;
Danske Chris web

Inside story

Ulmende uro i Danske Banks ejerkreds  

En række af Danske Banks største investorer er stærkt utilfredse med banken og topchef Chris Vogelzangs manglende fokus på det kommercielle, ligesom flere beskriver en udtalt mangel på dialog med aktionærerne.  

Mens Danske Bank og topchef Chris Vogelzang med svigtende held forsøger at rydde op i fortidens ugerninger og klinke skårene til politikere og myndigheder, vokser utilfredsheden blandt bankens største investorer.  

En række af bankens største inden– og udenlandske investorer er således stærkt utilfredse med, hvad de beskriver som et manglende fokus på det kommercielle fra både topchefen og bankens bestyrelse.  

InsideBusiness har talt med i alt 10 af bankens største institutionelle investorer fra ind- og udland, der samlet repræsenterer aktier for godt 2,5 milliarder kroner, og her er utilfredsheden ikke til at tage fejl af.  

Investorerne er især bekymrede over det, de beskriver som en udtalt mangel på kommercielt fokus og manglende vilje til at uddybe over for aktiemarkedet, hvordan man har tænkt sig at løfte afkastet de kommende år.  

Samtidig beskriver samtlige adspurgte en stor frustration over, at bankens ledelse ifølge dem ikke virker særlig interesseret i at indgå i dialog med sine ejere, når de møder ledelsen og topchef Chris Vogelzang til lukkede investormøder.  

”For os er det svært at sige, om de ikke kan eller vil svare på de konkrete spørgsmål, vi stiller. Men lysten til at indgå dialog er meget begrænset, og det virker, som om man fra ledelsens side udelukkende fokuserer på at være den artige dreng i klassen og fuldstændig overser, at man også er sat i verden for at drive en kommerciel forretning,” forklarer en af de mange utilfredse investorer, der ligesom de øvrige adspurgte figurerer på listen over de 30 største aktionærer i Danske Bank.  

Blandt de helt konkrete emner, som investorerne savner svar på, er for eksempel, hvorfor landets største bank som den eneste har fastsat sin grænse for negativ rente ved 1,5 millioner kroner for kundernes indlån, hvor stort set alle andre konkurrenter ligger meget lavere.  

Samtidig er bankens aktionærer blandt andet frustrerede over, at de ikke mener, at ledelsen og Chris Vogelzang i tilstrækkelig grad evner at forklare bankens stigende omkostninger, samt hvordan man vil reducere dem fremover.  

Endelig lyder meldingen fra investorerne, at man på nuværende tidspunkt stort set ingen tiltro har til, at Danske Bank og den hollandske topchef kan nå deres mål om at skabe et afkast på 9-10 procent i 2023.  

Fakta

InsideBusiness har talt med 10 af de største investorer fra ind- og udland, der tilsammen sidder på aktier i Danske Bank for godt 2,5 mia. kr.

Meldingen fra samtlige lyder, at man er både utilfreds og bekymret over det, man betegner som mangel på kommercielt fokus i bankens øverste ledelseslag. Det er ikke kutyme, at investorerne står frem med navn på grund af strenge complianceregler.

Investorerne mener samtidig, at dialogen med banken og især topchef Chris Vogelzang er yderst mangelfuld, idet den hollandske topchef ifølge dem enten ikke har evnen eller lysten til at svare på deres konkrete spørgsmål.

Investorerne er især utilfredse med, at Danske Bank som den eneste herhjemme fastholder en grænse for negativt indlån på 1,5 mio. kr., ligesom aktionærerne savner konkrete svar på, hvad bankens stigende omkostninger skyldes, samt hvordan man vil reducere dem igen.

Endelig er investorerne særdeles tvivlende over for Danske Bank og Chris Vogelzangs store strategi om at skabe et afkast på 9-10 procent i 2023.

Har solgt alle aktier  

En af de investorer, der har taget konsekvensen af den voksende utilfredshed, er Maj Invest, hvor man for ganske kort tid siden valgte at sælge stort set samtlige aktier i Danske Bank, primært grundet længere tids utilfredshed med banken og dens manglende kommercielle fokus.  

Der hersker blandt de professionelle forvaltere stor usikkerhed om, hvad holdningen til udviklingen er hos bankens største investor, A.P. Møller Holding. Den magtfulde pengetank har ellers spillet en nøglerolle i hele forsøget på at genopbygge tilliden til Danske Bank og blandt andet været helt central i forbindelse med både ansættelsen af formand Karsten Dybvad samt topchef Chris Vogelzang 

I en mail fra Mærsk-ejerens pengetank lyder meldingen imidlertid, at man ikke ”ønsker at medvirke” i en artikel om Danske Bank og kritikken fra ejerkredsen.  

Også pensionskassen PFA, der ellers har satset massivt på et kursopsving i Danske Bank, forholder sig tavs med en melding om, at man ikke kommenterer enkeltaktier. Tidligere har topchef Allan Polack ellers erkendt, at man gik for tidligt ind i aktien, og at den ventede genopbygning tog noget længere tid end ventet.  

Tallene taler da også deres eget triste sprog, for ved udgangen af 2018 havde PFA’s aktiepost i Danske Bank en værdi på næsten 5 milliarder kroner. I dag er disse aktier blot 3,6 milliarder kroner værd, hvilket må siges at være et vidnesbyrd om, at satsningen indtil videre har været en dyr fornøjelse for pensionsselskabet og dets kunder.  

Sammenhæng mellem indtjening og compliance  

Mens kløften mellem Danske Bank og de institutionelle investorer ser ud til at vokse, har flere pensionskasser ud over PFA fortsat ganske store positioner i banken. Det gælder blandt andre landets største pensionskasse, ATP, der i skrivende stund ejer Danske Bank-aktier for godt halvanden milliard.  

Her peger direktør Bo Foged på, at compliance og et godt afkast hænger tæt sammen.  

”Vi mener, at der i langt de flest tilfælde er sammenhæng mellem at opføre sig ordentligt og have styr på compliance samt at skabe et fornuftigt afkast. Hovedparten af de ting, som Danske Bank har kæmpet med, ligger tilbage i historien, men det er selvfølgelig ikke hjælpsomt, at der bliver ved med at dukke nye sager op,” siger Bo Foged med henvisning til den seneste skandale, hvor Danske Bank har opkrævet for meget i inkasso fra tusindvis af bankens svageste kunder.  

”Danske Bank er nødt til at komme helt til bunds i de enkelte sager og samtidig også have fokus på det ansvar, man har som markedsleder i Danmark. Det er vigtigt for hele det danske samfund, at landets største bank er veldrevet og samtidig agerer ansvarligt,” siger Bo Foged.  

Hos AkademikerPension ser direktør Jens Munch Holst også gerne, at Danske Bank både får styr på sin compliance og samtidig styrker sin forretning.  

“Generelt er vi blevet mere positive over for bankaktier, og det gælder også Danske Bank. Vi tror på, at der ligger en upside gemt her på den lidt længere bane med de lave niveauer, de handles på nu. Men det er klart, at det kræver, at bankerne, herunder Danske Bank, også fokuserer på det kommercielle, herunder at styrke indtægtsgrundlaget. Vi ser dog en stærk sammenhæng mellem compliance og det at skabe vækst, og en sag som den aktuelle med Danske Bank viser med al tydelighed, at man også skal værne om og styrke sit brand for at kunne vokse,” siger Jens Munch Holst. 

Jagter Aarups afløser  

Der har i løbet af de seneste år været en voldsom udskiftning i toppen af Danske Bank, der for alvor blev skudt i gang, da banken sagde farvel til topchef Thomas Borgen i kølvandet på den omfattende hvidvaskskandale. Siden har flere erfarne kræfter med mangeårig erfaring fra den danske banksektor sagt farvel til Holmens Kanal, og senest har først Jacob Aarup-Andersen forladt banken til fordel for ISS, mens Jacob Groth er stoppet for ganske nylig.  

Netop Aarup-Andersens exit er noget, mange investorer opfatter som problematisk, da finansmanden i flere tilfælde stod parat til at svare på de mere driftsrelaterede spørgsmål, som mange investorer naturligt nok går meget op i.  

Derfor fungerede Aarup som et bindeled mellem aktionærerne og bankens øvrige ledelse, herunder topchef Chris Vogelzang, og efter hans exit er forholdet mellem de to lejre blevet tiltagende dårligere.  

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger arbejder Danske Bank netop nu tæt sammen med headhunter Louise Vøttrup fra New Plan Partners i forsøget på at erstatte Aarup-Andersen og dermed finde en permanent chef for det vigtige forretningsområde Banking Denmark.  

De anstrengelser har dog indtil videre været forgæves, blandt andet fordi det igen har vist sig langt mere udfordrende end ventet at finde egnede kandidater, der kan slippe gennem fit & proper-nåleøjet hos Finanstilsynet.  

InsideBusiness har forelagt Danske Bank kritikken fra dens egne investorer, men Danske Bank er ikke vendt tilbage.   

 

LÆS OGSÅ

Danske Banks skandale-produkt slår forventningerne

Danske banker står splittet om Saxo Banks indtog i sektoren

Konkurrenter angriber succesful forvalter. Eksperter kræver regulering

Førende bankportal i storsats på velhavere

Priskrig udfordrer milliardguldæg på investeringsområdet

Investeringsfonde jubler efter historisk aktieår. Her er de bedste afkast – og de værste

Udskældte fonde får comeback