;
nissens web1

Inside story

Virus og vind gør ondt på Axcels prestigeindkøb 

Kapitalfonden Axcels ambitiøse investering i den danske industrivirksomhed Nissens er kommet i strid modvind. Oven i usikkerhed i vindmølleindustrien rammes selskabet nu også af den globale usikkerhed i kølvandet på coronavirussens hærgen.

Horsens-virksomheden Nissens begynder efterhånden at ligne en virksomhed, der kommer til at give kapitalfonden Axcel og fondens investorer alvorlige panderynker. 

Godt tre år efter at landets største kapitalfond betalte over 2 milliarder kroner for at overtage aktiemajoriteten i den familieejede koncern, må Axcel sande, at Nissens fortsat langt lever op til de lovende budgetter, på baggrund af hvilke Axcel oprindelig foretog sin investering. 

Nissens, der består af to divisioner, der leverer kølere til henholdsvis vindmølleindustrien og bilbranchen, har i hele Axcels ejerperiode været plaget af stigende usikkerhed som følge af blandt andet tvivl om de amerikanske statstilskud til sektoren og voksende prispres, som hovedparten af vindmøllebranchens underleverandører har været underlagt de seneste år. 

Nu bliver den danske virksomhed imidlertid også ramt af coronavirus, der tvinger ledelsen i Nissens til at trække i håndbremsen i det netop offentliggjorte regnskab for tredje kvartal. 

Alene i Kina har Nissens 140 ansatte på 3 forskellige adresser, og på grund af det omfattende virusudbrud har de været lukket nogle uger i februar måned, hvilket vil smitte af på både omsætning og ikke mindst indtjening i den danske kølekoncern. 

Nissens nedjusterer således sin forventning til den samlede driftsindtjening før renter og afskrivninger for hele regnskabsåret fra 235 millioner kroner til mellem 205 og 215 millioner kroner. 

Det svarer omtrent til, hvad Nissens tjente, da Axcel købte sig ind i selskabet i foråret 2017 for lige under 2,4 milliarder kroner. Axcel betalte dengang en multipel på omkring 11,5 gange EBITDA i Nissens 

Den efterfølgende udvikling i selskabet bevirker, at Horsens-virksomheden ligner en investering, hvor der skal arbejdes hårdt, hvis Axcel skal være i stand til at levere et godkendt afkast til sine investorer. 

Ud over kapitalfonden ejer også to af fondens tunge investorer, Chr. Augustinus Fabrikker og pensionskassen PKA, aktier i Nissens, mens Danica Pension har finansieret selskabet med juniorgæld. 

”Nissens er en god virksomhed, men det er også en kompleks investering med to meget forskellige forretninger. Axcel betalte en ganske høj pris for selskabet, og da man fortsat ikke har været i stand til at løfte indtjeningen markant, ligner det indtil videre en udfordrende investering,” forklarer en af de investorer, der netop har gennemgået Axcels portefølje med henblik på at beslutte, om man vil investere penge i kapitalfondens sjette fond, som er ved at blive etableret. 

Fakta

Axcel betalt i 2017 knap 2,4 milliarder kroner for Horsens-virksomheden Nissens.

Nissens består af to divisioner, der leverer kølere til henholdsvis vind- og bilindustrien.

Især førstnævnte branche har gennem hele Axcels ejerperiode givet anledning til udfordringer.

Nu rammes Nissens også af coronavirus på sine fabrikker i Kina og nedjusterer sine forventninger for indeværende regnskabsår.

Betalte en høj pris 

Netop udfordringer i Nissens vindforretning var noget af det, flere købere samt potentielle co-investorer var bekymrede for, da Axcel oprindelig investerede i selskabet. 

Fra flere sider mente man, at prisen på knap 2,4 milliarder kroner var ganske høj, set i lyset af at Nissens to forretningsben var vidt forskellige og tillige havde forskellige udfordringer og perspektiver. 

Der var sågar blandt nogle mulige købere tale om at splitte selskabet i to, men Axcel med formand Christian Frigast anså selskabet for at være stærkest som en samlet koncern. Den mangeårige Axcel-frontmand havde efter eget udsagn kurtiseret Nissens-ejer Alan Nissen i årevis, da han og Axcel havde et udtalt ønsket om at opsnappe virksomheden, hvis den jyske ejerleder skulle få lyst til at overdrage tøjlerne til en ny ejer. 

Det gode forhold mellem Axcel-toppen og familien Nissen betød imidlertid ikke, at kapitalfonden kunne købe sig ind i den succesfulde virksomhed i en fortrolig, lukket forhandling mellem de to parter. I stedet valgte Alan Nissen at hyre FIH Partners til at køre en regulær auktionsproces med det klare mål at få så høj en pris for livsværket som muligt. 

Netop den høje pris, som Axcel endte med at betale for Nissens, ser i dag ud til at være fondens største hæmsko i forhold til at skabe et fornuftigt afkast på den ambitiøse investering.  

De multipler, køberne betaler for virksomheder, har generelt været under pres gennem det seneste år efter længere tid med kraftige stigninger som følge af en voldsom efterspørgsel. Samtidig er flere kapitalfonde i stigende grad blevet opmærksom på de risikoelementer, som cykliske industrier, for eksempel bilbranchen, rummer. 

En svær branche 

Mens rollen som underleverandør til bilindustrien fortsat er en rigtig god forretning, har det hele vejen gennem Axcels ejerperiode primært været virksomhedens vinddivision, der har givet bekymrede miner hos fonden og dens investorer. 

Det er langtfra enestående for Axcel, for flere andre kapitalfonde har gennem årene oplevet store udfordringer med at skabe fornuftige afkast i en branche, der historisk set har været præget af stor statsstøtte samt få, store kunder som Vestas og den fusionerede gigant Siemens Gamesa, der med jævne mellemrum har været i stand til at presse deres mange mindre underleverandører. 

Selv har Axcel tidligere brændt fingrene på købet af den midtjyske leverandør af styresystemer Mita-Teknik, mens andre fonde som Nordic Capital, EQT og den nu lukkede Doughty Hansson alle har noget blandede erfaringer med at investere i den store danske underskov af leverandører til vindindustrien. Omvendt har andre aktører som Maj Invest, Verdane og senest Solix høstet solide afkast på at investere i samme branche, der trods de mange børnesygdomme for 10 år siden vurderes af mange til at være en langt mere moden industri i dag. 

Axcel oplyser til InsideBusiness, at man ikke ønsker at kommentere kvartalsregnskaber for sine virksomheder. 

 

LÆS OGSÅ

Derfor gik Axcels milliardhandel i vasken

Storbank siger farvel til chef for prestigeenhed 

Axcel jagter milliarder hos tunge pengekasser 

Modvind i kapitalfondenes ambitiøse investeringer

Kapitalfondenes årsmøde. Nu uden kapitalfonde