;
larsrohde

Redaktørens analyse

Stop grædekoneriet om boligpriserne

Det mest sandsynlige resultat af den igangværende debat om et indgreb mod de stigende boligpriser er en mere beskeden justering. Ingen ønsker for alvor at røre ved boligmarkedet på et kritisk tidspunkt i skyggen af coronakrisen, hvor renterne hurtigt kan stige.

Set udefra må det være svært at forstå problemerne i Danmark. I disse dage må man forstå, at boligpriserne stiger alt, alt for meget. Det er så bekymrende, at både Nationalbanken og talrige aktører blander sig i debatten og taler for et muligt indgreb.

Man kunne fristes til at vende det hele lidt på hovedet. Boligejerne bliver rigere, håndværkerne tjener på at istandsætte og forbedre den danske boligmasse – og boligkøbere får nok for deres gamle bolig, til at de har råd til at sætte sig i en ny bolig, som tillige passer bedre til familiens behov. Der er desuden fuld gang i låneaktiviteten i bankerne. Og udviklingen på boligmarkedet spiller en helt central rolle i at trække dansk økonomi ud af en vanskelig coronatid. What’s not to like?

Alligevel er en række interessenter ude at advare, herunder Nationalbanken som den klareste stemme, idet nationalbankdirektør Per Callesen har sagt til Finans, at ”situationen er bekymrende.”

Vil der komme prisfald? Ja

Lad os lige gennemgå de mulige konsekvenser af det høje tempo på boligmarkedet. At der vil komme prisfald før eller siden, er overvejende sandsynligt, især hvis renten kravler i vejret, hvilket meget tyder på.

Måske bliver det svært for nye boligejere at købe egen bolig, lyder en anden kritik. Til det er der blot at sige, at det er det allerede på grund af de eksisterende, ret stramme krav til indkomst og udbetaling til boligkøb. Det er en politisk beslutning at gøre det svært for nye boligejere at komme igennem låneøjet i de store byer, og den beslutning er allerede truffet.

Sidst, men ikke mindst, begynder vi at høre lyden af den gamle travhest, der tages ud af boksen: De stigende boligpriser skaber for meget ulighed – og det er rigtigt, men sådan er det med investeringer. De, der er med, kan blive rige – og de, der ikke er med, de bliver helt sikkert ikke rige på den konto.

Men før Mediedanmark – hvis aktører oftest er bosat i ejer- eller andelsboliger i København og omegn og derfor ikke tænker meget over, at boligpriserne i store dele af resten af landet har været temmelig stillestående i mange år – for alvor går i selvsving, er det værd at træde et skridt tilbage.

For det første er det faktisk ikke nyt, at boligpriserne stiger nu. Det er heller ikke nyt, at der kan komme prisfald, slet ikke i takt med en hurtigt stigende rente.

Det er heller ikke nyt, at Nationalbanken er bekymret over udviklingen, det er deres bundne opgave. Det officielle organ for den slags overvejelser hedder Systemisk Risikoråd, der er et mødested for de højest placerede embedsmænd i kongeriget, og uofficielt er formandens, nationalbankdirektør Lars Rohdes, forlængede arm.

Fra Systemisk Risikoråd har man for længst adresseret boligpriserne. Dog har Lars Rohde klogeligt holdt fokus på den allerede vedtagne, men stærkt forsinkede boligskattereform, som faktisk er udviklet med tanke på at løse problemerne.

Vil man skyde spurve med morterer?

At nationalbankdirektør Per Callesen nu taler om, at rentefradraget igen skal beskæres, ligesom man kan pille ved udbetalingskravet, ved håndværkerfradraget og muligheden for at få afdragsfrihed, synes at være et forsøg på at skyde gråspurve med morterer. Man slår helt sikkert spurvene ihjel, men hvor meget andet kravl får man lige slået ihjel samtidig?

Her er det måske værd at bemærke, hvor meget man i 1986 satte økonomien i stå under kartoffelkuren, der gjorde det sværere at låne til forbrug og boligbyggeri, men som var med til at udløse syv magre år.

Set fra regeringens side må udviklingen ses som temmelig barok. På den ene side pumper staten milliarder af kroner ud i samfundet i diverse hjælpepakker til alt fra sunde, solide virksomheder med en smule nedgang i indtægterne, f.eks. mediebranchen, til aktører i kulturlivet, hotel-, rejse- og konferencebranchen, som er dødsmærkede pga. af den voldsomme nedgang i aktiviteten. Der er sågar snak om en særlig 50.000-kroners gavecheck til visse  restauranter, som vil lave gode tilbud.

På den anden side taler Nationalbanken nu om et indgreb, som kan få økonomien til at bremse op og fjerne nogle af de finansielle velfærdsgoder, f.eks. afdragsfrihed for især den ældre generation.

Fornuftigt har både finansminister Nicolai Wammen og erhvervsminister Simon Kollerup afvist et indgreb. Det vil nærmest være politisk selvmord at gøre mere end f.eks. at pille lidt ved rentefradraget – en manøvre, der i øvrigt først og fremmest rammer de svageste på boligmarkedet. Det vil sige de yngre boligejere, som typisk har stor bankgæld, ligesom deres økonomi er så presset, at de er tvunget over i de trods alt noget dyrere fastforrentede lån.

Det er i forvejen de nye boligejere, som ofte bevæger sig ud på det mere dunkle marked for forbrugslån, når de skal skrabe 5 pct. af boligens værdi sammen for at leve op til udbetalingskravet. Derfor er det heller ikke just genialt at øge udbetalingskravet.

Løsningen bliver nok et lille kompromis

Når alt kommer til alt, har ingen for alvor lyst til at rokke ved båden. Og det mest sandsynlige resultat af debatten bliver nok, at man igen løser problemet ved at pille lidt ved den såkaldte vækstvejledning, som i forvejen har til hensigt at dæmpe boligpriserne i de såkaldte vækstområder omkring landets største byer. Så undgår man også førnævnte problem ved at stramme op i de dele af landet, som ikke har oplevet synderlige stigninger i boligpriserne i årevis, og hvor det måske kan være svært i det hele taget at få et realkreditlån.

Det mest oplagte sted at sætte ind er at indføre f.eks. et gearingskrav til indkomstens størrelse i forhold til boligens værdi for boligejere, som finansierer en dyr bolig med såkaldte sikre lån uden afdrag. Det vil sige fastforrentede realkreditlån uden afdrag.

Det er i hvert fald et forslag, som om ikke andet kan få en symbolsk effekt – og som kan få opbakning fra både bankerne i Finans Danmark, politikere og Nationalbanken. Det vil dog igen genere en masse boligejere, men det har ikke før bremset den slags tiltag.

Læs mere

Bombe under pressede hoteller

Genopstanden matadors storsats på hoteller fanget i coronakrise

Banker har milliarder i klemme i kriseramte hoteller

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer

Hotelsalg forgylder genopstanden ejendomsmatador