Når man står i lufthavnen og læser permen på en bog og man læser at det her er en ”pageturner” kan det faktisk godt være et advarselssignal. Det gælder dog ikke i dette tilfælde – det er virkelig en ”pageturner”. Måske hænger det sammen med nærværende anmelders fremskredne alder og ditto interesse for historie og gode historier.
”Epic Disruptions – 11 innovations that shaped our modern world” er skrevet af Scott D. Anthony, professor ved Dartmouth og anerkendt som en af verdens mest inflydelsesrige ledelsestænkere. Endvidere blev forfatteren i 2017 kåret som verdens mest innovative tænker. Hvis man altså kan bruge det til noget.
Bogens timing er perfekt. I en tid hvor alt drejer sig om AI, jeg har selv her i efteråret anmeldt tre mere eller mindre uinteressante bøger omkring AI og ledelse, handler historien om nogle af de virkelige vilde innovationer, der har bragt os alle en god del videre.
Boganmeldelse
Titel: ”Epic Disruptions: 11 Innovations That Shaped Our Modern World”
Harvard Business Review Press; Udgivet: 16. Septmber 2025
Antal sider: 288
Pris: DKK 160,00
Score; 6 af 6 stjerner
Bogen er anmeldt af Søren Strunk-Sørensen, sss@hildebrandtbrandi.com
Min egen AI agent fortæller mig at Cicero på et tidspunkt har udtalt: “Historie er vidnesbyrd om fortiden, lys til nutiden og vejledning til fremtiden.” uden sammenligning kan jeg ikke være mere enig. Nogen gange er det bare rigtigt godt at lige læne sig tilbage med en velskrevet bog og reflektere lidt omkring de innovationer der har bragt os til der hvor vi er nu. I alle henseender.
11 velskrevne historier og en absolut læseværdig indledning
Bogen rummer 11 afsnit og 11 historier om alt fra krudt, Gutenbergs bogpresse, Ford T, engangsbleer og Ipone. Velskrevne og kommenterede i flere dimensioner. Hvem er helten ? – Hvad er innovation? Hvad er succeshistorierne? Hvorfor går det som det går.
Disse 11 afsnit er p.t. de bedste 11 kapitler jeg har læst i 2025. Det skader ikke at blive en del klogere på historien. Hvad der sikrede innovationen og det disruptive. Bogens indledende afsnit er en kort tour de force i en forklaring om disruptionsteori. Og forfatteren tyer selv til lidt AI hjælp (ChatGPT) til at rangere innovationens betydning. Virkelig inspirerende læsning. Scenen bliver sat og parametrene for de efterfølgende innovationshistorier er helt tydelige.
Læs denne bog!
Jeg giver bogen 6 stjerner af 6 mulige. Meget velskrevet og sindssyg interessant. Hvis man som jeg elsker at få opdateret sine virksomhedshistoriske anekdoter og bare altid blive lidt klogere så skuffer denne bog ikke! Men blev selv lidt overrasket at både McDonalds burgerdressing og Julia Childs kogekunst er med. Men for pokker da når man læser disse afsnit giver det så meget mening.
Bogen er anmeldt af Søren Strunk-Sørensen, sss@hildebrandtbrandi.com
Læs mere
En fiktiv historie og 5 gamle cases om selvledelse
Guide til at lede digital transformation i en forandret virkelighed
Anmeldelse af dugfrisk vismandsrapport: Solid analyse, men hvor er analysen af forsvarsudgifterne?
De konkrete handlinger der løfter dit lederskab – med teori og praksis
En headhunters beretning får 5 af 6 stjerner
Bogen om verdens vildeste knap ender desværre med at være lidt uinteressant
Ny bog om strategi holder læseren i hånden
Det er menneskeligt at fejle – men hvem tager ansvar?
Sådan knækker du koden til en arbejdsplads uden geografisk binding
En bog om det, der virkelig gør en forskel
Gode råd om det hybride arbejde – og om den hybride arbejdsplads
Er simpel tillid det hemmelige våben mod komplekse projekter?
Erfarne erhvervsjournalisters bog om familiedynasti får 5 stjerner
Trivsel og resultater hænger nu tydeligt sammen
En ærlig og sårbar fortælling fra toppen af dansk erhvervsliv
Sådan får man det bedste ud af helt almindelige mennesker





