Fascinerende, skræmmende og tankevækkende. Peter Svarres bog ’Hvad skal vi med mennesker?’ sætter mange følelser i gang. Bogen åbner dørene til en fremtid med kunstig intelligens. En bog for de lidt nørdede, men heldigvis også for os, der ikke er så meget inde i feltet. Ikke mindst fordi bogen er velskrevet og har en masse gode konkrete historier og eksempler på den nye teknologiske fremtid, vi går i møde.
Det er også en bog, der på godt og ondt er meget snæver. Det gode er, at man holder sig til at diskutere konsekvenserne af en fremtid med kunstig intelligens og teknologiske landvindinger i et højt tempo.
Den skarpe fokusering på kunstig intelligens sat op mod et stort spørgsmål om menneskehedens overlevelse og betydning har dog også sine åbenlyse mangler. Eksempelvis udelades hele klimadebatten, som måske fører os til at omlægge en del af vores ’industrialiserede og teknologiske’ livsstil.
I det små ser vi eksempelvis fravalget af teknologiske landvindinger såsom flyrejser, hvilket kan gøre diskussionen om kunstig intelligens mindre betydningsfuld i årene, der kommer. Menneskets fremtid handler ikke kun om teknologi, selv om teknologi utvivlsomt kommer til at fylde en del i vores liv, som det ser ud lige nu.
Boganmeldelse
Hvad skal vi med mennesker?
Af: Peter Svarre
Forlag: Gyldendal Business
Sprog: Dansk
Sideantal: 253
Pris: 260 kroner
ISBN13: 9788702265927
4 af 6 stjerner
Kunstig intelligens er ikke en ny tanke
Bogen er delt i tre dele. Første del om fortid, nutid og fremtid fører læseren sikkert ind i, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen.
Peter Svarres store indblik i feltet viser sig fra første færd, og vi bringes tilbage til historien om babelstårnet og gennem epoker i menneskehedens forsøg med at klone den menneskelige intelligens.
Der er således både store perspektiver og så en mere konkret indføring i de seneste hundrede års forsøg på at kopiere menneskelige egenskaber. Især de seneste års forsøg med maskinlæring, hvor maskiner begynder at lære sig selv, hvordan mennesker tænker.
Heldigvis er det ikke en forblindet forfatter, der har skrevet bogen. Jesper Svarre har også et kritisk blik og maner heldigvis til en vis realisme, som giver håb om, at vi ikke har tabt til maskinerne.
Data, magten og 27-årige programmører
Bogens anden del ser frem i tiden og rejser en række relevante diskussioner om, hvad den fagre nye teknologiske verden kommer til at betyde for menneskeheden.
Med afsæt i sagen om Cambridge Analyticas og Facebooks misbrug af data kastes læseren ud i gode diskussioner om, hvor magtfulde organisationer kan blive, når de får kontrol over data, som vi selv giver dem gratis adgang til.
Det bliver også til en diskussion om skævheder i data og etiske dilemmaer, som blandt andet peger på problemet med, at 27-årige programmører let kommer til at styre udviklingen af kunstige intelligenser. Unge mennesker uden den store interesse for det omgivende samfund.
Mennesket er skabt til at tvivle – den lille forskel
Skulle man have tabt modet og håbet for menneskeheden, kommer bogens tredje del læseren til undsætning.
Vi er ikke fortabte, og der er flere muligheder tilbage for at styre og påvirke udviklingen af kunstige intelligenser. Det kræver dog at vi kommer i arbejdstøjet.
Der er både noget, vi selv kan gøre, men der er også en række opgaver for vores politikere. Margrethe Vestager og Ida Auken er et par af de personer, Jesper Svarre inddrager undervejs for at få bud på sidstnævnte.
Der tændes håb for os mennesker, og bogens afsluttende budskab er tankevækkende interessant: At vi skal bruge mennesker til at tvivle. Tvivl er nemlig noget af det, som maskinerne endnu ikke har lært og nok heller aldrig lærer.
LÆS OGSÅ
Solid bog om private investeringer
Boganmeldelse: Kampen om fremtidens kunstige intelligens
Sådan kan ledelse løfte danske lokalområder
En let introduktion til digitale valutaer
