leasing

Leder

Velkommen til InsideBusiness #31

Kulørt og lidt på kanten. Sådan kan Ambu-direktør Lars Marcher usædvanlige adfærd over for børsmarkeder, analytikere og investorer beskrives. Vi går helt tæt på topchefens overraskende metoder. Og så ser vi nærmere på kapitalfonds strategi for at trimme virksomheder til videresalg, en tvivlsom skattefejl og på leasingbranchen, der risikerer hvidvask, fup og ringere kreditvurderinger.

Et søgsmål rettet mod en kritisk bankanalytiker, personlige mail til investorer og andre aktører i børsmarkedet. Ambu-topchef Lars Marcher har en mildest talt ukurant metode i kommunikationen med børsmarkedet. Vi går helt tæt hans adfærd i denne uges underholdende tophistorie.

Vi taler også med Nordic Capitals direktør, Lars Terney, som er denne uges insider. Kapitalfonden har efter nogle svære år vendt udviklingen. Hvordan trimmer kapitalfonden virksomhederne og sælger dem videre?

Og så ser vi nærmere på et kildent problem, som den i forvejen udfordrede leasingbranche døjer med. Man risikerer nemlig at blive snydt af kunder, som kan finde på at fremvise falske lønsedler, identiteter og meget mere. Derfor vil leasingselskaberne gerne have adgang til Skats databaser, sådan som bankerne har det i dag.

Det handler også om Skat i en artikel om en alvorlig fodfejl fra myndigheden, der har givet Sampension en pæn skattelettelse på investeringen i et supersygehus.

Hvad truer markederne?

Vi har også en yderst læseværdig klumme Danicas Jesper Langmack om truslerne mod de p.t. usikre markeder. I denne uge har vi også haft fokus på de nye spillere, der rykker ind på pensionsmarkedet, ligesom vi fortsætter afdækningen af forholdene på minibørsen First North Copenhagen. Vi holder også fast i dækningen af den spændende udvikling i tandlægebranchen, hvor især den store kæde Tandlægen.dk går en svær tid i møde. Vi har også beskrevet en potentielt guldrandet deal for Axcel, der er ved at sælge it-firmaet Conscia.

På kultursiderne har vi i denne uge en guide til gallerier, hvor du kan finde morgendagens suveræne kunstinvestering eller blot pynt til væggen fra etablerede eller nye stjerner på kunstscenen.

Vi har også en anmeldelse af bogen ’Hvad leder du efter, Mads?’,  som er basal, men vigtig ledelse af dig selv.

 

God læselyst!

InsideBusiness-teamet

 

Billede: © Narstudio Dreamstime.com