;
falck web

Inside story

Storbanker skrotter danske selskaber 

Flere af de internationale banker vender nu ryggen til de store danske virksomheder, man har lånt flittigt ud til de senere år. I stedet må de lokale spillere overtage, mens de tidligere så offensive storbanker trækker følehornene til sig for at slukke ildebrande på hjemmemarkedet. 

En række store udenlandske banker har de senere år haft travlt med at stemme dørklokker hos landets største virksomheder for at låne penge ud. I mange tilfælde har de internationale spillere haft held til at snuppe forretning fra lokale aktører som Danske Bank, Nordea og Nykredit 

Men de store bankers appetit på at låne penge ud til eliten af dansk erhvervsliv er forsvundet, i takt med at coronakrisen har holdt sit indtog. 

InsideBusiness erfarer således, at en række af de internationale banker, der har haft travlt med at opbygge en dansk lånebog de senere år, nu trækker følehornene til sig og i stedet fokuserer på at slukke ildebrande på deres respektive hjemmemarkeder. 

For de danske selskaber er timingen langtfra optimal, og flere udtrykker også en vis frustration over, at de udenlandske spillere nu pludselig forsvinder, i takt med at tingene strammer til. 

Det er blandt andre ellers offensive banker som amerikanske Citibank og Bank of America, norske DNB Nord, ING, Unicredit og britiske HSBC, der på det seneste enten har sagt nej til store danske virksomheder eller også har ladet nordiske lokale spillere overtage broderparten af de kreditfaciliteter, som langt hovedparten af landets største virksomheder på det seneste har etableret. 

Især en aktør som DNB Nord har ellers været særdeles proaktiv på det danske marked de senere år og har blandt andet lånt flittigt ud til både klassiske virksomheder og kapitalfondenes opkøb. Storbanken har imidlertid rigeligt at se til derhjemme, hvor flere store kunder i blandt andet olieindustrien har problemer, ligesom den farverige hotelmilliardær Petter Stordalen med Nordic Choice Hotels også er havnet i massive udfordringer. Han har ellers ekspanderet kraftigt i blandt andet Danmark i tæt samarbejde med DNB, og det er nogle af de udfordringer, der nu får banken til at rette blikket hjemad. 

Den strategi har blandt andet haft direkte påvirkning på et selskab som Falck, hvor flere af de nordiske banker har været nødsaget til at stille op med kreditfaciliteter, mens nordmændene har tøvet.  

Det samme er tilfældet i Leo Pharma, hvor DNB ellers sammen med en række andre banker for blot et år siden lånte selskabet 7,5 milliarder kroner. I medicinalvirksomhedens tilfælde endte DNB alligevel med at bidrage med de ønskede kreditter, men kilder tæt på processen beskriver, at den norske bank modsat de andre kreditorer såsom Nordea, Jyske Bank og Nykredit var noget mere tøvende med at øge sin eksponering mod det danske selskab. 

Hos Danske Bank ønsker man ikke at udtale sig om konkrete sager, men Bo Wetterstein, chef for bankens danske storkundeafdeling, Corporate & Institutions, understreger, at man genkender billedet, at flere af de internationale aktører overlader scenen til lokale spillere. 

”Vi ser generelt et billede, hvor flere af de udenlandske aktører, der ellers har været ganske synlige på det danske marked de senere år i dag, kan mønstre mindre eller slet ingenting i forhold til tidligere, sandsynligvis fordi de har rigeligt at gøre med at hjælpe kunderne i deres hjemmemarkeder. Her træder vi og de andre nordiske banker typisk til og tager lidt mere, fordi andre ikke kan i en svær situation for mange,” siger han. 

Sagen kort

En række udenlandske banker trækker følehornene til sig i en tid, hvor mange danske virksomheder tørster efter yderligere kredit.

Banker som DNB Nor, ING og Citibank har ellers de senere år lånt flittigt ud til danske virksomheder, men krisen tvinger dem til at fokusere på deres nære hjemmemarkeder.

Flere af de store nordiske banker udnytter situationen til at udbygge deres relationer til landets største selskaber.

Har brug for brandforsikring 

Hos landets største bank oplever man ligesom mange af kollegerne, at de store danske virksomheder gennem de seneste måneder har taget kontakt for primært at sikre, at man kan klare sig igennem de kommende måneder, hvor nedlukningen både herhjemme og på mange kernemarkeder gør rigtig ondt. 

”Det, som vi oplever i øjeblikket, er, at langt de fleste store virksomheder henvender sig for at være sikre på, at de har tilstrækkelig likviditet til at klare sig gennem den kommende tid. Heldigvis forløber langt de fleste dialoger godt, da virksomhederne i dag fundamentalt set er sundere og typisk ikke nær så højt gearede som tidligere. Selskaber vil gerne have coronafaciliteter på samme måde, som man ønsker en brandforsikring – man håber aldrig at få brug for den,” forklarer Bo Wetterstein. 

Wetterstein peger samtidig på, at selv om de fleste af landets største koncerner sikrer sig, at de har tilstrækkelig likviditet, kan der meget vel opstå andre akutte behov hen over sommeren. 

”Der, hvor usikkerheden især er stor, er, at ingen ved, hvordan verden ser ud om nogle måneder. Genåbner markederne? Er der fortsat efterspørgsel efter ens varer og tjenesteydelser? Lige nu er det primært en sundhedskrise, men hvis det udvikler sig til en regulær og længerevarende økonomisk krise, hvilket vækstforventningerne desværre kunne tyde på, vil flere virksomheder få yderligere behov for at styrke deres finansielle beredskab, da der kan opstå andre problemer i forhold til covenants og lignende,” siger Bo Wetterstein. 

Banker står godt rustet 

I Nykredit genkender Søren KviesgaardHead of Corporate & Institutions, billedet, at en række af de udenlandske aktører er noget mere tilbageholdende i en tid, hvor de fleste store danske selskaber har travlt med at sikre sig de nødvendige kreditfaciliteter, selv om der ikke nødvendigvis er brug for dem nu og her. 

Han hæfter sig især ved, at den danske banksektor i dag står langt bedre rustet til at hjælpe kunderne end under finanskrisen, men hos Nykredit søger man ifølge Kviesgaard altid at finde en balanceret løsning, så det ikke nødvendigvis kun er banken, der må til lommerne. 

“Mange af vores kunder har forskellige geværgreb, de kan tage i brug, hvis de er likviditetsmæssigt udfordret af coronakrisen. Derfor tager vi naturligvis en dialog med selskabets ledelse for at sikre en balanceret løsning, hvor også ejerne bidrager, og virksomhederne samtidig gør brug af de etablerede støtteordningen som udskydelse af moms og a-skat, lønkompensation og dækning af faste omkostninger, hvis det er muligt,” siger han og peger på, at man fra Nykredits side også tager hensyn til, at børsnoterede selskaber ikke nødvendigvis kan bede ejerne om kapital på samme måde, som en virksomhed under en kapitalfonds vinger kan. 

”Vi ser altid på ejerne og strukturen bag selskabet, og hvis man fra bankens side tror på, man har en sund virksomhed, så er en del af en balanceret løsning, at ejerne også bidrager for eksempel med yderligere egenkapital. Dog er vi naturligvis opmærksomme på, at det for en børsnoteret koncern kan være vanskeligt at hente kapital på aktiemarkedet, som tingene står i øjeblikket,” siger Søren Kviesgaard. 

Har set det før 

At flere af de store udenlandske banker nu har travlt med at forlade det danske marked ad bagdøren, er samme tendens, som man så tilbage under finanskrisen. Her havde en række internationale pengeinstitutter forinden også erobret terræn på blandt andet det danske ejendomsmarked, men da først krisen satte ind, og bankerne selv blev presset, gik man hurtigt i gang med en ganske omfattende tilbagetrækning. 

”Fordelen ved at have nordiske relationsbanker i den krise, vi oplever nu, er, at de ofte forstår situationen bedre og kender det nordiske marked. Her er de internationale aktører mere på udebane, og derfor vil de ofte fokusere på deres nære hjemmemarkeder. Det er nøjagtig det, vi så under finanskrisen, hvor det dengang blev forstærket af, at mange banker selv kom i problemer,” siger formand i Lundbeckfonden Jørgen Huno Rasmussen. 

Fra de fleste store virksomheder lyder meldingerne, at man stort set har fået de kreditter, man har efterspurgt, også selv om de udenlandske banker ikke har samme appetit på udlån herhjemme som tidligere. 

”Vi har haft en god og professionel dialog med vores banker, der primært udgøres af danske og nordiske pengeinstitutter. Vi har fået de ekstra credit lines, vi har haft behov for, og for mig understreger det vigtigheden af at have relationsbanker, der kender os og vores forretning,” siger direktør i det børsnoterede industrikonglomerat Schouw & Co. Jens Bjerg Sørensen. 

 

LÆS OGSÅ

Coronakrise kan presse børsgiganter på pengejagt

Stopper kapitalfondenes jagt på farverige koncepter?

Her er kapitalfondenes ofre for corona-krisen

Axcel og Norden i brat nedtur

Fremtrædende profil stopper som partner i kapitalfond 

Tab i kriseramt Altor-selskab runder halv milliard