Der skal ryddes op i de tårnhøje udtrædelsesomkostninger, som hersker i de tre danske datacentraler, BEC, SDC og Bankdata. Sådan lyder meldingen nu fra SDC’s formand, Klaus Skjødt, som til daglig er topchef i Sparekassen Kronjylland. Det koster nemlig langt mere end spidsen af en jetjager at skifte datacentral for et pengeinstitut i Danmark.
En gennemgang af de tre datacentralers udtrædelsesgebyrer viser, at Bankdata sammen med BEC er de dyreste, idet det koster hele 78 måneders omsætning at forlade en af de to datacentraler, efter at BEC til en generalforsamling i foråret hævede prisen til samme niveau som Bankdata. Det kan blive til et milliardbeløb for en mellemstor bank, som ofte betaler et trecifret millionbeløb om året til datacentralerne.
Til sammenligning koster det 48 måneder at udtræde af SDC, hvis man vælger at sige op inden årets udgang og konverterer ud 18 måneder senere. Det er med til at svække dynamikken og agiliteten til skade for en efter manges opfattelse tiltrængt fusionsbølge i banksektoren herhjemme. Og det vækker selvsagt undren, at BEC for nylig sågar valgte at hæve udtrædelsesomkostningerne.
Det er mildest talt et minefelt at navigere i, fordi nogle banker er tilhængere af udtrædelsesomkostningerne, f.eks. som en slags værn mod overtagelse eller som en måde at sikre et konstant konkurrencebillede samt for at undgå, at nogle banker sidder tilbage og alene skal finansiere en dyr datacentral.
Hos SDC, der altså er den billigste af de tre centraler, hvad angår udtrædelsesomkostninger, mener bestyrelsesformand Klaus Skjødt, at datacentralerne burde koste det samme at træde ud af. Gerne markant mindre end i dag.
Sagen kort
De tre datacentraler SDC, BEC og Bankdata har alle udtrædelsesomkostninger, men de er langt større for både BEC og Bankdata. Formanden for SDC mener, at udtrædelsesomkostningerne skal ned på et niveau, som passer med de reelle omkostninger.
Han får indirekte opbakning fra Nationalbanken, Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, mens BEC og Bankdata afviser at ændre på tingene.
”Selvfølgelig er der omkostninger, der ikke bare falder væk, når man træder ud af en datacentral. Derfor skal der være en vis form være udtrædelsesomkostninger, så man ikke påfører dem de andre i fællesskabet. Men derudover synes jeg, at det var ønskeligt, at udtrædelsesomkostningerne generelt var lavere end i dag.”
På den baggrund oplyser Klaus Skjødt, der til daglig er topchef i Sparekassen Kronjylland, at han går ind for et lavere niveau af udtrædelsesomkostninger:
”Hvis alle centralerne var enige i at ændre på det her, så ville jeg være med på det, men det er ikke noget, som vi har drøftet i vores bestyrelse. Dog skal man have udtrædelsesaftaler, der dækker passende omkostninger, licensmæssige bindinger, aktiveringer mv., og de skal være ens på alle centraler. ”
Har Konkurrencestyrelsen åbnet en sag?
Han får uventet støtte fra en lang række myndighedsorganer, der mere eller mindre direkte opfordrer til en oprydning på området. Mest direkte er Nationalbanken, der advarer om problemstillingen i en skriftlig kommentar til InsideBusiness.
“Det er ikke hensigtsmæssigt med høje udtrædelsesomkostninger i datacentralerne. Det kan bremse en naturlig konsolidering i sektoren.”
Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kontorchef Michael Riis hverken be- eller afkræfte, om man ser på de høje udtrædelsesomkostninger, efter at BEC senest hævede gebyrerne markant til en generalforsamling i foråret:
”Aftaler om eksklusivitet eller aftaler, som har ekskluderende virkning, kan under visse omstændigheder være i strid med konkurrencereglerne. Dels kan der været tale om aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, og dels kan der være tale om, at en aktør misbruger sin dominerende stilling. Det vil altid kræve nærmere grundige undersøgelser, før vi kan træffe en sådan afgørelse. Og vi udtaler os ikke om, hvorvidt vi har åbnet en sag eller ej, medmindre parterne selv har bekræftet det i offentligheden, eller vi har truffet en egentlig afgørelse,” lyder det fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Fra Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, lyder meldingen, at man ikke har en holdning til, hvor mange pengeinstitutter der bør være, eller om der er behov for flere fusioner. Men man har dog et vist fokus på udtrædelsesgodtgørelser:
”Finanstilsynets fokus på risiciene i den finansielle sektor, herunder som beskrevet ovenfor at sikre, at der ikke er hindringer for, at institutter i problemer kan overtages af stærkere institutter.”
Karen Frøsig afviser problemet
På det seneste er problemstillingen blevet yderligere relevant af, at Sydbank har købt Alm. Brand Bank for 1,8 mia. kr. Denne transaktion finder sted mellem to pengeinstitutter, som begge er på Bankdata – og som beskrevet i InsideBusiness er det afgørende for, at Alm. Brand kan benytte sit salgssetup via Sales Force til at sælge forsikringer på Sydbanks platform. I forløbet spiller Sydbanks topchef, Karen Frøsig, en nøglerolle, da hun samtidig er bestyrelsesformand i Bankdata. Hun forsvarer de høje udtrædelsesomkostninger:
”Det en god idé, at man har tid til at indstille datacentralen til en ny situation, hvis en spiller træder ud, og det kan også være problematisk, hvis man i fællesskab har planlagt nogle meget store investeringer. Det er helt i orden, hvis det er dem, som udtrædelsesomkostningerne skal dække af for.”
Det gælder f.eks. den milliardstore investering i en ny kapitalmarkedsplatform fra Murex hos Bankdata, der har kostet vel over 1 mia. kr. Det har givet betydelige udfordringer i Bankdata-samarbejdet, da de største banker har større glæde af platformen end de mindre.
Ifølge Karen Frøsig er det ikke unormalt med høje udtrædelsesomkostninger, hvis man driver så store projekter.
”Du kan altid diskutere niveauet for udtrædelsesomkostninger, men det er ikke usædvanligt, når der investeres så meget over lang tid. Det gælder f.eks. med Bankdatas investering i Kapitalmarkedsplatformen. Hvis et institut forlader et samarbejde før tid, så hænger de andre jo på regningen uden udtrædelsesgodtgørelsen. Du kan se det fra flere sider og sikkert finde andre modeller for det. Men hvis Sydbank skal investere rigtig mange penge i et sådant projekt, så skal de andre partnere ikke bare kunne tage deres ting og gå.”
Fusionslyst lider
En anden fusion, Sparekassen Vendsyssels køb af Salling Bank, viser dog, at det godt kan lade sig gøre at fusionere på tværs af datacentraler: Sparekassen Vendsyssel kører på SDC, mens Salling Bank benytter sig af BEC og således er berørt af lige præcis BEC’s seneste forhøjelse af udtrædelsesomkostningerne. Men alt andet lige spiller det en betydelig rolle for fusionslysten, hvilken datacentral en bank kører på.
”Datacentralernes udtrædelsesomkostninger er meget væsentlige for fusionslysten i banksektoren. Du vil sjældent se fusioner mellem banker, der ikke er på samme central og du vil sjældent se, at en bank køber en anden bank, som ikke kører på samme central,” siger Per Grønborg aktieanalytiker hos SEB.
Hos BEC forsvarer kommunikationschef Simon Gabrielsen de højere udtrædelsesomkostninger hos BEC, der netop er justeret til fem års betalinger til BEC.
”BEC har i en årrække haft de mildeste udtrædelsesbetingelser i branchen. Når godtgørelsen er øget, sikrer vores ejere, at BEC ikke er i en dårligere situation end konkurrenterne. Nu ligger BEC på ca. samme niveau som dem. Derudover investerer BEC lige nu kraftigt i et teknologiløft af sine platforme. Der er tale om investeringer, der først giver endelig effekt om en del år, hvorfor vores ejere af den årsag også har behov for at beskytte den forpligtelse, der er givet i fællesskab. Endelig oplever BEC forøgede aktiverede udviklingsomkostninger bl.a. grundet kraftigt stigende complianceunderstøttelse. BEC var med de daværende udtrædelsesbetingelser således ikke tilstrækkeligt dækket ift. de kommende års afskrivninger.”
Beslutningen hos BEC hænger nøje sammen med, at ejerkredsen ikke har lyst til at hænge på høje omkostninger, hvis et pengeinstitut af den ene eller den anden årsag forlader ejerkredsen. Sekundært ønsker BEC ikke at stå dårligst af de tre centraler, hvis en bank ønsker at forlade kredsen.
”Generelt investerer BEC massivt og langsigtet både ift. compliance og en række strategiske områder. Hvis et pengeinstitut forlod BEC med en for lille udtrædelsesgodtgørelse, ville de tilbageblevne pengeinstitutter hænge på regningen for de investeringer, som de sammen har bundet sig til. Det skal udtrædelsesgodtgørelsen dæmme op imod. Derudover er det nøgternt set et passende niveau, når andre i markedet har samme niveau. Ellers vil det stille BEC i en dårligere konkurrencesituation i forbindelse med fusioner, hvor det i så fald vil være billigst at komme ud af BEC.”
BEC: Vil ikke vælges fra ved fusion
Kilder mener, at udtrædelsesomkostningerne nu har nået et så højt niveau, at det er hæmmende for konkurrencen og for mulighederne for at gennemføre en nødvendig fusionsbølge i banksektoren. Hvad er jeres kommentar til dette?
”BEC har jo blot hævet udtrædelsesomkostningerne til markedsniveauet. Hvis ikke vi gjorde det, ville den datacentral med de mildeste udtrædelsesbetingelser som standard altid blive fravalgt i forbindelse med en fusion. Og derudover ser det ikke ud til at være hæmmende for konkurrencen, da det tilsyneladende har været en del af overvejelserne i fusionsdialogen mellem Sparekassen Vendsyssel og Salling Bank, uden at det har forhindret dem i et gå videre.”
Det er værd at bemærke, at udtrædelsesomkostninger også kan vende den anden vej. Således valgte BEC og bankerne i samarbejdet at betale en stor del af regningen, da Spar Nord trak sig fra SDC over på BEC. En sådan manøvre kan i nogle tilfælde dæmme op for de høje omkostninger. Det var således ikke det issue, der sprængte parterne, da Sydbank (Bankdata) og Spar Nord (BEC) forhandlede om fusion, der var en væsentlig årsag til, at bestyrelsesformanden og dele af bestyrelsen i vrede forlod Sydbanks bestyrelse.
Læs mere
Vakler tronen under Anders Dam?
Sydbank-opkøb giver ømme tæer i bank, pensions- og forsikringspartnerskaber
Opgør om uønskede bankkunder. Minister sætter sektor på plads
Revisorkrav spreder sig som lynild i bankerne. Temaet er sprængfarligt
Nationalbankdirektør til investorer og banker: Lad falde, hvad ikke kan stå
Banker indfører høje gebyrer for erhvervskunder. Se de dyreste og billigste
Pensionsdirektører advarer om alvorlig usikkerhed
Finanstilsynet advarer om alvorlig bankkrise
Her er de mest udsatte danske banker
PFA har milliarder i klemme i giftig EQT-investering
Derfor er Danske Banks kronprins nu fortid
Storbank skrotter danske selskaber
