Det går alt, alt for langsomt med at skabe balance på pensionsbranchens syge- og ulykkesforsikringer (SUL). Så klar lyder beskeden fra Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet, der i længere tid har haft pensionsselskabernes SUL-regnskaber i kikkerten.
”Vi må desværre konstatere, at det stadig er et forretningsområde, som er i underskud, og at flere selskaber endnu ikke har den nødvendige balance på området, selv om selskaberne generelt har hævet priserne på SUL. Det er der behov for at lave om på, for det er grundstenen i reguleringen, at forretningen skal være holdbar i begge de to ben – skades- og livsforsikring – og skal kunne hvile i sig selv,” siger Carsten Brogaard til InsideBusiness i forbindelse med en konference på pensionsområdet arrangeret af Insight Events.
SUL-området har længe været et problembarn for pensionsbranchen, idet flere selskaber i længere tid gav store rabatter på forsikringsdækningerne i jagten på at få flere kunder i folden.
Udgifterne på området viste sig dog større end de lavere priser, rabatterne medførte, hvilket har forårsaget historisk store underskud på forretningen på tværs af branchen.
I 2022 kom Finanstilsynet imidlertid med en bekendtgørelse på området, der gjorde det klart, at forretningsområdet ikke systematisk må gå i minus, og at skades- og livsforsikring skal hvile i sig selv. Altså blev selskaberne pålagt at få styr på de store underskud ved blandt andet at arbejde med prisstigninger og hensættelser.
Selv om Carsten Brogaard glæder sig over, at selskaberne fortsat gør meget for at rette op via prisstigninger og forebyggende tiltag over for kunder, der er i risiko for at blive syge, er underskuddene altså stadig alt for store for tilsynets smag, især på tab af erhvervsevne-produkter.
Derfor kommer Finanstilsynet fremover til at skrue op for tilsynet med selskabernes indsatser på SUL-området, blandt andet ved at dykke meget mere ned i selskabernes måde at opgøre hensættelser på, og hvilke antagelser de lægger til grund for prissætninger og hensættelser.
Selv om han afviser, at der er behov for yderligere lovgivning og regulering på området, kommer tilsynet altså til at banke mere på dørene hos selskaberne, fortæller Carsten Brogaard.
”I det tilsyn kommer vi til at anvende en kombination af at kigge på løbende indberetninger, at foretage mere dybdegående inspektioner, hvor det måtte være nødvendigt, samt generelt at have en tæt dialog med selskaberne. SUL er et vigtigt område for os, og vi kommer til at fokusere endnu mere på det,” siger Carsten Brogaard.
Eksperter: Selskaber er udfordrede
At det stadig går trægt med at gå i nul på SUL-området, ses hos flere af de store pensionsselskaber, der for nylig er kommet ud med halvårsregnskab.
Hos PFA landede SUL-resultatet på minus 353 millioner kroner. Resultatet blev dermed bedre end første halvår 2023, hvor resultatet lå på et underskud på 510 millioner kroner, men altså stadigvæk et stort minus.
Imens landede resultatet for Velliv på et underskud for risikoresultatet på 320 millioner kroner – altså blev underskuddet øget med 300 millioner, når man sammenligner med samme periode sidste år.
Omvendt landede SUL-regnskabet hos AP Pension på et lille overskud på 50 millioner kroner. Dog skal dette ses i lyset af, at selskabet historisk har “været på den sikre side” og hensat for meget, og først nu kan begynde at tilbageføre. Renser man tallet for disse tilbageførelser, vil forretningen gå i underskud i år, fortæller administrerende Bo Normann Rasmussen til InsideBusiness.
Tallene er ifølge flere eksperter udtryk for, at der stadig er lange udsigter til, at bekendtgørelsen kan overholdes.
”Branchen er ikke helt i mål med at skabe balance i regnskaberne. Vi ser stadigvæk, at der er nogle gamle ordninger med prisgarantier, som løber ud, og hvor der sker nogle markante forhøjelser på forsikringspriserne på 60 procent eller mere. Det gør man, fordi man ved, at Finanstilsynet holder meget øje med udviklingen,” siger Gert Nielsen, direktør i BedstPension.
Han understreger dog, at de fleste selskaber, der har ’hængt i bremsen’ med at skrue op for forsikringspriserne, er kommet med nu, og at det både gælder rammeaftalerne og de store kunder, hvor prisaftalerne står til at udløbe.
Jørgen Svendsen, aktuar og pensionsekspert i rådgivningsselskabet AFPR, påpeger også den balancegang, som selskaberne går ind i prissammensætningerne med. Selskaberne vil helst sætte den rigtige pris og undgå at sætte den for højt, da det er en salgsvare, som kunderne skal kunne forstå, hvilket også spiller ind.
“Selskaberne kan således sagtens skabe overskud i risikoregnskaberne. Selskabernes strategi er imidlertid ikke at skabe overskud, men at undgå, at priserne bliver for høje, og stadig ligge lidt under balancepunktet for at vinde kunder og bevare konkurrencefordele,” siger Jørgen Svendsen.
Hvad angår Finanstilsynet, bør det i hans optik tage bedre hensyn til, at selskaberne står over for store omkostninger, for eksempel til udskiftning af it-kernesystemerne, når de forsøger at skabe balance. Derfor bør der være fleksibilitet i implementeringen af tilsynets ønsker og de tilbud og løsninger, som er bedst for pensionskunderne, uddyber Jørgen Svendsen.
Brancheorganisation: Nødvendigt med tilsyn, men …
Forsikring og Pension (F&P), der er interesseorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaberne, fortæller til InsideBusiness, at selskaberne er meget optaget af at genoprette balance på området, og at der arbejdes på højtryk for at skabe balance på området.
Derfor tager man også tilsynets løftede pegefinger alvorligt, men opfordrer samtidig tilsynet til også at huske på, at området er kompliceret – især set i lyset af det ændrede sygdomsmønster i samfundet.
”Vi vil gerne gøre tilsynet opmærksom på, at der er forskel på den regnskabsmæssige skrivebordsøvelse i, at selskaberne skal skabe balance på SUL-området, og så virkeligheden, hvor menneskers liv slår uforudsete kolbøtter, og hvor vi i stigende grad ser nogle anderledes sygdomsmønstre blandt folk, der er med til at lægge pres på ydelserne,” siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P.
Han peger blandt andet på en stigende fremkomst af psykiske sygdomme som depression og stress, hvor især det sidste i værste tilfælde kan betyde store udgifter for selskaberne i tab af erhvervsevne-produkter.
Af den grund er det ikke ligetil for branchen at skabe den nødvendige balance, siger Kent Damsgaard.
”Det er et enormt komplekst område. Og derfor vurderer jeg også, at det kan være svært for selskaberne at regne på, hvordan de rent regnskabsteknisk skal kunne skabe balance,” siger han.
Carsten Brogaard fra Finanstilsynet anerkender da også, at antallet af skader er steget generelt set, og at det også sætter sig i stigende udgifter på forsikringerne.
Dog understreger han, at fra et forsikringsmæssigt perspektiv skal selskaberne kunne give realistiske bud på, hvad det bedste estimat for hensættelser er med udgangspunkt i, hvilke skader man forventer.
Man vil ikke kunne ramme sådan et estimat hvert år, medgiver Carsten Brogaard, men hvis man skal have en holdbar forretning, går det ikke, at forventningerne rammer under år efter år, siger han.
“Hvis man holder det op imod den generelle præmis, at man som selskab skal have en holdbar forretningsmodel, er det lige meget, om det underskud er en overraskelse. Man kan i længden ikke drive en forretning med underskud.”
”Det er derfor, vi siger, at selskabernes overraskelse ikke må blive permanent, selv om vi også kan se, at flere er blevet syge, og at man må øge skadesudbetalingerne i den forbindelse. Men det er ikke et tilstrækkelig gangbart argument, som kan bruges af selskaberne, som er nødt til at foretage de nødvendige træk i håndtagene for at sikre holdbarheden,” siger Carsten Brogaard.
Selskaber hilser debatten velkommen
De tre førnævnte store pensionsselskaber fortæller alle samstemmende til InsideBusiness, at man hilser beskeden fra Finanstilsynet velkommen, og at man arbejder meget med at skabe balance på SUL-området.
Dog bakker de også op om F&P’s budskab, at området er meget komplekst, og at man oplever et stigende antal syge.
Hos AP Pension fortæller administrerende direktør Bo Normann Rasmussen, at planen hele tiden har været, at de sidste planlagte prisstigninger kommer i 2025, og der ikke vil være flere tilbageførelser end dem, der sker i 2024. Derfor forventer selskabet forventer en balance i SUL fra 2026.
AP Pension mangler dog stadig at genforhandle nogle ordninger for at komme derhen, men han er fortrøstningsfuld ved, at planen vil holde. Dog med forbehold for, at yderligere skader kan skabe problemer.
”Når kompleksiteten er så høj, er der også en iboende risiko for, at man kan estimere forkert. Vi arbejder meget for at undgå det ved både at hæve priserne og ved ikke at hensætte for lidt til fremtidige modtagere – men det er naturligvis også til stede for os. Derfor vil et benchmark minimere risikoen for, at nogle selskaber reducerer for lidt,” siger Bo Normann Rasmussen med henvisning til, at AP Pension tidligere har efterspurgt et benchmark med nøgletal fra Finanstilsynet, som branchen kan støtte sig til.
Det har Finanstilsynet imidlertid afvist, da det i tilsynets optik er selskabernes eget ansvar at lave sådanne benchmark, og som Carsten Brogaard gentager til InsideBusiness.
PFA’s koncerndirektør, Anders Damgaard, fortæller, at man arbejder intenst med både at gøre estimaterne for skadesudviklingen robuste samt med forebyggende indsatser for at forhindre, at kunderne overhovedet får brug for forsikringerne.
Dog understreger han, at PFA står i en hård konkurrencesituation, hvilket besværliggør prissætningerne på området. Derfor må selskabet – ligesom andre på markedet – gå en svær balancegang, når priser og hensættelser skal fastlægges på forretningsområdet.
”Ja, vi arbejder meget med at skabe balance på forsikringsområdet, men det er også vigtigt at være konkurrencedygtig på de andre områder. Det er det samlede værditilbud og den samlede pris, der er mest relevant for kunden, ikke kun forsikringsdelen – det er det, der fylder i forhandlingen med kunden. Men vi skal selvfølgelig respektere, at reguleringen siger, at der ikke skal være minus på forsikringsdelen, og det forventer vi også at kunne leve op til i løbet af næste år,” siger Anders Damgaard.
Selvom man i Velliv ikke regner med at kunne skabe balance på SUL i år, er man ifølge Julie Engelund Sander, Vellivs sundhedsdirektør, meget optaget af at komme i mål, og man kigger derfor løbende på modellerne og prognoserne for at sikre, at det rette niveau rammes.
Dette skal dog ske i respekt for, at kunderne ikke er interesserede i, at priserne kommer for højt op, og at Velliv i det lange løb ikke kan sælge forsikringer, som man taber penge på. Derfor kommer de sideløbende også til at skrue op for forebyggende tiltag, siger Julie Engelund Sander.
“Det er blevet pålagt, at vi skal skabe balance inden for den nærmeste fremtid, og det arbejder vi hen imod. Vi kan ikke med sikkerhed sætte en præcis dato for, hvornår vi er i mål, men alle, der arbejder med priser, produkter og forebyggelse i forhold til det her, er helt opmærksomme på situationen både historisk og i det aktuelle sygdomsbillede. Det er det, vi sætter kursen efter,” siger hun.
Læs mere
Pensionsbranchen er fanget i svært dilemma om priser på udskældte forsikringer
2024 bliver skelsættende for pensionsbranchen. Hvem står bedst?
Grebet strammer om PFA: Strengere regler for prisdumping af forsikringer end konkurrenter
Nye PFA-priser signalerer et helt nyt regime for pensionsbranchen
Forvirring om ekstremt lave priser på udskældte forsikringer hos Sampension
Ekstremt lave priser på udskældte forsikringer florerer i PFA
