ørsted

Ugens vindere og tabere

Ugens tabere: Yderst pinlig affære for både pensionsselskab og Mellemfolkeligt Samvirke – Ørsted fyrer to syndebukke 

InsideBusiness giver dig et overblik over ugens vindere og tabere i dansk erhvervsliv.

Yderst pinlig affære for både pensionsselskab og Mellemfolkeligt Samvirke

Det er nogle gange rigtig svært, hvis man vil gøre det rigtige og hele tiden være på den rette side af godhedens fine tynde linje. Det måtte Mellemfolkeligt Samvirke sande i denne uge, da Akademikerpension selv meldte ud, at man havde fået godhedsorganisationen som ny pensionskunde, efter at de havde droppet PFA for at være for fossile.

”Stoltheden er virkelig stor, da Mellemfolkeligt Samvirke har analyseret markedet utrolig grundigt og samtidig har gennemført en større udbudsrunde. Jeg ved, at vores fossile frasalg har vægtet højt hos dem, og vi er meget tilfredse med at indgå en aftale med nogle, som deler mange af vores tanker om ansvarlighed og den grønne omstilling,” lød det fra Akademikerpensions topchef, Jens Munch Holst, på LinkedIn, som dermed kravlede så højt op i sit etiske krystaltårn, at risikoen for et kollaps blev overhængende.

Og det skete da også samme dag, da Børsen beskrev, at Mellemfolkeligt Samvirke selv havde undersøgt og kritiseret, at otte danske pensionsselskaber, herunder Akademikerpension, har investeret i tre israelske banker. Lige i disse dage, hvor israelsk militær får hård kritik for at være for håndhændet i bekæmpelsen af Hamas i Gaza efter Hamas’ blodige terrorangreb på israelske civile, er det uhyre svært for både Mellemfolkeligt Samvirke og pensionsbranchen at vælge den rette etiske side af et i forvejen uhyre kompliceret verdensbillede, hvor både terrororganisationer, menneskerettigheder, fossile brændstoffer og hårdhændede regimer i virkeligheden gør det svært at placere sine penge og få et rimeligt afkast.

I denne uge må Mellemfolkeligt Samvirke dele en ugens taber med Akademikerpensions topchef, Jens Munch Holst. Om ikke andet så for at være ramt af ualmindelig dårlig timing.

De fleste ved efterhånden, at når et selskab skriver, at man har sagt farvel til en direktør efter ’gensidig aftale’, så er der reelt tale om en soleklar fyring.

Det var også tilfældet i denne uge, hvor bestyrelsen i Ørsted valgte at ofre koncernøkonomidirektør Daniel Lerup og koncerndriftsdirektør Richard Hunter i kølvandet på de massive vanskeligheder, energikæmpen er løbet ind i.

Topchef Mads Nipper har ellers for mange investorer været symbolet på de senere års nedtur, men formand Thomas Thune Andersen forsøger nu at købe både sig selv og sin topchef lidt ekstra tid til at få styr på en forretning, der ser ud til at være i frit fald.

Det er ellers blot halvandet år siden, at Ørsted forfremmede Daniel Lerup til finansdirektør efter at den højt respekterede cfo Marianne Wiinholt forlod koncernen, mens Hunter nåede at blot at få lidt over to år i den kriseramte koncern.

Udefra ligner det om ikke panik før lukketid, så en desperat handling fra Ørsted-bestyrelsens side i håb om at komme ud af den negative spiral, selskabet har befundet sig i, stort set siden den succesrige topchef Henrik Poulsen forlod selskabet.

Det, man dog som investor må spørge sig selv om, er, hvorvidt de to nu fyrede chefer reelt har ansvaret for den nuværende krise, eller om det ikke netop er Poulsen og hans daværende hold, der indgik en lang række af de aftaler, der nu koster milliarder både på aktiekursen og på bundlinjen.

Poulsen havde i øvrigt også travlt med at finde udgangen, da han efter sine mange år som topchef i den børsnoterede energigigant fratrådte som direktør, solgte stort set alle sine aktier med en kæmpe gevinst og få måneder efter kom ind i Ørsteds bestyrelse.

Og hvor er Thomas Thune og den øvrige bestyrelse henne? Formanden, der har siddet i stolen i snart 10 år, har aldrig arbejdet med vedvarende energi, og det har næstformand Lene Skole-Sørensen fra Lundbeckfonden heller ikke.

Og hvad med den danske stat? Holder man sin enorme investering i kort snor, som en vågen forvalter ville gøre, hvis vedkommendes suverænt største investering stod i flammer? Næppe.

Denne uges fyringer ligner mere et desperat forsøg på at finde en syndebuk, mens de ansvarlige for hele miseren nok skal findes et helt andet sted.