;
sparkron online2

Inside story

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer

Der er markante forskelle på, hvor meget bankerne har lånt ud til henholdsvis transport-, hotel- og restaurationsbranchen, hvoraf de sidste to områder er hårdt ramt af krisen. Tre pengeinstitutter ligger højere end resten og har hver deres forklaring på det. Også Danske Bank har det forgangne år øget sine bankudlån på området.

I en krise er der banker, der har gode og dårlige kort på hånden. Kunder, der falder hurtigt og udløser store kredittab for banken, og kunder, som er så robuste, at de kan overleve flere dybe kriser uden at løbe ind i problemer. Qua bankhemmeligheden er det svært for omverdenen at få indblik i, hvem der sidder med den gode hånd og den svage hånd, når krisen rammer.

I InsideBusiness analyserer vi i denne uge nøgletallene for udlån til transport, hoteller og restaurationsbranchen, hvoraf især de to sidstnævnte formentlig allerede er en rigtig hovedpine for bankerne på grund af nedlukningen af Danmark. Det sker i samarbejde med BankResearch, der har overblik over alle bankernes nøgletal, hvor der er ganske store forskelle.

Generelt har de største banker den største eksponering med et gennemsnit på 3,6 procent af udlånene (2018-tal), mens de mindre banker har lige omkring 2 procent i gennemsnit.

Sagen kort

I samarbejde med BankResearch har vi kortlagt bankernes udlån mod området transport, hotel og restauration, der udgør én kategori i bankernes udlånsbøger. Især de to sidstnævnte kategorier risikerer at udløse konkurser og store kredittab for bankerne.

Billedet for bankerne er vidt forskelligt, i og med at nogle har høj eksponering mod områderne og andre har en ganske lille eksponering. Danske Bank har dog øget sine bankudlån mod de udsatte sektorer det sidste år.

Fælles er også, at bankerne kæmper for at hjælpe kunderne og har sat fuldt drøn på kriseberedskaberne.

Men der er store individuelle forskelle fra institut til institut. Der er således tre pengeinstitutter, der sprænger rammerne for udlån på området.

Højest ligger Grønlandsbanken, der ligger stabilt på 6,6 procent i 2019, hvilket er det højeste i sammenligningen. Her lyder forklaringen fra bankdirektør Martin B. Kviesgaard, at det først og fremmest skyldes udlån til transport:

”Vores udlån til branchen indeholder en del indenlandsk transport, som stort set er upåvirket. Turisme udgjorde kun 1,9 procent af bnp i 2019, så det viser lidt om, hvor lidt det trods alt reelt fylder i landets økonomi, og dermed også hvor meget det fylder i vores bøger.”

Ifølge Martin B. Kviesgaard er situationen overskuelig for banken, der på grund af sin rolle på Grønland er et systemisk vigtigt SIFI-institut. Grønlandsbanken offentliggjorde onsdag et nyt forecast med et forventet resultat på 80-130 millioner kroner i år mod tidligere 120-140 millioner kroner før skat med fald i kursreguleringer og stigende nedskrivninger.

Stor sparekasse: Vognmænd og fastfoodkæder fylder hos os

”Vi følger de enkelte kunder tæt og har talt med mange af dem. Der er selvfølgelig mange, der er direkte påvirket, men de erhvervspakker, der er lavet i Grønland, vil afbøde en del.”

Også i landets største sparekasse, Sparekassen Kronjylland, ligger man i den høje ende med en eksponering på 6,1 procent. Tallet dækker dog over, at eksponeringen er opgjort for koncernniveau, hvor også Krone Kapital, der primært arbejder med leasing af lastbiler, er med i tallene. For banken er tallet 4 procent eksponering.

”Der er ikke tvivl om, at det især er oplevelsesøkonomien, personligt ejede mindre restauranter, cafeer og nedlukkede liberale erhverv, der er hårdt ramt nu. Vi har meget lidt eksponering mod hotelbranchen, og vi er ikke specielt eksponeret mod restauranter bortset fra nogle større fastfoodkæder, vi har et samarbejde med,” forklarer Sparekassen Kronjyllands direktør, Klaus Skjødt, som peger på, at det er vognmandsforretninger, der fylder absolut mest for sparekassen i denne branchekode.

”Det er ikke taxavognmænd eller busser, der fylder meget på bøgerne. Det er helt almindelige vognmandsforretninger, der fylder. Og her er der fortsat masser at lave for virksomheder, der kører med dagligvarer, byggerier af veje og alt muligt forskelligt.”

Fynske Bank: Vores lån er til shipping

En anden bank, der også har en relativt høj eksponering mod området, er Fynske Bank, hvor man fra 2018 til 2019 har øget sin eksponering fra 5 til 6 procent af udlånsbalancen.

Udvalgte nøgletal fra gennemgangen

Her er bankernes eksponering mod transport, restauration og hoteller.

Grønlandsbanken: 6,6 procent

Sparekassen Kronjylland: 6,1 procent på koncernniveau, inkl. Krone Kapital (4 pct. for banken)

Fynske Bank: 6 procent

Spar Nord: 3,9 pct.

Danske Bank: 3,8 pct.

Sydbank: 3,5 pct.

BankNordik: 3,3 pct.

Vestjysk Bank: 3,2 pct.

Nykredit Bank: 3 pct.

Den Jyske Sparekasse: 2,8 pct.

Danske Andelskassers Bank: 2 pct.

Sparekassen Sjælland-Fyn: 1,9 pct.

Ringkjøbing Landbobank: 1,8 pct.

Jutlander Bank: 1,3 pct.

Arbejdernes Landsbank: 1 pct.

Kilde: BankResearch og bankernes regnskaber (2019)

Her bekræfter direktør Petter Blondeau, at man har en eksponering på 6 procent til kategorien ’transport, restauration og hoteller’. Men det er altså primært rederi- og anden transportvirksomhed, man har lånt ud til.

”Med hovedsæde i Svendborg er der ikke noget unaturligt i, at vi har lånt ud til de maritime erhverv. Det drejer sig primært om kontraktlige opgaver til support/supply af eksempelvis havvindmølleparker og anlæg- og vedligehold af andet sørelateret produktionsudstyr .”

Petter Blondeau oplyser, at man kun har meget minimalt udlån til hoteller og restauranter, og at kreditkvaliteten på rederi- og transportlånene er stærk.

Danske Bank har øget sit udlån mod udsatte områder

Dernæst er det faktisk de største banker, der falder i øjnene med højere udlån til området.

Danske Bank har således øget sine bankudlån fra 3,4 til 3,8 procent fra 2018 til 2019 på de tre områder. Men her peger direktør for Business Banking Danmark Niels Bang-Hansen på, at bankens samlede udlån til områderne er relativt mindre, da man også har Realkredit Danmark som långiver i koncernen.

”Vores eksponering mod transport, hoteller, restauranter og leisure er trods en mindre stigning fra 2018 til 2019 begrænset til under 2 procent af koncernens samlede krediteksponering. Vi har generelt stort fokus på, hvordan vores kunder bliver ramt af situationen i forbindelse med coronavirus, for at sikre, at vi kan hjælpe dem på en ordentlig måde, især inden for udsatte sektorer. Vi tager proaktivt fat i rigtig mange kunder, og det er klart, at den løbende udvikling er på dagsordenen, når vi er i dialog med kunderne. ”

I det hele taget mener Niels Bang-Hansen, at Danske Bank har valgt en mere konservativ kreditpolitik på det seneste. Dog bliver det ikke uden tab:

”Danske Bank har overordnet set haft en forsigtig tilgang til markedet et godt stykke tid, og vi har en diversificeret portefølje og en stærk kreditkvalitet. Vores opfattelse er, at vores kunder generelt står stærkt til at håndtere den svære situation, men vi har også et begrænset antal kunder inden for særlige områder, der kan blive udfordret. Konkret kommunikerer vi om forventninger til eventuelle tab til markederne i forbindelse med kvartalsregnskabet.”

I Spar Nord har man også øget bankudlånene på områderne, så man faktisk ligger en knivspids højere end Danske Bank med en svag stigning i bankudlån til 3,9 procent på områderne transport, restauration og hoteller i 2019. I et skriftligt svar fra Spar Nord lyder meldingen, at det først og fremmest er leasingaktiviteter rettet mod transport, der har drevet den udvikling,

”Vores forventning er, at coronakrisens påvirkning af Spar Nords kreditkvalitet vil blive på niveau med sektoren generelt. Og vi hæfter os i den sammenhæng ved, at Spar Nords bøger i udgangspunktet er kendetegnet ved en stærk kreditkvalitet, hvilket blandt andet kom til udtryk ved meget lave tab og nedskrivninger i det forgangne regnskabsår.”

Vestjysk Bank: Turisme fylder i vores område

Spar Nord oplyser dog, at man tager coronakrisen meget alvorligt. Derfor er rådgiverne løbende i tæt dialog med deres kunder for at følge udviklingen og likviditetsmæssige udfordringer, ligesom banken nu holder daglige møder i bankens centrale kreditkomité, så man kan handle hurtigt og give kunderne hurtig afklaring på eventuelle kreditspørgsmål. Men det kommer til at kunne mærkes:

”Vi forventer i Spar Nord at blive påvirket på niveau med sektoren i øvrigt, og her er det igen vigtigt at huske på, at vi i seneste regnskabsår præsterede et meget lavt niveau af tab og nedskrivninger. Bankens kreditkvalitet er dermed i udgangspunktet stærk,” skriver Spar Nord.

I en række andre større banker har man derimod skruet ned for sin eksponering mod de udsatte områder. Således har Jyske Bank reduceret fra 2,8 til 2,4 procent, mens Sydbank har reduceret fra 4,2 til 3,5 procent, og Vestjysk Bank har reduceret fra 3,9 til 3,2 procent af udlånene.

Hos sidstnævnte tager man situationen meget alvorligt, overvåger brancherne og er i tæt dialog om løsninger med kunderne. Dog kan man blive ramt af, at turisme fylder meget i Vestjysk Banks forretningsområde, lyder det fra administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen:

”Forventningen til udvikling i eksponeringerne vil være, at vi løbende vil tilpasse dette til den aktuelle situation. Vi er i et område, hvor turistindustrien fylder meget, og som lokal og regional bank bærer vi også et stort ansvar for at understøtte de hovederhverv, som er i vort markedsområde.”

Netop Vestjysk Bank har tidligere været udfordret af store kredittab på landbruget, men det går strygende i disse år, men alt andet lige er brancherne nu så udfordrede, at Jan Ulsø Madsen forventer, at kreditkvaliteten er blevet en smule svagere end ved årsskiftet.

Nykredit Bank: Øgede nedskrivninger

I den helt anden ende af Danmark med fokus på hovedstadsområdet har Nykredit Bank fra 2018 til 2019 reduceret sine udlån til transport, restauration og hoteller fra 4 til 3 procent. Her er der ifølge bankdirektør Henrik Rasmussen ingen tvivl – der vil komme højere nedskrivninger:

”Det er klart, at der er bestemte brancher, der bliver hårdt ramt i den nuværende situation, og det vil alt andet lige betyde, at kreditkvaliteten for disse brancher forringes. Derfor må vi også forvente øgede nedskrivninger. Vores fokus lige nu er at hjælpe hver enkelt udsatte kunde så godt, vi kan. Vi er derfor i tæt kontakt med vores kunder og arbejder på at finde de bedste løsninger til at afhjælpe deres individuelle udfordringer.”

Ifølge Nicholas Rohde fra BankResearch, der hvert år udgiver en rapport om bankernes nøgletal, og som har hjulpet med at indsamle tallene til denne artikel, rammer krisen bankerne i et år, som i forvejen så ud til at blive betydelig sværere end sidste år.

”Bankernes eksponering mod de mest udsatte brancher vil formentlig have betydning for bankernes nedskrivninger. De banker, der har den højeste eksponering, vil blive ramt hårdest, men jeg ser det ikke som faretruende for disse banker,” siger Nicholas Rohde, der er den analytiker, som er bedst inde i de mindre bankers økonomi.

Krisen rammer et i forvejen udfordrende år

Coronakrisen rammer bankerne efter et 2019, der overordnet set var et godt år, og 2020 så i forvejen ud til at blive langt mere udfordrende for bankerne. Nu gør voksende nedskrivninger det hele noget værre.

”Bankerne havde i 2019 meget positive kursreguleringer, indtægter fra salget af Sparinvest til Nykredit, konverteringsindtægter og en ret lav nedskrivningsprocent, som dog steg fra 0,14 til estimeret 0,25 procent. Meget af det falder bort i 2020, og stiger nedskrivningerne til eksempelvis det dobbelte, så vil vi se en markant nedgang i resultaterne.”

Til gengæld ser Nicholas Rohde ikke den store risiko for kollaps i bankerne, som vi så det under finanskrisen. Dertil er bankerne i dag for velkapitaliserede:

”De er alle sammen godt i gang med at opbygge en kapitalbase, og selv om vi ser en dramatisk nedgang i konverteringsindtægter og potentielt forøgede nedskrivninger på kunder inden for brancher som transport, hotel og restauration, så er det min vurdering, at det kan rummes af bankernes stærke kapitalbase – og det endda uden at indregne den lempelse, som bankerne får ved bortfaldet af den kontracykliske buffer, der lemper kapitalkravene til bankerne betydeligt.”

En anden positiv faktor er, at problemkunderne inden for landbruget har det strålende for tiden og formentlig kommer til at mærke en øget efterspørgsel i en periode.

”Vi ved stadig ikke, om en markant øget arbejdsløshed kommer til at udløse tab på privatkunder. Men overordnet set er bankerne rigtig godt klædt på til at håndtere en krise.”

 

 

LÆS OGSÅ

Bankdirektører og revisorer: Sådan rammer krisen Danmark

Politisk rivegilde om 90 indefrosne feriemilliarder

Mette Frederiksens næste træk kan blive lige så alvorligt

Fra massefyringer til kassekredit. Her er erhvervslivets ønsker til regeringen

Corona er en black swan-event. Fascinerende og dybt foruroligende

Risikoen for en corona-recession tårner sig op

Danske Bank på katastrofekurs på afgørende lånemarked

Hvad bliver Nykredits næste træk?

Banker står splittede om nyt guldrandet gebyr