;

Sponsoreret artikel

Status på det danske jobmarked

 Danmark er i fuld gang med at åbne op i kølvandet på coronavirussen, men hvordan ser status ud på det danske jobmarked? Vi tager pulsen på jobmarkedet her.

Danmark er i fuld færd med at åbne op for samfundet og dermed økonomien igen. Vi allerede godt i gang med fase 2, og både danskerne og dansk erhvervsliv vejrer morgenluft. Midt i den nærmest euforiske stemning omkring de mange butiksåbninger kan det danske arbejdsmarked imidlertid ende med at stå tilbage i skyggen. For hvordan står det egentlig til her?

Coronavirussen er et slag i ansigtet på det danske jobmarked

Ledigheden i Danmark var forud for coronakrisen ganske lav. Den 1. februar var blot 103.900 danskere meldt ledige – det laveste niveau i 10 år. Spoler vi frem til den 1. maj, var ledighedstallet steget til 182.975 ledige, hvilket svarer til en stigning på hele 76 pct. på blot tre måneder.

Ikke nok med, at ledigheden nu havde oversteget niveauet umiddelbart efter finanskrisen; udviklingen var også sket langt hurtigere og mere eksplosivt end tidligere set. Næsten 80.000 nye arbejdsløse var meldt til i ledighedskøen; forhåbentligt beskyttet af en billig a kasse, støtteordning eller lignende.

Hvem blev ramt?

Når vi dykker ned i tallene, viser der sig et tydeligt billede af hvilke brancher, der er hårdest ramt. Ikke overraskende er det indenfor brancher såsom rejsebureauer og operationel service, handel og hoteller og restauranter, at de største stigninger er sket. Hver af de tre nævnte sektorer står for mere end 10% af den samlede stigning i ledighedstallene.

Skal man danne en typisk personlighedsprofil over de nytilkomne ledige, kunne følgende karaktertræk gøre sig gældende:

  • Mand
  • 30-49 år
  • Ufaglært
  • Ansat i hotel- og restaurationsbranchen

Jobmarkedet har i foråret set mange af denne og lignende profiler stille sig bagerst i ledighedskøen. Nu tyder det dog heldigvis på, at der er sket en ændring i udviklingen.

Hvordan ser det ud på jobmarkedet i dag – en måned senere?

Det kan virke besynderligt at skrive om jobmarkedet i datid her blot en måned senere. Der er imidlertid sket en så stor opbremsning i udviklingen af ledighedskurven, at det giver mening at skelne mellem den 1. maj og i dag.

Ikke nok med, at der er sket en opbremsning i antallet af tilkomne ledige. Ledighedstallene viser sågar en tilbagegang, og i dag er der således omkring 3.000 færre ledige siden den 1. maj. Selv om der stadig er lang vej tilbage til niveauet før krisen, er det derfor ikke kun butiksejerne, men i høj grad også arbejdsmarkedet, der begynder at kunne se lys for enden af tunnelen.