;
tryghovedhistorie (1)

Inside story

Tryg og kunderne har et gevaldigt problem

Mens landets største forsikringsselskab, Tryg, præsterer de største overskud i forhold til præmieindtægter efter omdiskuterede prisstigninger, overbeskattes Trygs kunder af udbetalinger fra TryghedsGruppen – og en skattesag kan betyde, at hele Tryg-konstruktionen skal ændres. Repræsentantskabsmedlem foreslår at købe de øvrige aktionærer ud og at gøre Tryg til gensidigt forsikringsselskab.

Trygs kunder er lidt ligesom en hund, der fodres med egen hale. Problemet er bare, at skat tager en pæn bid af halen. Sådan kan man lidt folkeligt beskrive situationen i Trygs rejse mod at blive en slags gensidigt forsikringsselskab. Nu risikerer en skattesag at få den konsekvens, at hele konstruktionen nok en gang skal gentænkes. Og det kan i sidste ende få betydning for Trygs ejerforhold.

Som beskrevet i InsideBusiness er Tryg p.t. landets allermest veldrevne selskab, når man ser på nøgletallet combined ratio, idet Trygs danske forretning lå på bare 80,1, inklusive afløb, sidste år. Det svarer til, at Tryg lægger 19,9 kroner i kassen i overskud, hver gang en kunde betaler forsikringer for 100 kroner.

De seneste års omdiskuterede prisstigninger, som Tryg har indført for nogle kunder uden at varsle dem, som det ellers er kutyme i forsikringsbranchen, har alt andet lige forstærket problemstillingen.

Sagen kort

Tryg er efter en årrække med højere prisstigninger for visse kunder, som vurderedes at have højere skadesrisiko, kommet i modvind.

Det eskalerede, da en whistleblower gik til Forbrugerombudsmanden med en advarsel om Trygs forretningspraksis, blandt andet fordi prisstigningerne ikke var ordentligt varslet.

Som tidligere beskrevet i InsideBusiness har Tryg hyret Bruun & Hjejle som advokat over for Forbrugerombudsmanden. Tryg fastholder, at Tryg har ret til at hæve priserne med op til 5 procent uden at varsle det til kunderne. Men det kan man dog ikke udlede af reglerne, har Finanstilsynet oplyst over for InsideBusiness.

Der mangler fortsat en afklaring på området. Men rundt om i forsikringsbranchen har man i flere år hæftet sig ved, at Tryg har indført en praksis, hvor man hæver priserne mere end indeks for nogle kunder.

Får Tryg medhold i sin praksis, har Topdanmark advaret om, at sektoren bliver nødt til at gå samme vej som Tryg og indføre lavere indstigningspriser, som man så hæver skjult for at kunne klare sig i konkurrencen. Det kan give betydelig mere uigennemsigtighed.

Også i år er der udfordringer for Trygs ejer, TryghedsGruppen. Man havde ellers vundet en sag om mere lempelig beskatning af udbyttebetalinger i Landsskatteretten. Men det har Skatteministeriet nu anket til domstolene.

Prisstigningerne bliver i disse dage behandlet hos Forbrugerombudsmanden, efter at en intern whistleblower hos Tryg er gået til myndighederne. Mandag nåede Danske Markets i en analyse frem til, at Tryg risikerer at skulle betale op til 1,6 milliarder kroner tilbage til kunderne og ændre sin prispolitik, hvis de taber sagen. Det sendte Trygs aktiekurs ned med 8,5 procent.

Det er meningen med TryghedsGruppens konstruktion, at de store overskud betales tilbage til de kunder, som har betalt deres forsikringspræmier til Tryg, så tingene går op set fra kundeperspektivet. Det foregår via TryghedsGruppen, der ejer ca. 64 procent af Trygs aktier, så pengene udbetales i udbytte til TryghedsGruppen, der så sender en del af dem videre til kunderne i Tryg.

Problemet er bare, at Skattestyrelsen kræver sin del af festen – og ifølge Tryghedsgruppen selv er der tale om en overbeskatning, idet der først sker en selskabsbeskatning i Tryghedsgruppen, hvorefter udbyttebetalingerne til virksomheder og hr. og fru Danmark også pålægges en beskatning som personlig indkomst hos medlemmerne.

”Bonusordningen blev i sin tid vedtaget af et stort flertal i TryghedsGruppens repræsentantskab. I forhold til skattespørgsmålet er det vores vurdering, at bonussen bliver overbeskattet, da TryghedsGruppen først betaler selskabsskat, og sidenhen bliver medlemmerne personlig indkomstbeskattet af bonussen. Det, mener vi, er både en urimelig hård, men også forkert beskatning af vores bonus til over 1 million medlemmer. Det fik vi da også medhold i i landsskatteretten, men på trods af dette vil Skatteministeriet nu have afprøvet sagen ved domstolene,” siger økonomidirektør Ulrik Andersson fra TryghedsGruppen.

Mere end 1 million danskere må vente

Det gik ellers den rigtige vej for Trygs hovedaktionær, da man vandt en sag i Landsskatteretten, der var enige i, at beskatningen var for hård. Men i april meddelte TryghedsGruppen, at Skatteministeriet har valgt at indbringe sagen for domstolene, og at Skattestyrelsen som følge deraf ikke vil følge den overordnede myndigheds afgørelse. Det er TryghedsGruppen selvsagt ikke tilfreds med, da de mere end 1 million medlemmer nu risikerer at skulle vente år på at få den mere lempelige aktiebeskatning, som Landsskatteretten nåede frem til, var den rigtige.

TryghedsGruppen mener ikke, at det er holdbart for TryghedsGruppens 1,3 millioner medlemmer, at man for nærværende får ca. 4 procent af sine præmiekroner tilbage efter skat, når Tryg tjener ca. 20 kroner for hver præmiekrone:

”Nej, den nuværende overbeskatning er ikke fair.  Det er jo derfor, vi fremsatte sagen i Landsskatteretten, hvor vi fik medhold. Og derfor undrer det os også, at Skatteministeriet nu går til domstolene,” lyder det fra Ulrik Andersson.

Den hidtidige melding over for kunderne er, at de fortsat skal indkomstbeskattes, men det dækker ifølge TryghedsGruppen over, at det ikke er lykkedes at få et præcist svar fra Skattestyrelsen om, hvordan kunderne er stillet, mens sagen prøves ved domstolene.

I TryghedsGruppens repræsentantskab er der skepsis over for TryghedsGruppens muligheder for at vinde sagen ved domstolene. Én, der ikke vil stå frem med navn, mener sågar, at Landsskatterettens første afgørelse var en fejl, og undrer sig over, at Tryghedsgruppen vandt.

Skal pengene fremover sendes fra Tryg selv?

Medlem af repræsentantskabet Henrik Vad taler for, at hele Trygs struktur skal laves om, så pengene i stedet udbetales direkte fra Tryg som en slags bonus til trofaste kunder uden skader. Det minder om modellen fra GF Forsikring, hvor bonussen trækkes fra kundernes ydelse, hvorved selskabet både er konkurrencedygtigt. og kunderne slipper for beskatning.

”Bonussystemet burde ligge i Tryg, der udbetaler pengene som bonus direkte til de kunder, der er loyale, og som ikke har skader. Det er en kommerciel markedsføringsmæssig beslutning for Trygs ledelse. Det kan ikke fortsætte som hidtil, fordi Tryg har haft stigende priser de sidste 10-15 år. Kun prisstigningerne og købet af Alka har gjort, at selskabet ikke har mistet toplinje,” siger Henrik Vad med henvisning til sagen om Trygs prisstigninger gennem en årrække uden varsling af kunderne, som nu behandles hos Forbrugerombudsmanden, efter at en intern whistleblower hos Tryg har slået alarm.

Der er dog den udfordring ved forslaget, at de øvrige 36 procent af Trygs aktionærer så ikke får lige så meget udbytte, som de før har fået, fordi pengene altså skal udbetales til kunderne, før de sendes til aktionærerne.

”Jeg kan ikke se, at det er andet end en kommerciel beslutning hos Tryg, fordi det først og fremmest handler om markedsføring og at tilbyde kunderne en skarp pris. Der var heller ikke nogen, der råbte op, da man indførte de her regler, som jo tilgodeser de øvrige aktionærer,” siger Henrik Vad.

Repræsentantskabsmedlem: Køb de øvrige aktionærer ud

Ifølge Henrik Vad er alternativerne at købe de øvrige aktionærer ud og så omdanne Tryg til gensidigt selskab, der udbetaler pengene direkte, eller man kan indføre to aktieklasser, hvor TryghedsGruppens aktier bliver omdannet til præferenceaktier, der så får et lavere udbytte:

”Men jeg kan ikke se pointen i at indføre to aktieklasser. Hvorfor skal TryghedsGruppen, som er hovedaktionær, stilles dårligere end øvrige aktionærer”, spørger Henrik Vad.

Det store tema er uanset hvad, at Tryghedsgruppen kan blive nødt til at omkalfatre hele konstruktionen, hvis man taber sagen mod Skatteministeriet. Sker det, er der kræfter, som hellere ser Tryg droppe bonusmodellen til fordel for lavere priser:

”Jeg har aldrig været for bonusmodellen; man kan lige så godt sænke priserne på forsikringerne, så det skaber større transparens. Kunderne skal kunne se, hvilke produkter de betaler for, i stedet for at man får en bonus. Det gælder sådan set, uanset om det er forsikringsprodukter eller dagligvarer. Jeg stemte i sin tid mod Trygs bonusmodel, men jeg var i mindretal,” siger det mangeårige repræsentantskabsmedlem Mette Reissmann, der tidligere var i Folketinget for Socialdemokratiet.

InsideBusiness har spurgt Tryg om blandt andet deres holdning til et mere direkte bonusprogram uden det, som TryghedsGruppen kalder for overbeskatning. Men det ønsker kommunikationsdirektør Tanja Frederiksen ikke at svare på:

”Vi afstår selvfølgelig altid fra at kommentere gætterier og hypotetiske spørgsmål og venter med at have en holdning, til tingene rent faktisk er sket,” skriver hun i en mail, der henviser til TryghedsGruppen, da medlemsbonussen varetages af Trygs repræsentantskab, der udbetales på baggrund af en indstilling fra TryghedsGruppens bestyrelse.

Det er ikke småpenge, det handler om. Ifølge TryghedsGruppen udbetales der til september lidt over 1 milliard kroner til 1,3 millioner danskere. Typisk får de 5-8 procent af Trygs præmieindtægter – i 2019 var tallet 8 procent af indtægterne, men modtagerne skal altså p.t. indkomstbeskattes af udbetalingerne.

 

LÆS OGSÅ

Dramatisk udvikling i Trygs møgsag: Investorer sender aktien i dørken

Nu rejser Trygs bagland sig mod selskabets udskældte prisstigninger

Forsikring: Finanstilsynet skyder forsvar for omstridt prispraksis ned

Forsikringsbranchen kæmper for vækst med vidt forskellige strategier

Sådan står forsikringsbranchen rustet. Se de bedste og de dårligst drevne selskaber

GF-direktør: Rejseforsikringer bliver dyrt for os, men vi sparer på bil og indbo

Corona giver forsikringsselskaber hovedpine. Stor spiller dropper produkt

Tryg risikerer at skulle betale kæmpesummer tilbage til kunderne

Forsikringsbranchen tørner sammen over kontroversiel prispolitik

Forsikringsselskab dropper kunder, der flytter fra lokalområdet