;
6.2 Finanstilsynet vil til bunds i pensionsselskabernes alternativer og den måde, de værdiansætter dem på. PR-foto

Inside story

Tilsynet skruer op for kontrollen med pensionskassernes værdiansættelser

Mens debatten om pensionssektorens værdiansættelser raser, skruer Finanstilsynet nu op for kontrollen. Flere steder er de løbende målinger nemlig ikke helt på plads, lyder det.

Værdiansættelsen af pensionsbranchens alternativer er blevet kritiseret og debatteret heftigt de seneste måneder. Selskaberne når frem til forskellige priser på de samme aktiver, de op- og nedskriver på forskellige tidspunkter, og branchen har samtidig svært ved at enes om, hvorvidt en fælles model er den rigtige vej at gå, og om den er praktisk mulig.

Nu kaster Finanstilsynet sig ind i kampen og vil i første omgang rette et stærkt tiltrængt projektørlys på området. Tilsynets foreløbige inspektioner tyder nemlig ifølge vicedirektør Carsten Brogaard på, at der er noget at komme efter. Men før man kan konkludere noget endegyldigt, er der brug for indsigt og overblik.

”Vores erfaring er, at der er flere steder, hvor den løbende måling af værdierne ikke er fuldt på plads. Det er det, vi vil bruge undersøgelsen til at kigge nærmere på. Så vi kan få overblik over, hvordan det ser ud på brancheniveau,” siger Carsten Brogaard.

Sagen kort

Debatten om værdiansættelsen af pensionsselskabernes alternativer strammer til.

Nu går også Finanstilsynet ind i kampen med en ny dybdegående undersøgelse af området.

Undersøgelsen skal kaste lys over de metoder og markedsdata, selskaberne bruger, når de værdiansætter deres unoterede aktiver i kategorierne private equity, infrastruktur, illikvide kreditinvesteringer og ejendomme.

Tilsynets vicedirektør, Carsten Brogaard, giver ved samme lejlighed sin forsigtige opbakning til Danicas forslag om at samle branchen om fælles retningslinjer – eller best practice – for værdiansættelser af unoterede aktiver.

Problematiske aktivklasser under lup

Tilsynet stiller skarpt på de fire unoterede aktivklaser private equity, infrastruktur, illikvide kreditinvesteringer og ejendomme. Aktivklasser, som pensionsselskaberne også selv har udpeget som de væsentligste at koncentrere sig om.

En gennemgang i InsideBusiness har for nylig vist, at der grundlæggende er enighed om metodevalget til værdiansættelsen af ejendomme, men at der er forskel på de markedsdata, der lægges til grund.

Til infrastrukturinvesteringer inden for energi lader der også grundlæggende til at være enighed om metodevalget til værdiansættelsen, mens der til andre typer infrastrukturinvesteringer bruges forskellige metoder og forskellige markedsdata.

Også private equity-investeringerne og investeringerne i illikvid kredit værdiansættes ud fra forskellige metoder og på baggrund af forskellige markedsdata, herunder forskellige indeks.

Forskellene på metoder og datavalg kan i sidste ende føre til vidt forskellige værdiansættelser, hvilket der har været flere eksempler på allerede.

Carsten Brogaard understreger dog, at formålet med undersøgelsen ikke er at konkludere noget endegyldigt om, hvorvidt de enkelte aktiver har den rigtige pris.

”Det kræver en vis grad af skøn for at fastsætte en dagsværdi, men det, vi går op i her, er heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt et givent aktiv er værdiansat lidt for højt eller lidt for lavt. Det handler i højere grad om løbende at få dem opdateret.”

Formålet med Finanstilsynets nye store undersøgelse er blandt andet at få overblik over, hvilke risikofaktorer de enkelte virksomheder lægger til grund for nedskrivningerne, og hvordan markedsbevægelserne påvirker priserne.

”Og så forventer vi at få indblik i den måde, selskaberne tænker processerne igennem på,” siger Carsten Brogaard.

Undersøgelse supplerer de løbende inspektioner

Finanstilsynet foretager løbende inspektioner i pensionsselskaberne og har blandt andet fokuseret på værdiansættelsen af alternativer, hvilket så sent som i marts førte til en stribe påbud til Danica. Men tilsynet har ikke gennemført en større analyse af værdiansættelserne på tværs af branchen for nylig, selv om området hvert år påkalder sig stor opmærksomhed.

At undersøgelsen er relevant netop nu, skyldes ifølge Carsten Brogaard de ganske store udsving, som covid-19-pandemien har udløst på de finansielle og børsnoterede markeder. Udsvingene har givet anledning til nogle store forskydninger i det generelle risikobillede med den konsekvens, at selskaberne har foretaget ekstraordinære nedskrivninger på aktiverne, og det er netop i sådanne situationer, at forskellene i selskabernes metoder bliver synlige.

Som InsideBusiness tidligere har belyst, er der stor forskel på, hvordan og ikke mindst hvornår selskaberne foretager nedskrivningerne. PFA nedskrev for eksempel først værdien af ejendomsporteføljen den 20. marts, selv om markedet allerede i februar skød ned med omkring 9 procent.

Selv nævner Carsten Brogaard ingen konkrete eksempler og understreger, at formålet med undersøgelsen heller ikke er at vurdere selskabernes enkeltinvesteringer. Formålet er i højere grad at få overblik over, hvordan selskaberne i praksis fastsætter priserne, så tilsynet efterfølgende vil kunne dedikere ressourcer til de mest trængende områder.

Store enkeltinvesteringer får særskilt behandling

Pensionsselskaberne må dog forberede sig på, at nogle af de større enkeltinvesteringer bliver taget under særskilt behandling. Selv om de store direkte investeringer ikke er det, der fylder mest i porteføljerne, er det nemlig alligevel de store selskaber som Nykredit og TDC, der løber med opmærksomheden.

Det stak for eksempel noget ud, at Nykredits investorer i 2019 ikke kunne blive enige om værdiansættelsen og derfor valgte både at op- og nedjustere aktivet.

”Det er også vores ønske at tage et par af de større investeringer i hvert enkelt selskab under særlig behandling, så vi kan komme lidt mere i dybden med, hvordan de konkret har gjort. Men det er klart, at når man spørger alle på denne her måde, så bliver det i første omgang på et porteføljeniveau, for det kan ikke praktisk lade sig gøre at gå i dybden med alle aktiverne i hver enkelt portefølje. Det gør vi, når vi er på inspektion de forskellige steder, men det er ikke det, øvelsen her drejer sig om,” siger Carsten Brogaard.

Tilsynet bakker op om fælles retningslinjer

Danica og en række andre pensionsselskaber har for nylig opfordret branchen til at samle sig om forhandlingsbordet og fastlægge retningslinjer for værdiansættelser på tværs af sektoren, og i den forbindelse er Finanstilsynet blevet fremhævet som en væsentlig part.

Carsten Brogaard erklærer sig nu enig i den grundlæggende idé om en fælles forståelse i branchen, men han understreger samtidig, at de eventuelle fælles retningslinjer, man måtte blive enige om, bør ses som et supplement til og ikke en erstatning for reguleringens bærende principper.

”Set fra vores stol er det vigtigt, at hvert enkelt selskab til enhver tid kan stå på mål for, hvordan de værdiansætter deres aktiver. Det er en del af det, der ligger i reguleringens prudent person-princip. Det betyder også, at de hver især skal have kompetencerne, og dermed er det ikke nok, at de bare følger en standardiseret manual,” siger Carsten Brogaard og fortsætter:

”Når det er sagt, kan vi godt se en idé i, hvis branchen kan enes om en best practice. Det er svært at være imod, at branchen udveksler erfaringer og sammen bliver klogere. Så det kan vi godt se noget positivt i.”

Undersøgelsen ventes afsluttet til september.

Fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P), lyder meldingen, at man allerede er i gang med en debat med selskaberne.

”F&P drøfter principper og praksis for værdiansættelse af alternative investeringer med selskaberne og deres revisorer. Det er ikke besluttet, hvad disse drøftelser skal munde ud i. Som bekendt har Finanstilsynet netop iværksat en temaundersøgelse af emnet,” siger vicedirektør Jan V. Hansen.

Billedtekst: Finanstilsynet vil til bunds i pensionsselskabernes alternativer og den måde, de værdiansætter dem på. Foto: PR

LÆS OGSÅ

Her er pensionsbranchens problematiske værdiansættelser

Danica splitter branchen med kontroversielt forslag

Tjen gode penge på pensionsbranchens sløve værdiansættelser

Efter kritisk rapport: Her er vinderne og taberne i pensionsbranchen

Luk ATP. Pensionskæmpens rolle er udspillet, siger eksperter

Pensionskasser dumper på dårlig forsikringsdækning

Se pensionsselskabernes afkast for 2018