;
6.2 Analytikerne er begyndt at tvivle på, om topchef Chris Vogelzang når i mål med sin gyldne plan indenfor den tidsfrist, han selv har sat. PR-foto

Inside story

Tilliden til Vogelzangs plan lider et knæk

Analytikerne tror mindre og mindre på, at Danske Bank kommer i mål med Chris Vogelzangs forkromede plan inden deadline.

Sigtbarheden i finansmarkederne er nul, og det er et problem, når man som topchef i Danske Bank er i gang med at udrulle den store forkromede strategi.

I den tætte tåge fra coronakrisen skal administrerende direktør Chris Vogelzang nemlig ikke blot navigere banken gennem skærene af økonomisk nedtur og ekstraordinære nedskrivninger, men samtidig også levere på de målsætninger, som efter planen skal forbedre indtjeningen.

Topchefen har aldrig lagt skjul på, at det skal gøre ondt, før det gør godt. Men han havde næppe taget højde for den pludselige og voldsomme krise, som nu rammer indtjeningen og truer med at få banken til at misse sine egne målsætninger.

Hidtil har Chris Vogelzang – noget overraskende – valgt at fastholde forventningerne til bankens ultimative mål om en egenkapitalforrentning på 9-10 procent i 2023. Men analytikerne, der følger banken, er begyndt at tvivle.

Selv om man dårligt kan bebrejde Chris Vogelzang for ikke at have overblik over coronakrisens konsekvenser endnu, er én ting nemlig sikker: Coronakrisen bliver dyr. Spørgsmålet er bare, hvor stor regningen ender med at blive, og den tvivl er nok til, at analytikernes tro på bankens kortsigtede målsætninger er begyndt at smuldre.

I det dugfriske konsensusestimat for Danske Bank sænker analytikerne således deres forventning til overskuddet i 2020 med 1,1 milliard kroner. Dermed forventer de nu, at bankens mål om et overskud på mindst 3 milliarder kroner i 2020 rammer forkert. De forventer nu 2,7 milliarder kroner mod 3,8 i april, og samtidig sænker de forventningerne til overskuddet i både 2021 og 2022.

Sagen kort

Analytikerne forventer større nedskrivninger hos Danske Bank og sænker samtidig forventningerne til overskuddet i 2020. Et flertal tror, at banken vil misse målet om et overskud på mindst 3 milliarder kroner.

Forklaringen er især den ekstremt store usikkerhed om banksektorens nedskrivninger for tiden. De mest optimistiske analytikere forventer nedskrivninger på mindre end 5 milliarder kroner, mens de mest pessimistiske forventer nedskrivningerne på knap 17 milliarder kroner.

Usikkerheden er så massiv, at den ikke blot udfordrer 2020. Ifølge bankens konsensusestimat forventer et flertal af analytikerne, at tabene også vil trække spor ind i 2021 og 2022, og dermed udfordres Chris Vogelzangs store effektiviseringsplan, som gerne skulle munde ud i en egenkapitalforrentning for banken på 9-10 procent i 2023.

Det mål har Chris Vogelzang indtil videre valgt at fastholde, men han har også endnu til gode at forklare, hvordan målene skal nås. Derfor er alles øjne nu rettet mod andet kvartal med forventning om en detaljeret opdatering af planen.

Vild uenighed om nedskrivninger

Årsagen er især nedskrivningerne på bankens udlån, som i øjeblikket er behæftet med ekstremt stor usikkerhed. Spændet i analytikernes forventninger til nedskrivninger strækker sig fra små 2,9 milliarder kroner i 2020 til svimlende 16,8 milliarder kroner – en forskel på 14 milliarder kroner. Det er en stor del af forklaringen på, at et flertal af analytikerne nu forventer, at banken vil komme ud med et større underskud end ventet.

”Spændet på nedskrivningsposten i andet kvartal er stort, men det, der især springer i øjnene, er helårsestimatet for 2020. Det afspejler den usikkerhed, der er i markedet om, hvordan covid-19 situationen vil påvirke kreditkvaliteten i banken,” siger Thomas Eskildsen, der er senioraktieanalytiker i Handelsbanken.

Derfor overrasker det også, at Chris Vogelzang indtil videre har valgt at fastholde målsætningen om en egenkapitalforrentning på 9-10 procent i 2023. Analytikerne er begyndt at tvivle, men de har ikke andet at forholde sig til end præsentationen fra første kvartal, hvor direktøren – på grund af usikkerheden i økonomien – var svær at få i tale.

”Jeg troede egentlig, at de ville have sænket målet, men de ser ud til at være commited til planen, og derfor er jeg meget spændt på at se, hvad de har tænkt sig at præsentere i andet kvartal,” siger Mads Thinggaard, der er aktieanalytiker i investeringsbanken ABG Sundal Collier.

Uden klare svar fra topchefen har analytikerne været overladt til selv at spekulere på, hvad Chris Vogelzang har tænkt sig at hive op af hatten, når nøgletallene for andet kvartal skal præsenteres.

Coronakrisen udfordrer forkromet plan

Nedskrivningerne ser lige nu ud til at stikke en kæp i hjulet på Vogelzangs plan, men topchefen reddes også af, at der stadig er lang tid til 2023, og at han, takket være coronakrisen, ikke for alvor har behov for at levere imponerende overskudsgrader lige foreløbig.

Det er derfor sandsynligt, at topchefen vælger at udnytte muligheden for at skubbe så mange omkostninger som muligt ind i de dårlige år, så strategien til gengæld kan brillere på den anden side af krisen, og når datoen for planens ultimative mål nærmer sig.

”Set ud fra et strategisk perspektiv kan man lige så godt presse så mange omkostninger og nedskrivninger ind i 2020 som overhovedet muligt. For jo mere han brænder af nu, jo lettere vil det være at nå målet om en ROE (egenkapitalforrentning, red.) på 9-10 procent i 2023,” siger Mads Thinggaard.

Omvendt forventer flere analytikere også, at de dårlige resultater fra 2020 vil trække spor langt ind i de følgende år, og det er ikke usandsynligt, at Chris Vogelzang derfor kan blive nødt til at sænke forventningerne til strategien undervejs.

”2023 ligger jo nogle år ude, og på det tidspunkt skulle vi gerne være forbi coronakrisen. Men det er klart, at der er en vis sandsynlighed for, at coronakrisen forsinker planen eller gør, at de må ændre den. Vi kan allerede se, at nogle af estimaterne for 2021 bliver justeret lidt nedad,” siger Thomas Eskildsen fra Handelsbanken.

Flere analytikere, som InsideBusiness har talt med, peger på kreditkvaliteten som den helt store udfordring for banken på den korte bane. Især er eksponeringen mod olie bekymrende, og det hjælper ikke, at banken er blevet bedt om at stille 75 milliarder kroner i kreditfaciliteter til rådighed for at hjælpe nødlidende danske virksomheder gennem krisen.

Danske Bank har dog for nylig oplyst, at trækket på kreditfaciliteterne ikke har været nævneværdige endnu, men det kan ændre sig, i takt med at krisen udvikler sig.

Forventer klare svar i andet kvartal

Nu er alle analytikernes øjne rettet mod andet kvartal, og denne gang vil de se mere end nøgne tal. De vil have en plan for, hvordan målene skal nås.

”Noget af det, de havde stillet os i udsigt sidst, var en opdatering på deres transformationsplan, men vi fik ikke så meget på den front, ud over at vi hørte, at deres plan var ”on track”. Der var ikke de detaljer, vi var blevet stillet i udsigt,” siger Thomas Eskildsen og fortsætter:

”I lyset af udviklingen i covid-19 er det måske forståeligt nok, men vi venter altså stadig på detaljerne om Chris Vogelzangs store forkromede plan. Det er en væsentlig driver for bankens lønsomhed – også på den lidt længere bane,” siger Thomas Eskildsen.

For Chris Vogelzang gælder det om at overbevise investorerne om, at planen kan forbedre tingene markant for Danske Bank. Det har han ikke formået at vise indtil nu, og derfor ligger aktien underdrejet, mener flere analytikere. Men hvis det lykkes at levere den indsigt og de målsætninger i andet kvartal, som analytikerne og investorerne hungrer efter, kan aktiekursen tage et pænt ryk opad.

”Han har endnu ikke fået investorerne til at gå om bord i sin plan, men det er jo også stadig tidligt, så giv ham lige en chance. Hvis han leverer en nogenlunde detaljeret opdatering på planen i Q2, kan holdningen i markedet skifte til, at varen er ved at blive leveret, og så må man forvente en betydelig upside for aktien. Men det er klart, at alles øjne er rettet mod præsentationen 17. juli, hvor investorerne vil have stor appetit på konkrete detaljer med hensyn til, hvordan Danske Bank skal komme i mål med den ambitiøse målsætning,” siger Mads Thinggaard

LÆS OGSÅ

Storbank skrotter danske selskaber

Afsløring: Danske Bank varsler søgsmål mod Thomas Borgen

Får vi dyb krise, bankkrak med kollaps af forskellige brancher?

Banker har milliarder i klemme i kriseramte hoteller 

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer

Bankdirektører og revisorer: Sådan rammer krisen Danmark

Politisk rivegilde om 90 indefrosne feriemilliarder

Mette Frederiksens næste træk kan blive lige så alvorligt

Fra massefyringer til kassekredit. Her er erhvervslivets ønsker til regeringen

Corona er en black swan-event. Fascinerende og dybt foruroligende

Risikoen for en corona-recession tårner sig op

Danske Bank på katastrofekurs på afgørende lånemarked

Hvad bliver Nykredits næste træk?

Banker står splittede om nyt guldrandet gebyr