RGS web

Inside story

Tidligere EQT-chef øjner milliardgevinst på omstridt virksomhed

Ejerne bag miljøkoncernen DSVM, der overtog koncernen fra kapitalfonden Triton, gør nu klar til at frasælge datterselskabet RGS, Den kan indbringe ejerne, herunder tidligere EQT-chef Peter Korsholm, over 2 mia. kr. (Rettet 9.9.2019)

Efter en noget tøvende start på året er optimismen igen ved at brede sig blandt de danske M&A-rådgivere. For godt nok var der rigeligt at lave i begyndelsen af året, men der herskede alligevel en noget afventende stemning, da man ikke helt oplevede samme travlhed som tidligere.

Især var der længere blandt de helt store sager, blandt andet fordi de fleste kapitalfonde allerede havde solgt ud af de mest modne salgsemner i porteføljer.

Ikke desto mindre er der især hen over sommeren kommet en række større selskaber til salg, hvilket både har vakt de fleste kapitalfondes interesse, men samtidig også giver markedet en tro på, at den spirende nervøsitet i foråret blot var forbigående.

Som tidligere beskrevet i InsideBusiness har ejerne bag ingredienskoncernen Glycom hyret FIH og Credit Suisse til at finde en køber til selskabet, ligesom den jyske milliardkoncern Caljan nu er ved at blive solgt af investeringsbanken Alantra.

Også den tidligere så omstridte miljøkoncern DSVM, der ejes af EQT’s forhenværende chef i Danmark Peter Korsholm og Kent Arentoft, er nu på jagt efter en køber til datterselskabet RGS Nordic.

InsideBusiness erfarer således, at ejerkredsen har valgt FIH Partners til at sælge virksomheden, der efter en stribe turbulente år under kapitalfonden Tritons ejerskab nu fremstår som et yderst veldrevet selskab.

I det netop aflagte regnskab tjente koncernen, der lever af at modtage byggeaffald og rense det for siden at sælge det som forskellige former byggematerialer, 230 mio. kr. før renter, skat og afskrivninger. Dermed har koncernen en størrelse, hvor man både er interessant for industrielle spillere samt de talrige nordiske og udenlandske fonde, der med en fyldt krigskasse jagter aktiver for tiden.

Efter at Triton blev tvunget til at sælge DSVM, herunder RGS, i begyndelsen af 2015 efter pres fra FIH, PKA og LD, har de nye ejere haft held til både at refinansiere koncernens tidligere så livstruende gæld, ligesom man har været i stand til at optimere de enkelte forretningsben.

Dermed fremstår RGS i dag som en veltrimmet virksomhed, der med udsigten til forbedret indtjening i indeværende år har en størrelse, som gør, at de fleste større kapitalfonde er nødt til at kaste et blik på den teaser, der blev sendt ud til potentielle købere for kort tid siden.

Da Triton i sin tid måtte smide nøglerne til den store miljøvirksomhed, gav det anledning til voldsom kritik fra en stribe småaktionærer med tidligere DSV-chef Leif Tullberg i spidsen, der mente, at den svenske kapitalfond og virksomhedens långivere havde foræret koncernen til de nye ejere hen over hovedet på de små aktionærer i det daværende DSV Miljø.

Slagsmålet endte i en voldgiftssag, der dog mundede ud i et forlig, hvor de mange mindretalsaktionærer fik hentet en del af det tabte hjem.

De er til salg

Herunder ses en liste over de større virksomheder, der er til salg, samt deres respektive rådgivere i parentes.

Caljan (Alantra): 1,5-2 mia.
Glycom (FIH & Credit Suisse): 3-4 mia.
Bladt Industries (FIH): 2-3 mia.
RGS Nordic (FIH): 1,5-2,5 mia.
Mols-Linien (FIH): 5-6 mia.
Mountain Top (Jeffries & Danske Bank): 2-3 mia.
Skamol (Uvist): 1 mia. Kr.
Fitness World (Raymond James): 2-3 mia. Kr.
Radius (Danske & City): Over 15 mia. Kr.

Nordjysk robotkoncern i markedet

At de mange salgsklare milliardkoncerner spås gode muligheder for at skifte ejer inden for den nærmeste fremtid, hænger især sammen med, at hovedparten af kapitalfondene i øjeblikket nærmest svømmer i penge. Samtidig har de ofte en perlerække af pengestærke investorer i ryggen, heriblandt pensionskasser, der alle har et udtalt behov for at finde alternative investeringer.

Det er således i dag ikke længere blot nok for investorerne at putte milliarder i de enkelte fonde; investorerne forventer også løbende at få tilbudt co-investeringer i forsøget for at få så meget kapital ud at arbejde som muligt og samtidig sænke deres omkostningerne til kapitalfondene.

Høje forventninger hæmmer

Med de mange potentielle købere, der alle har rigeligt med kapital, har priserne på virksomheder været kraftigt stigende de senere år. Ikke desto mindre er den tendens så småt ved at ændre sig. I flere sager bliver der længere mellem parterne, især fordi mange købere er yderst opmærksomme på ikke at betale for høje priser på toppen af en højkonjunktur.

Netop den udvikling giver med jævne mellemrum udfordringer, når en virksomhed skal afhændes, og i løbet af det seneste år har der været flere eksempler på, at en proces er kørt af sporet, blandt andet fordi sælger i samarbejde med de nærmeste rådgivere, herunder den udvalgte investeringsbank, simpelthen får presset prisen for højt op.

I forbindelse med salget af DPA Microphones i efteråret var netop de høje prisforventninger ved at køre processen af sporet, og for nylig måtte også Axcel droppe af sælger Frontmatec efter et forløb, hvor man i samarbejde med Nordea og William Blair havde fået skabt nogle prisforventninger, køberne simpelthen ikke kunne indfri.

Om det samme er ved at ske i forbindelse med salget af logistiskleverandøren Caljan, er endnu for tidligt at sige, men ikke desto mindre erfarer InsideBusiness fra en række kilder med dyb indsigt i processen, at flere købere allerede er faldet fra på grund af ejernes prisforventninger.

Meldingen til køberfeltet, der skulle afgive bud i sidste uge, var således, at man for at komme i betragtning skulle byde omkring 1,8 mia. kr. for den østjyske koncern. En pris, der svarer til omtrent 15 gange selskabets EBITDA-indtjening de seneste 12 måneder, hvilket må siges at være en ganske optimistisk værdiansættelse.

 

LÆS OGSÅ

Succesvant kapitalfond bryder med dansk nøglefigur

Pensionsgigant og finansfolk øjner milliardgevinst på ombejlet virksomhed

Kapitalfondes salgsdrømme brister 

Fonde i kapløb om skjult guldæg 

Se kapitalfondenes guldæg – og de dårlige investeringer

Har han reddet Nordeas prestigeafdeling?