;
foto_1_2014-11-12_36

Inside story

Opbakningen svigter til mytisk topledernetværk

Det årlige topmøde i topledernes erhvervsnetværk VL var i år markant lavere end tidligere, og VL-grupperne er ifølge kilder ikke længere et musthave i toppen af dansk erhvervsliv. Men hvor søger topcheferne så hen, når de netværker? InsideBusiness dykker ned i en verden af eksklusive private netværk og løbe- og cykelklubber.

Der var engang, hvor de magtfulde – ja, nærmest mytiske – VL-grupper kunne samle hundredvis af topchefer, bestyrelsesformænd og betydningsfulde personer i dansk erhvervsliv til deres årlige topmøde, men da det seneste VL Døgnet løb af stablen, mødte blot 300 deltagere op.

Samtidig må Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, foreningen bag VL-grupperne, konstatere, at det ikke længere lader til at være et musthave for erhvervslivets magtelite at få et sæde i netværkets mange grupper.

Eksempelvis må Dansk Selskab for Virksomhedsledelse spejde langt efter topcheferne og formændene i landets to største virksomheder, A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk.

Den dalende opbakning til det seneste VL-døgn har givet næring til en snak i kulisserne om, hvorvidt VL-grupperne er ved at miste deres eksklusivitet og deres tag i magteliten i dansk erhvervsliv og blive overhalet indenom af andre, mere eksklusive netværk.

Kigger man på C25-virksomhederne, er det nemlig ikke kun navne som Søren Skou, Jim Hagemann-Snabe, Lars Fruergaard Jørgensen og Lars Rebien Sørensen, der glimrer ved deres fravær i VL-grupperne. Det samme gør sig gældende for ni af de andre C25-virksomheder.

Billedet går igen, hvis man kigger på landets 25 største virksomheder målt på omsætning. I det felt finder man flere store privatejede danske erhvervsklenodier såsom Lego, Danfoss og Grundfos. Men ingen af topcheferne eller formændene i de tre jyske milliardvirksomheder er en del af VL. Faktisk er det kun 7 af 25 af landets største virksomheder, hvis topchefer eller formænd er medlemmer af VL.

Lidt bedre ser det ud, hvis man kigger på Berlingskes seneste liste over de mest magtfulde personer i dansk erhvervsliv. Her er 15 af 25 en del af VL-netværket.

Historisk image hænger ved

Hos Dansk Selskab for Virksomhedsledelse erkender man, at fremmødet til årets VL Døgnet var lavere end tidligere, men tilføjer, at det også var forventet. En af årsagerne er coronasituationen, hvor Danmark aktuelt oplever stigende smittetal

”Covid-19 er en del af forklaringen. Vi havde i år pga den usikre smittesituation lejet et meget mindre sted og tilmed lagt begrænsning på max 350, hvilket vi er stolte over at have nået,” siger Ida Bratting Kongsted, adm. direktør i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, der tilføjer, at mange til gengæld har set med  virtuelt.

Hun kan ikke genkende billedet af, at VL har mistet noget af sit tag i toppen af dansk erhvervsliv.

”Det er helt korrekt, at det ikke er alle, der er medlem. Der er nogle, der sidder i jobs, hvor tiden er knap. Så er der en række af personer, der med mellemrum er på orlov og kun er medlem af Selskabet. De er ikke synlige i netværket i en overgang, men så melder sig på banen igen til en VL gruppe på et senere tidspunkt,”siger Ida Bratting Kongsted.

Mens VL-gruppernes image udadtil ikke har ændret sig, har foreningen gennemgået store forandringer de seneste år, fortæller hun. Blandt andet har Dansk Selskab for Virksomhedsledelse indført årstemaer på tværs af de mange grupper med hjælp fra McKinsey og finansiering fra Industriens Fond.

”VL flytter sig meget, men imagemæssigt udadtil har de nok ikke flyttet sig så meget. Vi reklamerer ikke med, hvem vi er. Men jeg tror, at hvis du spørger på de indre linjer, vil de have en anden oplevelse,” siger Ida Bratting Kongsted.

Kapitalfond sidder på tronen

Men hvor søger topcheferne og erhvervslivets spidser hen, når de skal netværke, hvis det ikke længere partout sker i VL-grupperne?

Et godt bud er til danske kapitalfond Axcel. Kapitalfonden har i over 25 år afholdt sin årlige konference, Company Day, for over 400 topchefer, bestyrelsesfolk, investorer og andre betydningsfulde personer i dansk erhvervsliv.

Company Day er en lukket klub, som kræver en invitation, og betragtes af mange som den mest eksklusive danske erhvervskonference foran blandt andre årsmøderne i DI og Dansk Erhverv.

”Company Day er vældig attraktivt, og det er et hårdt slag ikke at blive inviteret,” som en kilde formulerer det.

Som Danmarks største kapitalfond er Axcel et trækplaster, som tiltrækker topchefer og tunge bestyrelsesprofiler, der drømmer om en plads i bestyrelsen i det næste Pandora. For Axcel er konferencen en måde at pleje sit omdømme og netværk på og på den måde komme i dialog med virksomheder, den kan investere i.

Lukkede løbe- og cykelklubber

Generelt foregår der i disse år en demokratisering og fragmentering af erhvervsnetværkene, som man ifølge kilder især ser hos de 100 mest betydningsfulde personer i dansk erhvervsliv.

Trenden betyder, at det klassiske networking i stigende grad flytter ud af de traditionelle institutioner til mere private netværk.

Et godt billede på den trend får man, hvis man kører en tur på de nordsjællandske veje en søndag formiddag. Her er der gode muligheder for at møde grupper af topchefer og andre af erhvervslivets spidser i cykel- eller løbetøj.

Sportens verden har altid haft en stærk tiltrækningskraft på topchefer, og meget tyder på, at mange af dansk erhvervslivs spidser foretrækker at kombinere cykling, løb og svømning med networking.

To af landets førende headhuntere, Egon Zehnder og Spencer Stuart, har i flere år haft eksklusive løbe- og cykelklubber, hvor topchefer inviteres til at træne fast og drage til forskellige løb.

Startlister fra maratonløb gennem årene viser, at flere yderst prominente erhvervsbosser har stillet op for Egon Zehnders løbeklub, EZI Road Runner. Det gælder eksempelvis den tidligere Widex-topchef Jørgen Jensen, som i dag er bestyrelsesformand i blandt andre 3Shape, Ambu og Widex, samt KMD-topchefen Eva Berneke og McKinsey-topchefen Kim Baroudy.

En faktor er især, at mange topchefer har fået mere travlt. Derfor er de også mere kritiske med deres tid, og det kan ifølge flere kilder være en af årsagerne til, at mere private og mindre formaliserede netværk vinder frem på bekostning af blandt andre VL-grupperne.

Et godt eksempel på et af de eksklusive og private netværk er det såkaldte Netværket, som headhunteren Kai Hammerich fra Korn Ferry stiftede sammen med Nordic Capitals mangeårig chef Lars Terney for over 10 år siden. Netværket består af over 35 af Danmarks absolutte topchefer.

Hos VL betragter man ikke de private netværk som direkte konkurrenter, men derimod som et supplement for medlemmerne. Samtidig mener VL ikke, at man kan sammenligne netværket med eksempelvis Axcels Company Day og de forskellige løbe- og cykelklubber.

”Mange er medlemmer hos os, og så har de ved siden af en mindre gruppe, de sparrer med,” siger Ida Bratting Kongsted.

VL har stadig slagkraftige grupper

Selv om VL-grupperne ser ud til at være blevet overhalet indenom af blandt andre Axcels Company Day, kan flere af VL-grupperne stadig mønstre et slagkraftigt hold. Eksempelvis VL46 og VL3.

Især VL46 skiller sig ud med en perlerække af velkendte og magtfulde danske topchefer. Listen af navne tæller blandt andre Nykredit-topchefen Michael Rasmussen, Vestas’ topchef, Henrik Andersen, Pandora-topchef Alexander Lacik, Lundbecks amerikanske topchef, Deborah Dunsire, og DSV’s mangeårige frontmand, Jens B. Andersen.

Lige så fyldigt er feltet ikke i VL3, men ikke desto mindre rummer gruppen topchefer såsom Coloplasts Lars Rasmussen, Arlas Peder Tuborgh, Salling Groups Per Bank og de to tunge formænd for henholdsvis Ørsted og Danske Bank, Thomas Thune Andersen og Karsten Dybvad.

Omvendt har foreningen senest set sig nødsaget til at indskærpe og stramme op på optagelsen af nye medlemmer. Det er sket som en reaktion på den voksende konsulentbranche, der fylder mere og mere i dansk erhvervsliv. Men som udgangspunkt er revisorer, advokater og virksomhedskonsulenter ikke medlemspotentiale til VL, medmindre der er tale om personer, der deltager i den overordnede beslutningsproces i den virksomhed, de fungerer i, f.eks. som partnere, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører.

”Der har været en tendens til, at der er kommet en række selvstændige konsulenter ind. Men det er ikke det, VL er til for. Og grupperne slår sig på det, de steder det er sket, fordi de kan ikke bidrage fra den ledelsesmæssige vinkel,” siger Ida Bratting Kongsted.

”Derfor har vi præciseret, at konsulenter som udgangspunkt ikke er interessante, medmindre de er samfundsdebattører eller er leder af et større konsulenthus. Men enkeltmandskonsulenter og lignende er ikke VL-medlemmer.”

Læs mere

Headhunter vokser i kriseår

Markant tilbagegang hos førende headhuntere

Højt profileret headhunter i spidsen for sats på kapitalfonde  

Her er headhunternes mest prominente sager  

Genrejst headhunter erobrer terræn fra rivalerne 

Førende headhunter mister nøgleprofil