder med de kapitalfondsejede Lagkagehuset og Babysam i spidsen har de senere uger været udsat for sønderlemmende kritik. 

Sammen med en række andre virksomheder har de modtaget statsstøtte under coronakrisen i form af lønkompensation, og det har både fået politikere og store dele af befolkningen op i det røde felt. 

Selskaberne er nemlig ejet via øer som Guernsey og Jersey, hvilket har fået politikere fra blandt andet Enhedslisten og SF til at tale om skattely og diverse finter, selv om de udskældte virksomheder betaler selskabsskat i Danmark. 

Trods den hårde kritik af de hårdtramte forretninger har blandt andet Lagkagehuset taget til genmæle, senest i form af indrykning af annoncer i en række afviser torsdag, hvor man tager klart afstand fra påstande om skattely. 

Flere politikere har tordnet mod virksomhederne og opfordret danskerne til at gå en bue uden om disse. Men som InsideBusiness i dag kan kortlægge, er det at investere via for eksempel en adresse på Jersey eller i Luxembourg noget, både den danske stat selv og en lang række af landets største pensionskasser har gjort i årevis, uden at de af den grund er blevet lagt på is eller kritiseret af hverken politikere eller de mange fagforeninger, der ejer pensionskasserne og også sidder bestyrelsen for. 

Hos Vækstfonden, der ejes 100 procent af den danske stat, har man blandt andet via sin investeringsarm Dansk Vækstkapital i årevis investeret både i og side om side med kapitalfonde beliggende på lokationer som netop Guernsey, Luxembourg og Jersey – selvsamme lokationer, der for ganske nylig fik en række politikere og eksperter i offensiven med beskyldninger om skattely og lyssky konstruktioner. Det samme gør staten også i Investeringsfonden for Udviklingslande, også kaldet IFU. 

Alene Dansk Vækstkapital har p.t. investeret 850 millioner kroner i både kapital- og venturefonde, der alle enten har hjemme eller bruger konstruktioner, der går via det såkaldte skattely, som trods den megen postyr ikke figurerer på EU’s sorte liste over skattely. 

Direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard afviser da også på det kraftigste, at der er nogen sammenhæng mellem en postadresse på Jersey og kreativ skattetænkning. 

”For Vækstfonden er det afgørende, at de virksomheder og fondsforvaltere, vi investerer i og samarbejder med, betaler den skat, som de er forpligtet til. Det er vigtigt for mig at slå fast, at har man registreret en fond på eksempelvis Jersey eller Guernsey, er det ikke nødvendigvis gjort for at aggressivt skatteplanlægge. Der er ofte ganske rimelige grunde til placeringen af fondene, blandt andet for at sikre sig mod dobbeltbeskatning og have en regulatorisk sikkerhed. Hos Vækstfonden foretager vi altid en konkret undersøgelse og vurdering for at sikre, at der betales den skat, man har pligt til, og dermed ikke aggressivt skatteplanlægger,” siger Vækstfondens direktør. 

Kjærgaard peger endvidere på, at det for investorerne også ofte handler om, at man på østaterne har en vis garanti for, at der ikke pludselig bliver vedtaget nye love, der radikalt ændrer deres oprindelige forudsætninger for at investere. 

”For at tiltrække udenlandsk kapital til danske virksomheder og dermed hjælpe virksomhederne med at vokse og skabe danske arbejdspladser, så er det ofte en forudsætning for de udenlandske investorer, at de kan investere via et land med velkendte og forudsigelige rammevilkår. Her er for eksempel Jersey og Guernsey ofte lande, der vælges af netop disse grunde,” siger Rolf Kjærgaard. 

Sagen kort

En række danske virksomheder er blevet mødt af massiv kritik, fordi de som følge af coronakrisen har modtaget hjælp fra staten i form af lønkompensation.

Det gælder blandt andre Lagkagehuset, der er ejet af to kapitalfonde via en struktur på Jersey.

Hverken Jersey, Guernsey eller Luxembourg er dog ifølge EU at betegne som skattely, selv om flere politikere på det seneste har hævdet dette.

Herhjemme investerer blandt andre pensionskasser og staten selv flittigt i selskaber og fonde på akkurat de lokationer. Ifølge aktørerne selv er der intet fordækt i de konstruktioner.

Alene ATP har investeret over 9 milliarder kroner på Cayman Islands.

Også PensionDanmark, der ejes af en række faglige forbund, har talrige investeringer på adresser, som nogle politikere og eksperter betegner som skattely.

Har talrige investeringer 

Også pensionsgiganten ATP må siges at være en af de aktører, der flittigt investerer via en række forskellige mere eller mindre eksotiske adresser rundtomkring i verden. 

En gennemgang af ATP’s liste over unoterede ejerandele viser således, at koncernen i Hillerød ved udgangen af 2019 alene på Cayman Island havde over 40 investeringer med en samlet værdi på over 9 milliarder kroner 

Derudover har pensionskassen også investeret milliarder via lande som Guernsey, Luxembourg og Jersey, der modsat den caribiske østat ikke er sortlistet af EU, men dog senest i den grad er blevet mistænkeliggjort af både eksperter og politikere.  

En mistænkeliggørelse, der ifølge ATP’s investeringsdirektør, Mikkel Svenstrup, ikke er rimelig. 

”Det afgørende for os er, at der er en ansvarlig skatteadfærd i fonden og dens investeringer – ikke hvor den er placeret geografisk. Danske og internationale fonde placerer sig typisk på de nævnte jurisdiktioner, hvis der er investorer fra mange forskellige lande. Det skyldes eksempelvis, at retspraksis er velkendt blandt globale investorer. ATP har en klar ambition om at påvirke, hvordan en fond skrues sammen, og hvor den placeres, hvis det er relevant. For at lykkes med det kræver det typisk, at vores ejerandel i fonden er af vis størrelse,” siger Mikkel Svenstrup og peger på, at man ikke opnår nogen skattemæssige fordele ved at investere i et selskab eller fond, der ligger på Jersey eller en anden ø med et eksotisk klingende navn.  

”ATP opnår ikke økonomiske fordele ved at investere via de pågældende lande, og stod det til ATP alene kunne investeringerne i mange tilfælde lige såvel være foretaget via danske selskaber. Uanset hvor vores investeringsafkast stammer fra, bliver det hele beskattet med 15,3 procent i Danmark, og det gav sidste år 19 milliarder kroner i statskassen fra ATP,” siger direktøren og peger på, at pensionskassen har bremset for nye investeringer i netop Cayman Islands, efter at det lille ørige blev sortlistet af EU. 

Modsat lande som Jersey og Guernsey har det britiske oversøiske territorium Cayman Islands syd for Cuba ikke været i stand til at efterleve sine forpligtelser eller leve op til de krav, EU har stillet. Derfor har både ATP og landets øvrige pensionskasser blokeret for nye investeringer på Cayman Islands, men Mikkel Svenstrup peger på, at det ikke nødvendigvis blot er en adresse, der afgør, om landets største pensionskasse bakker op med kapital. 

Når vi investerer, gennemfører vi altid forudgående undersøgelser af de skattemæssige forhold, og det er i den forbindelse den bagvedliggende adfærd og ikke den geografiske placering, der er afgørende for vores vurdering. Det betyder også, at vi til tider siger nej tak, for eksempel hvis vi ikke kan se rimeligheden i, hvordan en skattestruktur er sat op. Vi orienterer vores eksterne forvaltere om vores forventninger på skatteområdet i forhold til ATP’s skattepolitik og pensionssektorens fælles skattekodeks, der begge blandt andet sigter på at sikre, at der afregnes den korrekte skat, og at der ikke foretages aggressiv skatteplanlægning,” siger Mikkel Svenstrup. 

Svenstrup peger endvidere på, at man løbende foretager stikprøvekontroller for at sikre, at rammerne overholdes i de enkelte investeringer. I 2019 foretog ATP 13 af den type kontroller, men pensionskassen sætter samtidig sin lid til, at myndighederne i de enkelte lande sørger for, at selskaberne overholder skattelovgivningen. 

Tavse kritikere  

I den meget omtalte sag, hvor blandt andet Lagkagehuset blev lagt for had på sociale medier, har især SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, flere gange kritiseret den danske bagerkæde i skarpe vendinger og udtalt, at han personligt ikke ville handle i kædens butikker.  

Selskabet selv, der ejes af kapitalfondene Nordic Capital og General Atlantic, har gentagne gange afvist påstandene om, at koncernen eller ejerne udnytter skattelovgivningen til at slippe billigere i skat. Som tidligere beskrevet i InsideBusiness er blandt andet Danica Pension og ATP medejere af flere af Nordic Capitals fonde, hvorfor det i sidste ende kommer deres kunder til gode, at fonden har valgt netop den struktur. Dermed slipper de kommende pensionister nemlig for dobbeltbeskatning. 

InsideBusiness har flere gange forsøgt at få Karsten Hønge i tale med henblik på at få ham til at uddybe sine synspunkter, samt hvorvidt han også mener, man bør rette samme kritik mod pensionskasser som ATP, PFA og PensionDanmark. 

Trods både telefoniske og skriftlige henvendelser har det dog ikke været muligt at få Karsten Hønge i tale. Det samme gælder Enhedslistens Rune Lund. 

Hos de faglige organisationer, der ejer aktier og ofte sidder i bestyrelsen for pensionskasserne, er lysten til at tale om selskabernes investeringer i Cayman Islands eller Jersey også stærkt begrænset. 

3F, hvis formand, Per Christensen, også er formand for PensionDanmarkhar således ikke ønsket at stille op til interview, og i en mail fra organisationens presseafdeling skriver kommunikationsrådgiver Allan Boldt, at det er PensionDanmark og ikke Per Christensen, der skal svare på konkrete spørgsmål. Det efterfølgende spørgsmål, hvorfor 3F ikke har nogen holdning til, hvad PensionDanmark investerer i, har fagforbundet ikke svaret på. 

Samme tavshed er der fra flere af de faglige repræsentanter i ATP, der blot henviser til pensionskassens formand, Torben M. Andersen. 

”Det har jeg ingen kommentar til. Det er en løbende diskussion, men jeg må henvise til ATP’s formand,” lyder det fra næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Bente Sorgenfrey, der sidder i bestyrelsen for ATP. 

Formand i Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen er en af de få, der rent faktisk har en offentlig holdning til, hvorvidt man som pensionskasse kan investere i selskaber eller fonde, der holder til i områder, som nogle vil betegne som skattely. Han sidder både i bestyrelsen for PensionDanmark, ligesom hans forbund er storaktionær. Han mener dog ikke, at der er noget forkert i, at pensionskassen investerer i selskaber på hverken Jersey eller Guernsey. 

”Det er en ekstremt kompliceret problemstilling, for der kan sagtens være skattemæssige ting, der er lovlige, men ikke fornuftige. Som pensionskasse er opgaven at investere medlemmernes penge klogt og løbende tænke sig om, så man selvfølgelig betaler den skat, man skal,” siger Jørgen Juul Rasmussen, der dog samtidig betegner det som dobbeltmoralsk, når virksomheder søger støtte fra staten og samtidig har adresse i stater, han betegner som skattely. Hvorvidt Jersey, Guernsey eller andre lande så rent faktisk er det, vil han dog ikke udtale sig om. 

Hos PensionDanmark selv understreger skattechef Maj-Britt Klemp, at det at være registreret på eksempelvis Cayman Islands ikke er lig med, at der på nogen måde bliver snydt i skat. 

”Visse fonde, som PensionDanmark investerer i, anvender enheder, der er registreret i såkaldte skattelylande, og/eller deltager i investeringer, der går gennem disse lande. PensionDanmark har oftest ikke indflydelse på valg af jurisdiktion, men anser ikke i sig selv anvendelsen af disse jurisdiktioner for at være udtryk for aggressiv skatteplanlægning. Dette skyldes, at PensionDanmark forventer, at forvalterne af investeringsstrukturer, der gør brug af lande som de nævnte, efterlever reglerne for brug af overenskomstfordele fastlagt i OECD’s BEPS-projekt og i øvrigt ikke etablerer sådanne strukturer med det formål at muliggøre skatteudnyttelse,” skriver hun i en mail til InsideBusiness og peger samtidig på, at pensionskassen altid laver en større skatte-due diligence, inden der afgives tilsagn til nye kapitalfonde. 

 

LÆS OGSÅ

Kapitalfonde i offentlighedens tvivlsomme gabestok

PFA har milliarder i klemme i giftig EQT-investering

Kapitalfond må igen redde kriseramt væksthåb

Stopper kapitalfondenes jagt på farverige koncepter?

Her er kapitalfondenes ofre for corona-krisen

Axcel og Norden i brat nedtur