Pinligt selvmål af TV 2
Man ved, at den er gal, når en virksomhed inden for få dage er nødt til at padle hastigt baglæns og nærmest modsige sine egne bastante udmeldinger.
Men sådan gik det i denne uge for den offentligt ejede tv-kanal TV 2, der blev ramt af hård kritik, fordi kanalen ved sommerens EM-slutrunde vil sætte strikse regler for, hvem der må samle folk til såkaldte storskærmsarrangementer.
TV 2 har selv sine egne af slagsen rundtomkring i landet, men udadtil virkede det, som om kanalen og sportschef Frederik Lausen gik i ualmindelig små sko.
Den licensfinansierede kanal har nemlig sat en grænse på maksimalt 200 gæster ved storskærmsarrangementer på barer og cafeer i forbindelse med sommerens store fodboldfest.
Ifølge Lausen skete det ud fra et ønske om at ”beskytte egen forretning”, men det lignede mest af alt et gevaldigt selvmål, og kritikken haglede ned over TV 2 fra både barejere og politikere.
Kort efter Lausens udmeldinger måtte kanalen dog vende på en tallerken. Sportschefen blev smidt under bussen, og i stedet lød der nu pludselig helt andre meldinger i en pressemeddelelse underskrevet af direktør Anne Engdal Stig Christensen, der understregede, at man nu ville se med ”milde øjne” på ansøgninger om ikkekommercielle arrangementer ved EM i herrefodbold til sommer.
Et kæmpe kommunikativt selvmål og en pinlig sag, der desværre vidner om, at landets store medievirksomheder for det meste opfører sig rasende klodset, når kameraet pludselig vender mod dem selv.
Ejbøls exit kan få stor betydning for JP’s strategi og fremtid
Ingen var længere i tvivl om, at formand for Jyllands-Postens Fond Jørgen Ejbøl var uværdig til at bestride jobbet. Ikke alene var der den pinlige affære med hans eksorbitante fødselsdags-/afskedshonorar, som han skulle have haft, selv om han havde tænkt sig at blive siddende.
De seneste dage er det også blevet afdækket, at han øjensynlig har gjort brug af en form for hårdhændet ledelsesret ved at fyre folk fra bestyrelsen, uden at der er hjemmel til det i lovgivningen, hvor der jo hersker helt andre regler for valgte bestyrelsesmedlemmer, end Jørgen Ejbøl nu synes er ret og vrang.
Derfor er det positivt, at han valgte at gå fra posten i denne uge. Ejbøl var blevet en alt for stor belastning for landets største privatejede mediehus, JP/Politikens Hus.
Embedsmændene og deres minister i Kulturministeriet har med rette nok kigget hinanden i øjnene og spurgt sig selv, om man overhovedet turde dele mediestøtte ud til et mediehus med en så grådig og egenrådig øverste ledelse i form af bestyrelsen.
Ingen kan dog være i tvivl om, at Jørgen Ejbøl er en magtmand med endog meget lange skygger ind i den danske mediebranche – og det bliver nu yderst interessant at se, hvordan de skygger falder fremover. For eksempel er Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, der p.t. sidder alene i chefredaktionen, i høj grad Jørgen Ejbøls opfindelse. Det samme synes at være tilfældet for den seneste udvikling for JP’s erhvervssatsning Finans, som har forladt JP for at blive lagt over til Watch Medier med tidligere erhvervsredaktør i Berlingske Simon Bendtsen som chefredaktør.
Imens skal JP så ud at hyre nye erhvervsjournalister, en redaktør og en erhvervskommentator for at opbygge en ny erhvervsredaktion. Det virker umiddelbart som overkil, i og med at Finans i forvejen er en af landets største og bedste erhvervsredaktioner. Forventer JP og Marchen Neel Gjertsen virkelig, at der kan sælges så mange nye abonnementer, at den nye investering giver mening?
Et avishus som JP kommer næppe til at se opadgående trends i hverken abonnementssalg eller annoncesalg i den kommende tid. Avisbranchen er og bliver en solnedgangsindustri – det gælder især omnibusaviserne i Danmark, som er ekstra pressede på grund af et lille sprogområde, og at statsstøttede DR fylder stadig mere i det digitale mediebillede med DR.dk som en værdig konkurrent til mediesites som JP.dk, Pol.dk og EB.dk.
