Underholdende bog om topledernes idioti

En absolut underholdende bog om ledelse. Det er tydeligt at mærke, at forfatteren er standupkomiker med en djøf-baggrund.

Det er en bog fyldt med skæve og særdeles kritiske vinkler på ledelse. Især i forhold til de ’idiotiske topledere’, som virksomhedernes øverste ledelser næsten konsekvent omtales. Ikke så frygtelig mange nuancer, men det første stykke tid gør det heller ikke så meget. Det er underholdende.

Det bliver desværre en smule trivielt hen ad vejen, og bogen mister flyvehøjde efter et stykke tid. Lidt ligesom ’farvittigheder’, som måske er sjove første gang, de fortælles.

Der er ikke så megen refleksionsdybde. Ikke så megen alvor, selv om den lurer lige under overfladen. For når den – alvoren – kigger frem, løfter bogen sig faktisk ganske meget.

Det er synd, at der bliver hentet så mange billige point undervejs om topledernes idioti, for det er et alvorligt anliggende, Per Helge Sørensen, bevæger sig ud i. Bogens tema har så absolut sin berettigelse. (Top)ledelse kan gøre det svært at leve arbejdslivet. De menneskelige omkostninger er ikke kun knyttet til arbejdslivet. De tages ofte med hjem og giver dårlig nattesøvn.

Bogen består af 11 kapitler. Disse kapitler adskiller sig ikke så markant fra hinanden. Det er en slags ’variationer over et tema’. Et tema, der hele tiden vender tilbage til samme pointe. Toplederne er nogle idioter – ja, det er den faglige betegnelse, forfatteren får lagt sig fast på.

Hvert kapitel er et nedslag i velkendte situationer. Visionsseminarer, strategiseminarer, nye projekter, omstruktureringer, værdikampagner og alle de andre ting, som toplederen sætter i gang for at ændre sin virksomhed.

Det er tydeligt at mærke, at forfatteren primært har sin baggrund i den offentlige sektor. Det er også tydeligt at mærke, at han selv har været med til at hjælpe de topledere, som han har så inderlig lidt forståelse for.

Mellem- og projektleder i umulige situationer

Det er svært at skille de enkelte kapitler klart fra hinanden, der som sagt er variationer over ét tema.

De sidste par kapitler træder dog lidt mere i karakter. Her sætter Per Helge Sørensen fokus på mellemlederens rolle.

Det er tydeligt at mærke, at han selv har været der. Også at han har været hadeobjektet i organisationen. At han har været mellemlederen, der har skullet forsøge at få hjulene til at køre rundt trods modstand fra oven og neden. Mellemlederen (og projektlederen) sættes nemlig ofte i helt umulige situationer, hvor de skal få uigennemtænkte strategier og projekter til at skabe begejstring og engagement hos medarbejdere, der har taget nejhatten på for længe siden.

Trods skepsis for bogens dybde og nuancer så kan man ikke tage fra Per Helge Sørensen, at han er en dygtig formidler. Underholdende, og god til at fange finurlige og ’idiotiske’ sider af vores arbejdsliv.

Det er nok tvivlsomt, hvor mange topledere der vil læse bogen. Lidt synd. For det er egentlig også en bog henvendt til dem. En bog om, hvordan deres optræden kan opleves længere nede i organisationen.

Det er nok også tvivlsomt, hvad man som medarbejder – der udsættes for idiotien– kan lære af bogen. Men et godt grin kan det helt sikkert blive til. Og, det er måske også rart for en gang skyld at få lov til at grine lidt, når man læser om ledelse.

Af James Høpner