DVK web

Inside story

Kapitalfondenes store investor truet af lukning

Den statslige investor Dansk Vækstkapital under Vækstfonden har været en essentiel investor på det danske marked og har investeret milliarder i hjemlige aktører. Men fondens fremtid er omgivet af stor usikkerhed, da man endnu ikke har opnået politisk opbakning til at fortsætte.

De danske fondes absolut største investor går en usikker fremtid i møde. Dansk Vækstkapital (DVK), der styres af Vækstfonden, og som investerer fondens og flere pensionskassers penge i kapital- og venture, har fortsat ikke fået den nødvendige politiske opbakning til at rejse sin tredje fond.

Dansk Vækstkapital har ellers siden etableringen i 2011 investeret næsten 5 mia. kr. i primært danske aktører via sine to fonde, og i takt med at Dansk Vækstkapitals anden fond snart har investeret 2 mia. kr., er det ved at være tid til at rejse en ny fond.

Det kan man imidlertid ikke uden et politisk mandat, som man indtil videre ikke har fået fra Erhvervsministeriet. Samtidig blæser der andre politiske vinde herhjemme end tidligere, hvor især mange partier og politikere til venstre for midten har svært ved at forstå, hvorfor man skal bruge offentlige penge til at investere i især kapitalfonde.

Direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard lægger dog ikke skjul på, at han har et stort ønske om at etablere endnu en fond i DVK-regi, selv om man fortsat mangler den politiske godkendelse, det kræver at komme videre med det ønske.

”Vores oplevelse er, at der både i sektoren og fra investorernes side er et ønske om, at der kommer endnu en fond i Dansk Vækstkapital-regi. Skal vi kunne lave en Dansk Vækstkapital III, forudsætter det et særligt politisk mandat, ligesom vi fik det i forbindelse med først Dansk Vækstkapital I og siden Dansk Vækstkapital II,” siger han.

Blandt de danske kapital- og venturefonde er der stor forhåbning om, at Vækstfonden får held til at rejse endnu en fond, og hos fondenes brancheorganisation lægger man ikke skjul på, at den statslige investor spiller en nøglerolle på det danske marked.

”Erfaringerne viser, at Dansk Vækstkapital har givet både staten og andre investorer et rigtig godt afkast siden 2011 og har været en vigtig kilde til vækstkapital for små- og mellemstore danske virksomheder. Dansk Vækstkapital er en central investor for det danske venturemiljø samt dele af kapitalfondsbranchen. Derfor ser vi gerne en Dansk Vækstkapital III,” siger underdirektør i DVCA Gorm Boe Petersen, der understreger, at man fra organisationens side ønsker, at arbejdet med at etablere endnu en DVK-fond kommer i gang hurtigst muligt.

Det helt store spørgsmåls er imidlertid, om man på Christiansborg har samme brændende ønske om at sikre nyt liv til en investor, der har investeret i alt fra både mindre venturefonde til etablerede spillere som Axcel og Polaris samt udenlandske aktører som FSN Capital og britiske IK Investment Partner, der i princippet sagtens kunne have rejst penge uden Vækstfondens investeringsarm i ryggen.

Senest i forbindelse med Ørsteds forgæves forsøg på at sælge elselskabet Radius var det tydeligt, at der blandt flere partier var stor skepsis i forhold til at sælge til netop en kapitalfond. En af de poltikere, der mener Dansk Vækstkapital bør fortsætte er Radikale  Venstres Andreas Steenberg. Under salget af Ørsted var han fungerende finansordfører og han har senest stillet en række spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup om netop fremtiden for Dansk Vækstkapital.

Fakta om Dansk Vækstkapital

Dansk Vækstkapital er en fund of funds under Vækstfonden, der investerer i kapitalfonde og venturefonde. Pengene kommer både fra Vækstfonden samt en række danske pensionskasser.

Indtil vindere har man etableret to fonde:

Dansk Vækstkapital I (2011)

Samlet tilsagn på 4,1 mia. kr.

Har investeret i 16 virksomheder.

Fonden har indtil videre givet et afkast på 1,6, mens IRR i 2018 var 16,7

Investorkredsen tæller ud over Vækstfonden blandt andre ATP, PFA og Danica.

Dansk Vækstkapital II (2015)

Samlet tilsagn på 3,0 mia. kr.

Har investeret i 10 virksomheder.

Investorkredsen tæller ud over Vækstfonden blandt andre ATP, PensionDanmark og Danica.

Skulle afhjælpe kreditklemme

Det var oprindelig under daværende minister Brian Mikkelsen, at Dansk Vækstkapital blev skabt. Baggrunden var, at man fra politisk hold dengang havde den klare opfattelse, at mange små og mellemstore virksomheder herhjemme var ramt af en kreditklemme.

Bankerne havde smækket kassen i oven på finanskrisen, og mulighederne for at låne penge til vækst og ekspansion var langtfra gode. Det var i hvert fald det politiske mantra. Derfor blev Dansk Vækstkapital etableret med Vækstfonden som primus motor, mens en række af landets største pensionskasser fulgte trop med tilsagn ud fra den opfattelse, at der var et klart politisk ønske om opbakning.

Siden blev Dansk Vækstkapital II etableret nogle år senere, hvor færre pensionskasser bakkede op, fordi flere af dem nu foretrak at udvælge fonde og co-investeringer på egen hånd frem for via den statslige investor.

Fokus havde samtidig ændret sig en smule, da DVK blev sat i verden med et ønske om betydelig flere investeringer i venture, og alene i år har fonden da også skudt penge i to nye venturefonde. Netop i den branche er behovet for den statslige investor stor, hvis man spørger en af branchens mest erfarne investorer.

“Vi må erkende, at hvor gerne vi end ville, får vi svært ved at rejse venturefonde herhjemme uden støtte fra Dansk Vækstkapital. Det skyldes, at vi har et strukturelt problem, hvor vores opsparing er koncentreret i nogle meget store aktører i form af landets pensionskasser. Og for dem er de danske venturefonde simpelthen for små, til at en investering giver mening,” siger Jimmy Fussing, ledende partner i venturefonden Heartcore, der tidligere hed Sunstone Technology, men som blev rebrandet i begyndelsen af 2019.

Især de senere år har en række nye venturefonde set dagens lys, i takt med at især iværksætteri er kommet højt på dagsordenen herhjemme, ligesom en række venturefonde langt om længe har fået succes med deres investeringer.

”Vi har gang i en positiv trend herhjemme, hvor vi er ved at få skabt et økosystem af venturefonde, der sandsynligvis også er at finde på markedet de næste mange år. Alle undersøgelser viser, at venturefonde og business angels er med til at skabe arbejdspladser og vækst, og derfor er det vigtigt, at vi fortsat støtter den udvikling,” siger Jimmy Fussing, der samtidig peger på, at netop Dansk Vækstkapital kan være nøglen til, at flere pensionskasser og tunge investorer igen får øjnene op for branchen, efter at mange ellers har lagt den på is de senere år som følge af dårlige erfaringer historisk.

”Vi mener, at Dansk Vækstkapital gennem årene har opbygget så stor viden om venture, at de også får en uddannende funktion over for de pensionskasser, der har vendt branchen ryggen efter at have brændt fingrene tidligere. Dansk Vækstkapital har haft solide afkast blandt andet takket være venture og kan forhåbentlig være med til, at kasserne begynder at vågne op og igen og får lyst til at investere direkte i branchen,” siger Jimmy Fussing.

Medvind til venture

Robert Spliid, der en af landets førende eksperter i kapitalfonde, peger på, at Dansk Vækstkapital i høj grad blev skabt som et resultat af finanskrisen. Det betyder også, at fondens mandat har ændret sig gennem årene, ligesom de oprindelige argumenter for at etablere fonden ikke vejer lige så tungt i dag.

”Argumenterne for at understøtte de små og mellemstore virksomheder herhjemme var legitime, da Dansk Vækstkapital blev grundlagt. Men i dag er der masser af kapital i systemet, ligesom de færreste fonde har problemer med at rejse kapital. Her er det ikke problemet at skaffe kapital, men derimod at finde virksomheder at investere i,” forklarer han og peger samtidig på, at en udfordring for at rejse endnu en fond under Dansk Vækstkapital meget vel kan være, at der rent politisk er stor forskel på, hvordan man ser på venture og klassiske kapitalfonde.

”Der er ingen tvivl om, at venture lige nu har mere medvind, fordi man ofte har held til at skabe nye arbejdspladser, men for de klassiske kapitalfonde er det ikke altid tilfældet. Her ser mange nogle gange en bedre case i at slanke en virksomhed eller skære til, så man har ikke formået at skabe samme positive historie,” siger Robert Spliid.

 

LÆS OGSÅ

Investorer skrotter dyre fonde 

Kapitalfond øger indsatsen i huskæmpe 

Kapitalfonde i tovtrækkeri om dansk ejendomskæmpe

Kapitalfond afværger investoroprør  

Kapitalfonde må til lommerne. Skyder en kvart milliard i presset væksthåb 

Dyr vækst presser kapitalfonds juicekomet