langelinie-alle-43-2

Inside story

Titusindvis af pensioner skal tvangsflyttes

Det skal være slut med små pensionsdepoter, der gradvist bliver ædt op af høje omkostninger. Ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, at klatpensionerne tvangsflyttes, medmindre opspareren aktivt beslutter noget andet. Det kan ramme visse pensionsselskaber hårdt.

Klatpensioner er en alvorlig og dyr hovedpine for samfundet, idet små pensionsordninger for mindst 6 milliarder kroner risikerer at blive spist op af gebyrer, der overstiger forrentningen. Det skal der gøres noget ved. Derfor peger flere anbefalinger i en længe ventet rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på, at de hvilende pensionsordninger fremover automatisk skal overføres til det selskab, som opspareren nu aktivt indbetaler til.

InsideBusiness er i besiddelse af et udkast til rapporten om konkurrencen på pensionsmarkedet, som er i høring frem til september – og her er meldingen klar. Der skal ryddes op i klatpensionerne på den hårde måde:

”Det anbefales, at eksisterende klatpensioner skal overføres til det selskab, opspareren nu indbetaler til, medmindre opspareren aktivt beslutter noget andet. Således skal opspareren informeres, inden en klatpension er ved at blive flyttet, og det skal være let for opspareren at stoppe overførslen,” fremgår det.

Sagen kort

Der er store ændringer på vej på hele pensionsmarkedet, hvis anbefalingerne fra en kritisk rapport om konkurrencen på pensionsmarkedet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bliver til realiteter. InsideBusiness er i besiddelse af et udkast til rapporten, som peger på en række mere eller mindre markante ændringer for branchen, som potentielt kan være gamechangers for en række af spillere.

Det gælder eksempelvis tvangsflytning af de små pensionsdepoter. Det gælder ikke mindst de såkaldte klatpensioner, der risikerer at blive spist op af omkostninger. Dem har spillere som PensionDanmark, Industriens Pension, PKA og Pensam mange af.

Selskaberne risikerer altså at miste kunder i hundredtusindvis, ligesom deres nøgletal kan blive markant forringet, hvis de ikke har så mange kunder at dele omkostningerne ud på.

Især pensionsselskaber som Pensiondanmark, Industriens Pension, Pensam og PKA har relativt mange hvilende ordninger, som typisk opstår ved, at en yngre person har et ufaglært arbejde i en periode tidligt i arbejdslivet. Pågældende får så en uddannelse, fast arbejde med pensionsordning og glemmer alt om de penge, man tidligere sparede op. For eksempel oplyser PensionDanmark til InsideBusiness, at man har 162.987 hvilende ordninger på under 100.000. kroner. Industriens Pension oplyser, at man har knap 70.000 hvilende medlemmer med opsparing på under 100.000 kr.

Potentielt gigantisk problem

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport var 43 procent af det samlede antal pensionsordninger hvilende i 2017. Heraf var en tredjedel såkaldte klatpensioner defineret ved, at depotet var på mindre end 25.000 kroner, svarende til næsten 7 milliarder kroner. Og der er altså ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en risiko for, at administrationsgebyrerne er større end forrentningen, hvis depotet er lille.

Problemet er potentielt gigantisk, da 500 milliarder kroner står på hvilende ordninger på over 25.000 kroner.

Fremover skal det tillige være sådan, at hvilende ordninger automatisk overføres til kundens nye pensionsselskab, når opspareren skifter job. Så elimines problemet én gang for alle, anbefaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

”Det anbefales, at hvilende ordninger fremadrettet automatisk skal overføres til det selskab, opspareren nu indbetaler til, senest et år efter den seneste indbetaling, medmindre opsparerne aktivt beslutter noget andet,” fremgår det med henvisning til, at behandlingen gælder fremtidige hvilende pensionsordninger.

Det vil dog formentlig kræve, at ”pensionsselskaberne i nytegnede kontrakter indfører, at ordningen kan flyttes med passiv accept, når indbetalingen ophører, givet at opspareren har en ny ordning gennem ansættelsesforhold, hvor der indbetales til.”

Kan blive en hovedpine for selskaberne

Rapporten peger også på, at der skal udvikles et sammenligningsværktøj, som gør det let at overskue fordele og ulemper ved at flytte en pensionsordning. Desuden anbefaler rapporten, at der fremover maksimalt må gå en uge, fra en opsparer har truffet en aktiv beslutning om at overføre et depot, til overførslen rent faktisk sker. I den periode skal det være muligt for det afgivende selskab at kontakte opspareren for eventuelt at overtale pågældende til ikke at flytte depotet.

Det kan nemlig let blive en hovedpine for pensionsselskaberne, hvis potentielt hundredtusindvis af kunders klatpensioner pludselig skal flyttes som følge af anbefalingerne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, lyder det fra aktuar og pensionsekspert Jørgen Svendsen fra AFPR.

”Det er et kæmpe problem, fordi især grupper som butiksansatte skifter job hele tiden. Jeg har set eksempler på, at nogle har 10-12 klatpensioner, der hver koster 900 kroner om året hos de kommercielle selskaber og 400-500 kroner hos arbejdsmarkedspensionsselskaberne. Hertil kommer 0,5-1 procent i årlige omkostninger. Men selskaberne har ingen interesse i at komme af med dem, da de har stor forretningsmæssig gevinst af det og i praksis giver dem mere end dobbelt så mange kunder.”

Jørgen Svendsen mener på den baggrund, at det er en rigtig god idé at få disse ordninger tvangsflyttet, så pengene ikke fordufter i omkostninger.

”Der er jo ofte tale om, at pengene står og bliver til ingenting. Derfor er det selvsagt en rigtig god ide at flytte dem automatisk og skrive det ind i vilkårene for nye ordninger, at de flyttes automatisk,” siger Jørgen Svendsen.

Kan være en dårlig idé for garanterede ordninger

Aktuar og pensionsekspert Søren Andersen fra FPension er enig i, at det økonomisk er en god idé at tvangsflytte pensionsordningerne. Dog med det forbehold, at nogle kunder har garanterede ordninger, og her kan det være en dyr affære at flytte depotet, fordi garantierne kan være mange penge værd i det nuværende lavrentemiljø.

”Der kan være nogle situationer, hvor det er en dårlig idé, hvis man har en pensionsordning på 30.000 kroner med høje garantier, og dem er der nogle af. Her risikerer du at forære 30.000 kroner til pensionsselskabet. Men helt overordnet set er det en god idé at få samlet sine pensioner. Det gælder især ved markedsrente.”

En væsentlig faktor ved klatpensionsproblemstillingen er selve definitionen på en klatpension. Det kan koges ned til, hvor mange penge man har stående, for at det kan kaldes en klatpension. Her mener Søren Andersen, at grænsen bør gå ved 100.000 kroner, selvom pensionsbranchens egen definition er, at en klatpension er en pension med mindre end 51.500 kr.

”Man bør sætte grænsen ved 100.000 kroner. Har du et større beløb, og tror du på pensionsselskabets investeringsplatform, kan det give mening at lade pengene stå. Men overordnet set bør man altid samle sine pensioner – om ikke andet så for overblikkets skyld. Jeg er dog ikke tilhænger af, at man lovgiver om det,” siger Søren Andersen, der peger på, at tvangsflytning af klatpensionerne kan give problemer for nogle af pensionsselskaberne, der har mange hvilende ordninger/fripolicer, for eksempel PensionDanmark, Pensam, PKA og Industriens Pension.

”Det betyder, at selskabets nøgletal målt på omkostninger per pensionstager ser bedre ud, når man har flere kunder at fordele omkostningerne på.”

Hos Industriens Pension lyder det i en skriftlig kommentar til mængden af små pensioner, at selskabets medlemmer ikke nødvendigvis opfatter en pension med mellem 50-100.000 kr. som en klatpension, ”men derimod en opsparing med gode løbende nettoafkast, som langt overstiger udgifterne til omkostningerne, jævnfør vores meget lave administrationsomkostninger.

Samtidig har disse medlemmer typisk mulighed for at få pensionen udbetalt som et engangsbeløb hos os ved pensionering, hvilket kan være en fordel. Det betyder, at en del med opsparinger på mellem 50.000 og 100.000 kr. ønsker at fastholde ordningen,” lyder det fra Industriens Pension i en skriftlig kommentar, der også peger på, at selskabet har en del medlemmer med mindre hvilende pensioner bosat i udlandet, og de har derfor ikke opsparing i andre danske pensionsselskaber, som opsparingen kan samles i.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke ønsket at kommentere denne artikel, med henvisning til at rapporten endnu ikke er offentliggjort. Samme melding lyder fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Læs også

Kritisk rapport udløser oprør i mæglerbranchen

Vi afslører ny rapport kommercielle pensionsselskaber får hård medfart – Arbejdsmarkedspensioner slipper billigere

Se anbefalingerne om øget konkurrence indenfor arbejdsmarkedspensioner

Den store oprydning i pensionsbranchen udebliver

Se anbefalingerne der skal øge konkurrencen om firmapensioner