Danske-Bank-in-society-HIGH-RES

Inside story

Vogelzang trækker topkonsulenter ind til spareøvelse, hvor meget tør Danske Bank skære?

Der er brug for effektiviseringer, og investorerne i Danske Bank hungrer efter en fyringsrunde. Men man bliver nok skuffet, hvis man sætter næsen op efter en stor omvæltning til efteråret. Bankens udfordrede image betyder nemlig, at den nye topchef må gå mere stille til værks, vurderer flere analytikere.

En markant udmelding, formentlig i form af en stor fyringsrunde. Det var indtil for ganske nylig forventningen til den strategiopdatering, som Danske Bank har varslet til efteråret. Men det bliver mere og mere tydeligt, hvor snævert et manøvrerum den nye topchef i virkeligheden har, og efter møderne mellem banken og analytikerne i august har flere analytikere sænket forventningerne til den hårdt tiltrængte opdatering, der skal adressere bankens alvorlige indtjenings- og omkostningsproblemer.

Der er ganske vist masser af problemer at tage fat på for den nye topchef Chris Vogelzang, og efter Danske Banks nedjustering i juli er tålmodigheden blandt investorerne ved at slippe op. Omkostningerne er eksploderet på grund af Estland-sagen og investeringerne i compliance-området, indtjeningen er under pres fra lavrentemiljøet, og banken er i overhængende fare for at måtte sænke udbytteudbetalingerne, hvis udviklingen fortsætter.

Men bankens image, der i forvejen var udfordret af finanskrisens efterdønninger, er på grund af skandalesagen i Estland og senest gebyrsagen nu så tyndslidt, at det ikke efterlader meget manøvrerum til den nye direktør. Analytikerne venter stadig en strategiopdatering fra Danske Bank i november eller december, men den store omvæltning, som investorerne sulter efter, synes ikke særlig sandsynlig, vurderer blandt andre Per Grønborg, der er bankanalytiker i den svenske bank SEB.

”Investorerne ser gerne, at der kommer en markant plan, men spørgsmålet er, om ikke ledelsen er erfaren nok til at vide, at det vil trykke på det negative mediebillede. Så min forventning er, at det bliver meldt mere forsigtigt og måske mere ukonkret ud til efteråret, og så bliver det rigtig spændende at se, hvad de kommer til at gøre inden for de næste 6 til 9 måneder,” siger Per Grønborg.

En anden analytiker vurderer på baggrund af de seneste udmeldinger fra den nye topchef, at vi skal helt ind i slutningen af 2020, før det store besparelsesprogram bliver rullet ud.

”Som jeg ser det, kommer der ikke nogen stor omvæltning ved kvartalsregnskabet. Fokus kommer til at ligge på eksekveringen, og jeg tror, vi skal forvente, at vi skal 12-18 måneder frem, før der kommer fokus på den organiske profitabilitet, når man tager compliance og Estland ud af ligningen,” siger en analytiker, der ikke ønsker sit navn frem, til InsideBusiness.

Fokus på compliance

Chris Vogelzang har ifølge flere kilder netop nu besøg af stribe toprådgivere fra konsulenthuset BCG (Boston Consulting Group), der skal hjælpe til med at udforme bankens ‘store udmelding’, og analytikerne vurderer blandt andet på den baggrund, at topchefen vil bruge efterårets planlagte strategiopdatering til at købe sig tid ved primært at fokusere på – og give markedet indsigt i – bankens omkostningsplan for complianceområdet. I første kvartal meldte banken ud, at den vil realisere besparelser, i takt med at compliance-området automatiseres, og det kan Vogelzang bruge til at reducere antallet af ansatte som led i den eksisterende plan.

”Med den kommunikation, der har været, tror jeg ikke, de vil gå ud at skære direkte ned på det område. Men når man skalerer meget op, starter man ikke nødvendigvis med at have det mest hensigtsmæssige setup. Så jeg tror godt, Danske Bank kan bevare ambitionen om at være markedsleder inden for compliance og samtidig spare ved at automatisere nogle processer,” siger Simon Hagbert Madsen, der er senioranalytiker i Jyske Bank.

Han får opbakning fra Per Grønborg.

”De har mandet op på compliance, nu skal de have digitaliseret compliance, og på sigt skal compliance-omkostningerne begynde at falde igen. Det har de jo tidligere meldt ud, at de ville,” siger Per Grønborg og fortsætter:

”Men man skal huske på, at de ansatte ikke sidder i Danmark, men i Litauen, hvor lønniveauet jo er noget lavere. Så det reducerer jo besparelserne noget.”

Sagen Kort

Indkomsten i Danske Bank er under pres, og omkostningerne ser ud til at være ude af kontrol. Der er med andre ord akut brug for en løsning fra bankens nye topchef, Chris Vogelzang, der satte sig i direktørstolen 1. juni.

Men investorerne skal ikke forvente en stor omvæltning af bankens finanser til efteråret, hvor det ventes, at banken leverer en strategiopdatering til markedet.

Dertil er bankens image for dårligt. I stedet for den store spareplan ser det ud til, at investorerne må tage til takke med en mere ukonkret udmelding om den fremtidige omkostningsstrategi med fokus på compliance-området, vurderer flere analytikere.

Brug for stor spareplan på sigt

Hvis analytikerne får ret i deres forudsigelse, må investorerne således væbne sig med tålmodighed lidt endnu og acceptere, at strategien bliver rullet ud i etaper. Men på et tidspunkt kommer den store spareplan, hvor Chris Vogelzang også må tage de underpræsterende områder i banken op til eftersyn og træffe nogle afgørende og potentielt kontroversielle beslutninger.

Mest presserende er lavrenteproblematikken, som analytikerne enstemmigt peger på som det problem, investorerne vil se adresseret først. De lave renter presser indtjeningen i branchen generelt, og topchefen har selv udtalt, at ”en god bank skal operere i et lavrentemiljø.” Man må således forstå, at et svar på den problematik er på tegnebrættet.

Det er dog stærkt tvivlsomt, om Chris Vogelzang bliver klar til at rulle egentlige besparelsesinitiativer ud ved efterårets opdatering, men investorerne forventer som minimum øget transparens, så de kan se, at ledelsen tilpasser forretningsmodellen til det nye rentemiljø. Det kan Vogelzang blandt andet gøre ved at melde en retning ud for håndteringen af bankens handelsindtægter og -omkostninger. Et område, der er udfordret af den faldende efterspørgsel i blandt andet afdækningsforretningen på grund af den lave volatilitet i markedet.

Danske Banks nye topchef, Chris Vogelzang. Pressefoto.

Skære hovedet af pengekoen

Går man længere ind i 2020, stiger forventningerne dog til lanceringen af en stor spareplan med dertil hørende fyringsrunde, og for Danske Bank vil det være oplagt at tage forretningen omkring de større erhvervskunder (C&I) op til eftersyn. Forretningsområdet er en udfordring for de fleste banker for tiden, og i Danske Bank er det et område, der har manglet stabilitet de senere år.

C&I-forretningen har fra kvartal til kvartal skiftevis vist sig som en positiv overraskelse og en fæl skuffelse for aktionærerne, og som midlertidig CEO har det ikke været Jesper Nielsens opgave at søsætte projekter til rette at op på det. Der ligger derfor en oplagt effektiviseringsmulighed her for den nye topchef, men han vil i samme omgang også være nødt til at forholde sig til, at de fleste banker i markedet sidder med samme problem og derfor skuler ondt til hinanden i håb om, at andre trækker sig ud, så der bliver plads til deres egen forretning.

”Det er det område, der skriger mest til himlen, og jeg kunne godt forestille mig, at der en overkapacitet her. Men hvis ingen lukker ned, og rentekurven forbliver uændret, vil indtjeningen fortsat være presset,” siger Per Grønborg, der derfor regner med, at flere store banker for tiden overvejer, hvordan de kan skære området til.

Det rygtes blandt andet, at Nordea er ved at vurdere markedsområdet i sin egen forretning, og det antages, at Danske Bank allerede er gået i gang med at vurdere sin C&I-forretning.

Man kan spørge, om Danske Bank eksempelvis har brug for afdelinger i fuld størrelse i Oslo, Helsinki og New York, sidstnævnte blev sat op med et helt andet formål, nemlig at få en amerikansk banklicens. Så her kan der sandsynligvis findes nogle besparelser. Det, der dog for alvor kan flytte noget i regnskabet, er, hvis Danske Bank vælger at trimme forretningen inden for obligationshandel (FICC). Men selv om indtjeningen på grund af MIFID II-reglerne og rentekurven er dykket de senere år, er det ikke en ufarlig øvelse for den nye ledelse, vurderer Per Grønborg, om end det er, hvad vi ser andre banker både i Norden og globalt gøre i øjeblikket.

”Den nye ledelse skal beslutte, om den vil skære hovedet af et forretningsområde, der historisk har været en stor cashcow, og den beslutning beror på, om man tror, at det setback, vi ser på markedsindtjeningen, er strukturelt, eller om det er drevet af markedsmæssige forhold. At det er noget, man overvejer, tror jeg er yderst realistisk,” siger Per Grønborg.

LÆS OGSÅ

Kommer den store oprydning i pensionsbranchen?

Se anbefalingerne der skal øge konkurrencen om firmapensioner

Se anbefalingerne om øget konkurrence indenfor arbejdsmarkedspensioner

Kommercielle pensionsselskaber får hård medfart – Arbejdsmarkedspensioner slipper billigere