;
Kun Finanstilsynets direktør Jesper Berg og de øvrige direktionsmedlemmer ved, hvordan fit and proper-retningslinjerne anvendes i praksis. PR-foto

Ugens vindere og tabere

Ugens vindere: Nu kan bankerne igen pelse virksomhederne for negative renter – De bekymrede mænd fik ret, bankdirektørerne tog fejl

InsideBusiness giver dig et overblik over ugens vindere og tabere i dansk erhvervsliv.

Nu kan bankerne igen pelse virksomhederne for negative renter

Der bliver nu gjort op med et hul i bankernes fintmaskede rentesi, som giver ekstra indtægter fra negative renter på indlån. Det har nemlig været et stort emne for store erhvervsbanker som Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Sydbank, at visse store erhvervskunder har kunnet placere deres likvide midler, ofte store millionbeløb, på den såkaldte skattekonto og dermed undgå betaling af negative renter.

Men det slutter nu, fordi en lovændring fra i dag fredag gør, at udbetalingsgrænsen for virksomheders skattekonto igen nedsættes til bare 200.000 kr. Pengene bliver således udbetalt allerede den 15. juni – og således tikker milliarder af kroner ind på virksomhedernes nemkonti, hvorved de bliver ramt af en negativ rentesats på typisk 0,7 pct.

Det er med andre ord lidt af en gave til banksektoren, som regeringen sender af sted. Og nu kæmper bankerne for at hjælpe virksomhedslederne med at placere penge mere fornuftigt i f.eks. investeringer, som også kan være en indtægt for banken. I sit nyhedsbrev anbefaler Jyske Banks Allan Jørgensen, leder af strategi og analyse, f.eks. at virksomhedsejerne træder et skridt tilbage og overvejer, om likviditeten kan placeres andre steder eller investeres.

På InsideBusiness tænker vi, at det som udgangspunkt er dårligt, at staten leger bank – og derfor er det lidt af en sejr for bankerne at få lukket dette hul i indtjeningsstrømmen. Omvendt er det med virksomhedsbriller uheldigt, at man skal betale dyrt for at have pengene stående i banken.

Men lad os se, hvor længe det holder, for Nationalbanken kommer til at hæve renten ind i positivt territorium, og så kan bankernes negative indlånsrenter næppe fastholdes, selv om de vil trække den så længe som muligt.

 

De bekymrede mænd fik ret, bankdirektørerne tog fejl

Tingene kan skifte lynhurtigt på rentesiden med enorme konsekvenser for boligejere og boligmarkedet. Det står tindrende klart nu, hvor Realkredit Danmark har åbnet for et fastforrentet 4-procentslån med afdrag. Det er vigtigere end som så, for tilstedeværelsen af et sådant lån tilsiger, at bankerne nu skal kreditvurdere efter et 5 procent fastforrentet lån og ikke længere et 4-procentslån som hidtil.

Det var nemlig en lille smule mærkeligt, at bankerne skulle kreditvurdere kunderne ud fra, om de kunne sidde i et 4 pct. fastforrentet lån med afdrag, da renten var 0,5-1 procent. Det faldt sågar en gruppe bankdirektører for brystet, da Klaus Skjødt fra Sparekassen Kronjylland, Gert Jonassen fra Arbejdernes Landsbank, Lars Petersson fra Sparekassen Sjælland-Fyn og daværende direktør for Den Jyske Sparekasse, Claus E. Petersen blandt andet advarede om, at de stramme betingelser i vækstvejledningen var med til at afholde de unge familier fra at købe bolig i de store byer.

Det skete, mens Nationalbankens og Finanstilsynets embedsfolk fastholdt reglerne. Nu står det klart, at det var de bekymrede embedsmænd, der fik ret.

F.eks. noterede Finanstilsynets vicedirektør følgende på sin vanlige lidt tørre facon i en artikel i InsideBusiness forleden:

”Vækstvejledningen har vist sig at være forudseende, fordi den er indført, mens renterne var ekstremt lave. Derfor skulle bankerne enten godkende ud fra et lån med 4 procent i rente eller ud fra den lange rente plus 1, så boligejerne har en buffer, hvis de f.eks. tager variabelt forrentede lån. Nu begynder vi at nærme os der, hvor vi er oppe på de 5 procent,” lød det fra Kristian Vie Madsen.

Det fortjener han og andre bekymrede embedsmænd en ugens vinder for.