1 krone

Inside story

Sunde virksomheder risikerer tvangsopløsning som følge af ny lov

Lovforslag vil afskaffe 1-kronesselskaber og konvertere dem til anpartsselskaber med et kapitalkrav på 40.000 kr. Men har iværksætterne gæld, skal der langt flere penge på bordet. Håbefulde iværksættere med sunde virksomheder risikerer at blive ruineret som følge af regeringens og Dansk Folkepartis politik, advarer advokater. Også revisorforening bløder op.

De næste to år bliver en kamp mod uret for landets iværksættere, for det er store beløb, der skal findes frem, når den nye selskabslov for iværksætterselskaber træder i kraft.

Dansk Folkeparti vil sammen med regeringen afskaffe de såkaldte 1-kronesselskaber, iværksætterselskaberne (IVS), og erstatte dem med anpartsselskaber (ApS), der kræver 40.000 kr. i indskud. Men for ejerne af de allerede etablerede IVS’er skal der graves meget dybere i lommerne for at undgå en tvangsopløsning i foråret 2021.

For at få gang i aktiviteten vælger mange iværksættere nemlig at stifte gæld, som afvikles over en årrække, i takt med at overskuddet stiger – og for de iværksættere kan det blive et problem at konvertere selskabet til et anpartsselskab, fordi kassen skal gøres op i 2021. Her skal egenkapital være positiv, for at selskabet kan blive omregistreret, ellers bliver det sendt til tvang, forklarer Rune Tarnø, der er advokat og partner i advokatfirmaet TVC.

”Det kan give udfordringer for de iværksættere, der i opstartsfasen har haft store udviklingsomkostninger for at kunne etablere sig og videreudvikle deres produkt, og som den vej rundt har skabt en negativ egenkapital i selskabet. De vil have brug for mere end 40.000 kr.,” siger Rune Tarnø.

Han bakkes op af advokat Thomas Grønbæk Andersen fra Ellebye Advokater, der ligesom Rune Tarnø i øvrigt vurderer, at der i mange tilfælde vil være tilsvarende mange aktiver i selskaberne. Men der vil også være mange virksomheder, der har gæld for eksempelvis 1 mio. kr., mens den bogførte værdi kun er en halv. For dem kan det blive en tung byrde at skaffe den nødvendige kapital til at lade forretningen overgå fra IVS til ApS.

”I de situationer, hvor passiverne overstiger egenkapitalen, kan det for mange iværksættere være væsentlig mere end de 40.000 kr., der skal på bordet, når selskaberne skal omdannes til anpartsselskaber. For hvis ikke egenkapitalen på opløsningstidspunktet er positiv, så bliver selskabet simpelthen tvangsopløst,” siger Thomas Grønbæk Andersen.

Troels Michael Lilja, der er lektor i selskabsret ved CBS, har tidligere været ude i InsideBusiness med en skarp kritik af lovforslaget og den rapport fra Erhvervsstyrelsen, som politikerne lægger til grund. Han har svært ved at vurdere, hvor stor en andel af selskaberne der vil gå på grund, når de skal omregistreres. Men det er ikke urealistisk, at kun hvert femte selskab overlever, fortæller han.

”Mit umiddelbare bud er, at vi skal være heldige, hvis 20 pct. af selskaberne bliver omregistreret,” siger han og fortsætter:

”Man så det samme tilbage i 1996, hvor det som følge af en forhøjelse af kapitalkravet i A/S og ApS blev skønnet, at mere end halvdelen af alle ApS og A/S var i fare for at blive tvangsopløst. Dengang klarede man det ved, at lovgiver besluttede at sænke kapitalkravet til ApS igen.”

Han begrunder det blandt andet med, at det er helt normalt, at iværksættere har gæld og underskud i starten, og derfor kan andelen af selskaber, der får problemer, bliver betydelig.

”Mange virksomheder budgetterer med underskud i starten. Hvis man har lavet en investeringsplan i 2018 med et budget på et par millioner krone, hvor man budgetterer med, at virksomheden først bliver rentabel efter 5 år, så vil man om 2 år stadig have en underbalance. Når egenkapitalen er negativ til den tid, vil selskabet blive tvangsopløst, og det betyder, at investorerne vil lide tab, og at virksomheden selvfølgelig ophører, selv om forretningskonceptet var gennemtænkt og rentabelt på den lange bane. Det ser jeg som potentielt meget problematisk,” siger han.

Sunde virksomheder bliver tvangsopløst – ejere kan blive ruineret

Iværksætterne har ikke samme problem i dag, fordi det ikke er et ufravigeligt krav, at IVS’erne altid skal have positiv egenkapital. Hvis iværksætterne taber egenkapitalen, skal de indkalde til generalforsamling og formulere en plan for, hvordan den skal genetableres, forklarer advokat og partner Niels Walther-Rasmussen fra advokathuset Mazanti.

Sagen kort

Politikerne vil selskabssvindel til livs ved at afskaffe de omdiskuterede 1-kronesselskaber. Men forslaget rammer nystartede virksomheder bredt og hårdt, og sunde virksomheder risikerer således også at blive tvangsopløst, hvis de ikke lever op til de nye krav.

For selv om kapitalkravet for et ApS i samme lovforslag bliver sænket fra 50.000 kr. til 40.000 kr., kan det for eksisterende iværksættere være langt større beløb, der skal op af lommerne.

Hvis egenkapitalen af den ene eller anden grund er negativ, har iværksætterne således en udfordring, og det er tilfældet i mange nystartede virksomheder, der låner penge for at komme igang.

På skæringstidspunktet i 2021 skal egenkapitalen nemlig være positiv for at kunne omdanne et IVS til et ApS. Hvis den er negativ, sendes virksomheden til tvang.

”Så længe de er et iværksætterselskab, kan de i praksis ofte fortsætte med at have negativ egenkapital, hvad mange har, ved at skrive i regnskabet, at de vil slå igennem i næste sæson eller næste sæson. Det kan de i princippet blive ved med at gøre i en længere periode, fordi der ofte ikke er en revisor, der kigger ledelsen over skulderen og vurderer, om det er et realistisk udsagn, eller om selskabet bør likvideres,” siger han og fortsætter:

”Men for de eksisterende IVS’er ændrer det sig i 2021, som er tærsklen for den nye selskabsform. Så skal alle op på ApS-niveau, og alle med negativ egenkapital, som ikke bliver rekonstrueret inden fristen, vil blive tvangsopløst.”

Fordi lån til iværksættere typisk er forbundet med stor risiko, stiller mange banker og investorer desuden krav om personlig hæftelse, og det betyder, at de gældsatte iværksættere har endnu mere på spil på overgangstidspunktet. Den gæld, der måtte være i selskaberne, kan iværksætterne blive personligt ansvarlige for, lyder det fra Thomas Grønbæk Andersen.

”Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvad der er af gæld i selskaberne. Banker vil typisk gerne have, at man skriver under på en selvskyldnerkaution, og i det tilfælde hæfter man jo personligt for den gæld, der måtte være i selskabet, når det bliver opløst. Her tænker jeg, at man må få sin bank på banen eller drøfte det med sin eventuelle investor,” siger han.

Dansk Iværksætterforenings formand, Peter Kofler, er bekymret for de iværksættere, der kommer i klemme – og han frygter også, at det kan blive en dyr omgang for skifteretterne og Erhvervsministeriet, der skal administrere de mange tvangsopløsninger.

”Selv om mange af selskaberne er sunde, er det ikke sikkert, at de har kapital nok til at føre forretningen videre som ApS, så de vil blive tvangslukket som konsekvens af lovforslaget. Det bliver dyrt for iværksætterne og giver også en yderligere omkostninger til skifteretterne,” siger han.

Opfordring til politikere: Tag forslaget af bordet

I stedet opfordrer han til, at man fra politisk side gentænker lovforslaget og selskabsformen og finder et alternativ til at nedlægge alle IVS’er.

”Når man hører eksemplerne med en vognmand, der har udnyttet ordningen ved at stifte hundredvis af iværksætterselskaber, synes jeg, det burde være anledning til, at vi satte os ned og designede en ny version af IVS-ordningen i stedet for bare at nedlægge den. For det er helt væsentligt at have lavindskudsselskaber, hvis det skal lykkes os at knække kurven for nyetableringer, som stadig ikke er over niveauet for 2007,” siger Peter Kofler.

For en del af de gældsatte iværksættere, der skal finde store beløb i løbet af de næste par år, er der dog en mulighed for at komme ud med positiv egenkapital alligevel. Hvis selskabet har taget eller har søgt om patent eller har andre immaterielle aktiver, kan man overføre selskabets værdier til det nye selskab ved at få en revisor til at afgive en vurdering af de materielle og immaterielle aktiver, der allerede ligger i virksomheden.

Men iværksætterne skal ikke regne med, at det er billigt, lyder det fra Rune Tarnø.

”Det er ikke nødvendigvis nogen nem opgave for en revisor at lægge hånden på kogepladen og vurdere værdien af et immaterielt aktiv, og revisor vil alt andet lige skulle anvende mere tid på en vurdering af et aktiv end ved ‘blot’ at afgive en erklæring om tilstedeværelsen af kontant kr. 40.000,” siger han og fortsætter:

”Så iværksætterne må nok forberede sig på, at regningen til revisoren bliver større, end hvis han alene skulle forholde sig til, om den nødvendige kapital er til stede.”

Revisorer ser fremtid i iværksætterselskaberne

Revisorerne, der formelt har bakket op om forslaget fra Dansk Folkeparti og regeringen og længe har været fortalere for at nedlægge selskabsformen, har trukket lidt i land de seneste dage.

Tom Vile Jensen, der er erhvervspolitisk direktør i revisorernes brancheorganisation FSR, udtaler nu til InsideBusiness, at han godt kan se en fremtid for iværksætterselskaber, såfremt det parres med øget kontrol og et større kapitalkrav.

”Vi kunne godt forestille os, at iværksætterselskaberne fortsatte med et kapitalkrav på 10.000-20.000 kr. Men det ville kræve, at kontrollen med selskaberne blev markant forbedret,” siger Tom Vile Jensen.

At FSR alligevel forsat bakker op om afskaffelsen, skyldes dels, at man her ikke mener, at den eksisterende ordning med 1-kroneselskaber fungerer, og dels den antagelse, at ministeriets beslutningsgrundlag må være det bedst tilgængelige.

”Vi bakker fuldstændigt op om regeringen og DF’s beslutning om at afskaffe iværksætterselskaberne, fordi vi mener, at man i ministeriet må have vurderet, at det ikke er muligt at få styr på problemerne ved at hæve kapitalkravet og stramme lidt hist og her. Under de givne forudsætninger er vi enige med regeringen i, at det så giver bedst mening ikke at arbejde videre med iværksætterselskaberne,” siger Tom Vile Jensen.

Han er dog delvis enig med iværksætterformanden i, at man bør gentænke selskabsmodellen – og ikke bare for iværksættere, men for alle selskabsformer fra aktieselskaber til enkeltmandsvirksomheder.

En af de store udfordringer ved den vedtagne lov og selskabssystemet generelt er nemlig, at der mangler fakta om lovgivningens effekt, herunder de optimale niveauer for kapitalkravet. Indtil nu er kapitalkravet politisk bestemt. Kapitalkravet til aktieselskaber blev således sænket fra 500.000 kr. til 400.000 kr. sidste år efter et politisk kompromis, hvor dele af regeringen hellere havde set at det blev sænket til 200.000 kr., og for anpartsselskabernes vedkommende er kapitalkravet blevet sænket i flere omgange de seneste årtier. Fra 200.000 kr. til 125.000 kr. i 1996, til 80.000 kr. i 2009, og til 50.000 kr. i 2013.

Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, bunder den foreslåede nedsættelse af kapitalkrav for anpartsselskaber til 40.000 kr. i højere grad i politisk overbevisning end i fakta. I et høringssvar til lovforslaget viser Troels Michael Lilja blandt andet, at Danmark vil blive det næstdyreste land i EU at stifte et anpartsselskab i. Han kritiserer i samme artikel den rapport, der ligger til grund for forslaget om at afskaffe iværksætterselskaberne, idet han mener, at rapporten er fuld af subjektive og udokumenterede påstande.

Tom Vile Jensen mener, at samfundet ville have gavn af mere data og viden på området, og anbefaler derfor, at den næste regering nedsætter et udvalg, der skal granske den danske selskabslov, herunder de forskellige selskabsformers kapitalkrav.

”Man burde tage initiativ til at se på, hvilken slags selskabssystem, vi har brug for, som sikrer, at der er tillid til selskaber, der har begrænset hæftelse. Det vil være en oplagt opgave for en kommende regering, for der mangler en samlet tilgang til vores selskabssystem,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Rasmus Jarlov inden deadline.

LÆS OGSÅ

Skarp kritik af ny lov: Danske virksomheder rammes af næsthøjeste krav i EU

Valgår får minister til at slukke for iværksætterpanelet

Storaktionær kortslutter omstridt milliardhandel

Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen

Her yngler pengene, når markederne bløder. Se fondenes vindere og tabere

Har regeringen og Nationalbanken smadret boligmarkedet?

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister

Halvdelen af banktopcheferne ville dumpe på nye egnethedskrav