London. June 2018. A view of the sign outside the PWC office by London Bridge in London.

Leder

Velkommen til InsideBusiness #40  

Kan en revisionskæmpe som PwC have uorden i regnskaberne? Noget tyder på det, i og med at giganten fortolker et centralt regelsæt anderledes end konkurrenterne. Læs også om et overraskende exit fra prestigejob i Nordea, en stadig mere komisk landechefproblematik også i Nordea, et interessant nyt konsulenthus og et nyt headhunterfirma med udfordrende forretningskoncepter i ærmet.

Det er noget af en påstand, hvis PwC har definitionsrod i regnskabet. Men noget tyder på det, for man fortolker centrale regnskabsregler anderles end BDO, EY, KPMG og Deloitte. Det kan bringe dem på kant med regnskabsreglerne. Kom tæt på en for revisorerne meget vigtig sag.

Dernæst bliver det mere kulørt, da vi skal ind bag kulissen i Nordea, hvor Michael Zeier overraskende er fortid som global chef for corporate & investment banking-området. Læs også om Nordeas stadig mere sæbeoperalignende udnævnelser af landechefer, som faktisk dækker over en interessant problemstilling

Dernæst går vi tæt på et interessant nyt headhunterhus, som to udbrydere fra Russell Reynolds er gået sammen om, blandt andet for at hjælpe finanskoncernerne med at fylde hullerne på ledelsesposterne og i bestyrelserne. Læs desuden om et nyt konsulenthus, som Implement-partner Martin Lynge har stiftet for at kunne konkurrere med Implement og Valcon om rådgivning af industrivirksomhederne omkring transformation og udvikling.

Kritisk rapport om pensionsbranchen

I denne uge har det også handlet om den kritiske rapport om pensionsbranchen, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop har offentliggjort den endelige udgave af. Vi finder vindere og tabere i forhold til rapportens anbefalinger. Rapporten får nu et politisk efterspil.

Der er også nyt om flere udfordringer for Danske Banks leasingselskab, Nordania. Egentlig havde Nordania vundet bilimportøren Interdan (Peugeot og Citroën) som kunde, men alligevel brød forhandlingerne sammen – og Nordania mangler Semler som kunde fra 2021.

Der er også mere om det stadig mere farverige opgør mellem Peter Warnøe og Lars Tvede i Nordic Eye-fonden. Vi ser også på headhuntergiganten Korn Ferry, som nu vil kaste sig ind på markedet for konsulentydelser og ledelsesrådgivning på højt niveau.

På kultursiderne anmelder vi en noget usædvanlig ledelsesbog, hvor en kvindelig officer beretter om sine oplevelser på officersskolen – en spændende og ærlig rejse ind i en verden med mænd i grønt tøj.

 

God læselyst!

 

InsideBusiness-teamet