;
Dantes-gudommelige-komedie_Foto-Per-Morten-Abrahamsen-2

Kultur

Tak til Dante og Stina for at vise os Helvede

Trekløveret Ekblad, Holm og Møller modtog stående bifald til premieren af 'Dantes guddommelige komedie' på Teater Republique. Men kender man ikke i forvejen Dantes sorte komedie om Helvede, kan det være svært at forstå henrykkelsen.

At lade en kvinde spille en mandlig hovedrolle hører bestemt ikke middelalderen til. Ikke desto mindre bygger forestillingen ‘Dantes guddommelige komedie’, som i øjeblikket spiller på Teater Republique, på et værk, skrevet af den florentinske digter Dante Alighieri i ca. 1472.

Der er ikke tale om et hvilket som helst værk, men selve det værk, der grundlagde den vestlige verdens forestillinger om Helvede og gav stof til utallige kunstværker og film. Før udgivelsen af ‘Den guddommelige komedie’ havde Helvede nær ingen betydning i den skabende kultur.

Fakta om forestillingen

4 af 6 stjerner
‘Dantes guddommelige komedie’ spiller på Republique 10. januar – 2. februar 2019.  Forestillingen varer 1 t. 35 min. uden pause.
Instruktør: Staffan Valdemar Holm. Medvirkende: Stina Ekblad og Vitus Elliot Hansen/Samuel Traum

Om Teater Republique:
Teater Republique blev stiftet i 2009 og ligger på Østerfælled Torv på Østerbro, København. I 2017 blev teatret sammenlagt med Østre Gasværk, Revolver og Reaktor under fællesbetegnelsen Østerbro Teater. Profilen på Teater Republique er nyskabende formater, son udfordrer teaterbegrebet, med en overvægt af nyskreven dramatik.

Om Stina Ekblad:
Stina Ekblad (1954) er en svensktalende finsk skuespiller, som er uddannet fra Odense Teater i 1975. Hun fik sit danske gennembrud i tv-serien ‘Krøniken’ (2004–2006) i rollen som den kølige, men hengivende mor og hustru Karin. Ekblad har primært medvirket i svenske teater- og tv-produktioner og modtog i 2007 Det Svenske Akademis teaterpris.

I skikkelse af figuren Dante tager finsksvenske Stina Ekblad – som eneste talende skuespiller på scenen – os med på en psykologisk rejse mod det hinsides gennem Helvede, Skærsilden og Paradis.

Trekløveret har skabt noget helt unikt

Skuespiller Stina Ekblad, instruktør Staffan Valdemar Holm og scenograf Bente Lykke Møller har fulgtes ad siden deres tid på henholdsvis Odense Teaterskole og Statens Teaterskole i 1970’erne og starten af 1980’erne. Den intimitet, der opstår mellem personer, der har fulgtes ad i så mange år, mærker man i hele orkestreringen af forestillingen. Den er gennemarbejdet, detaljeret og præcis.

Stina Ekblad er eminent som Dante, vejviseren Vergil samt Beatrice, frelseren og symbolet på kærlighed. Jeg er benovet over hendes talent som skuespiller. Ekblad leverer sine replikker med lige dele styrke og stoisk ro. Hun har fuld kontrol over sin fysiske tilstedeværelse på scenen og bærer sin krop med ungdommelig ynde, når hun i rytmiske bevægelser danser og springer rundt på scenen for i næste øjeblik at gå foroverbøjet med tung krop og krum ryg, som bar hun ikke kun sin egen alder, men også hele verdens problemer.

Er hun mon i stand til at rette sig ud igen, overvejede jeg flere gange. Den enkle scenografi, som består af 49 hvide hverdagsobjekter i rækker af 7 x 7 (med henvisning til de 7 dødssynder, red.), fortjener en anmeldelse for sig. De ligner marmorskulpturer, sådan som de er malet og belyst af spots i loftet. Som publikum sidder man forestillingen igennem med følelsen af at være vidne til noget helt unikt.

Forestillingen taler mere til intellektet end til følelserne

Stina Ekblad og holdet bag fører os gennem menneskets sind og alle dets afkroge. Men denne rejse er krævende for publikum. Dels fordi Stina Ekblad er eneste talende skuespiller på scenen (Vitus Elliot Hansen/Samuel Traum har ingen replikker). Dialogen mellem de forskellige karakterer fører hun altså med sig selv. Dels fordi forestillingen er meget fokuseret på sit litterære forlæg og det talte sprog. Har man ikke kendskab til Dantes ‘Den guddommelige komedie’ (ca. 1472) og værkets betydning for senere fortolkninger af Helvede, bliver det svært at følge med i forestillingens handling og mærke dens intensitet.

‘Dantes guddommelige komedie’ taler mere til intellektet end til følelserne. Selv blev jeg opstemt, men ikke rørt. Alligevel anbefaler jeg dig at tage på dannelsesrejse til Teater Republique. I løbet af forestillingens 90 minutter forstår man nemlig, hvor nyere amerikanske film som ‘Seven’ (instrueret af David Fincher i 1995 med bl.a. Brad Pitt og Kevin Spacey i hovedrollerne red.) henter deres materiale fra. Og det er slet ikke dumt at blive mindet om, hvad vi har at takke fortiden for.

Foto: Teater Republique

Læs mere

Guide til vinterens store teaterbegivenheder

I ungdommens vold og magi