Ugens taber
Kedeligt: DR-sniksnak om topchefer får ringe modtagelse
Man skal være både døv og blind eller helt ignorere Danmarks Radio, hvis man ikke har opdaget, at der er en ny erhvervssatsning med titlen ’Topdirektørerne’ på DR. Der er bare et problem. Det er for kedeligt.
Det er i hvert fald konklusionen i de indledende anmeldelser fra Berlingskes Thomas Bernt Henriksen med overskriften ’Der er ligestilling i lycra, men kors, hvor er det kedeligt’, og Simon Bendtsen fra Finans stemmer i med artiklen: ’Gab! Så glamourøst er det ikke at være topchef’.
På InsideBusiness har vi også set det anmeldte afsnit med Ambu-topchef Britt Meelby Jensen i front. Så ringe er det nu heller ikke. Der er tilsyneladende en afgrundsdyb forskel på, hvad de garvede erhvervsjournalister ser som god journalistik i forhold til det, som DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder ser som godt landsdækkende fjernsyn. For dagligdagen er måske ikke altid særlig spændende for en topchef i Ambu, der godt kan lide at cykle en tur i fritiden.
Situationen er meget godt rammet ind af Casper Schrøders kritiske spørgsmål til Britt Meelby Jensen, f.eks. “I tjener flere penge, men det er måske ikke helt nok eller hvad?” Hmm – business as usual. Der kan ikke være finanskrise eller gigaopkøb hele tiden. Men sådan er det jo også at være topchef. Det er ikke altid lige glamourøst.
Selve programmets agenda er dog værd at dvæle lidt ved. For er det nu sundt med sådan et personfokus på topcheferne? Ikke nødvendigvis. For DR sætter med sin enorme statsfinansierede platform et vældig stort aftryk på danskerne. Og spørgsmålet er, om ikke vi ville være bedre tjent med et afsnit, der fokuserer på virksomheden, dens produkter, dens historie.
Ikke topchefen i centrum. For det giver en voldsom fokusering på personen i stedet for dens medarbejdere, virksomhedens produkter og historie. Men det vil nok ikke sælge så mange billetter.
Det med at se så meget på personen i front er lidt et dansk fænomen, som måske ikke altid er så sundt.
Uanset hvad, får DR en ugens taber for den kritiske modtagelse af erhvervspressen.
Britt Meelby Jensen kan derimod ånde lettet op, for hun slap billigt og uden skrammer fra den lidt kedelige, men enorme eksponering af sin person.
Kapitalfonds solcelleinvestor i massiv modvind
Der har længe været et massivt pres på solcelleinvestoren Obton, som kapitalfonden FSN Capital står bag.
Obton, der er en af Europas største investorer i solenergi, var længe anset som lidt af et guldæg for FSN Capital, der for få år siden købte 45 procent af Obton i en handel, der dengang værdiansatte det danske selskab til i omegnen af 3 milliarder kroner.
I de første år med FSN Capital i ejerkredsen udviklede Obton sig også ganske positivt, men inden for de seneste år er der uvant kommet grus i maskineriet.
I første omgang kunne problemerne isoleres til primært søsterselskabet, ejendomsselskabet Koncenton, der netop var en kim til bekymring, da flere kapitalfonde kiggede på Obton, inden FSN købte sig ind i selskabet.
Men i 2023 indhentede problemerne også guldægget Obton, der for første gang i årevis måtte sande, at udviklingen gik den helt forkerte vej, fordi markedet for solenergi på mange måder er bremset op efter de kraftige rentestigninger og presset på forsyningskæderne.
Det kostede Rhea Topco, moderselskabet bag Obton og Koncenton, et underskud på hele 584 millioner kroner i 2023, hvilket blandt andet skyldtes en nedskrivning af goodwill på 138 millioner kroner. Det fik ejerkredsen til at skyde 300 millioner kroner ind i selskabet samt konvertere gæld for 426 millioner kroner til egenkapital.
Obton og FSN Capital må dog sande, at presset på ingen måde er aftaget i 2024. Tværtimod.
Det får nu Obton til at gennemføre en større fyringsrunde, som koster hver 10. ansatte jobbet, samt et markant skifte i strategien. I alt er 45 af selskabets ca. 350 medarbejdere i denne uge blevet afskediget som konsekvens af, at Obton lukker ned for salget af nye investeringsprojekter.
I den grad problematisk for ejeren FSN Capital, der efter nogle år med forrygende afkast er løbet ind i flere problemsager og ikke længere nyder samme stjernestatus blandt investorerne. Et klart signal om dette er, at kapitalfonden var usædvanlig længe om at rejse sine seneste fonde.
Her fylder Obton en betydelig del, og derfor er det helt afgørende, at FSN hurtigt får tilpasset selskabet til en ny virkelighed, hvis man vil gøre sig noget håb om hente et afkast, som kapitalfondens investorer kan være tilfredse med.
